Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Sådan finder du lige præcis det system, der kan optimere og styre de rigtige informationer: Her er forskellen på PIM, PLM og DAM?

Klumme: Kampen om forbrugerne handler i dag langt hen ad vejen om information, og lever du af at sælge varer via digitale kanaler, så er det vigtigst at vælge et system, som giver muligheder for eksekvering.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Kampen om forbrugerne handler i dag langt hen ad vejen om information.

Den moderne forbruger researcher og søger information på tværs af digitale markedspladser før, der træffes en købsbeslutning, så de helt rigtige produkter kommer i indkøbskurven.

Derfor skal dine produktbeskrivelser, brugsanvisninger, billeder og øvrige specifikationer være opdaterede, så brugeroplevelsen og salgsinformationen er i top på tværs af kanaler.

Men hvordan finder man lige præcis det system, der kan optimere og styre de rigtige informationer?

I en digital verden med mere end 10.000 marketingsystemer kan det være svært at træffe det rigtige valg, når det handler om styring af salgstekster, billeder og teknisk dokumentation på produkter.

Jeg møder derfor ofte spørgsmålet: ”Hvad er egentlig forskellen på PIM, DAM og PLM?”

Jeg synes, det er et relevant spørgsmål, da hvert af disse systemer kan have overlappende funktionalitet, men jeg vil i det følgende give mit besyv til, hvornår du skal benytte det ene system frem for det andet – og hvordan løsningerne spiller sammen.

PIM beriger dine produktinformationer

PIM – Product Information Management – er en teknisk platform, hvor det er muligt at organisere, berige og distribuere alle relevante produktinformationer.

Det gælder i princippet alle former for data og information, som skaber den bedste produktoplevelse uanset kanal, så virksomheden effektivt kan levere data til den storytelling, der overbeviser kunden om købet.

Et PIM-system har konkrete værktøjer, som gør det muligt at samle, berige, validere og masseopdatere information fra et centralt system.

Desuden bygger PIM ofte på en model, hvor det er muligt at relatere og sammensætte produkter, så man kan skræddersy den bedste købsoplevelse.

Mange gode PIM-systemer indeholder også mulighed for styring af produktvarianter og digitale assets som billeder og dokumenter.

Et godt PIM-system anvender strukturen fra virksomhedens produktsortiment, hvor det enkelte produkt er nøglen til at styre information. På den måde kan man opbygge og skalere det katalog, som skal sælge dine produkter på tværs af alle salgskanaler.

PLM styrer produktudvikling og dokumentation

PLM er en forkortelse for Product Lifecycle Management og handler om styring af selve produktets livscyklus – fra et produkt er i udviklingsfasen og til det tages af markedet igen.

PLM systemer er således et værktøj, som oftest anvendes i produkters tidlige udviklingsfaser til indsamling af dokumentation, test og godkendelser.

Men det kan også være løbende versionering og udskiftning af dele i produktet.

Det indeholder derfor ofte vital information omkring produktets kvaliteter og ydeevne og øvrige typisk tekniske specifikationer, som stregtegninger, vejledninger og brugsanvisninger.

I modsætning til PIM indeholder PLM ikke egentlig kommerciel information om, hvordan produktet skal sælges, eller hvordan det skal markedsføres på det enkelte marked.

Tag for eksempel salget af en læbestift. Her kan PLM typisk sige noget om ingredienser og godkendelser, mens beskrivelsen af farven, billeder og oplevelsen for kunden alt sammen kommer via PIM.

Derfor kan PLM ikke løse udfordringen med at sælge produktet, men er ofte et nødvendigt værktøj for at styre hele produktudviklingen og dokumentationen gennem produktets levetid.

Det er information, som kan hentes ind i PIM, men opdateres i PLM, så det kan udstilles i den rette kontekst for kunden.

DAM – et værktøj til digitale assets

Hvor et PIM-system gør det muligt at gemme, administrere og distribuere produktinformation, er et DAM – Digital Asset Management – derimod værktøjet, der håndterer dine digitale aktiver. Det kan være billeder, logoer og videoer relateret til dine produkter.

Den visuelle forståelse af produktet er afgørende for opmærksomhed og køb af varer.

Derfor bruges DAM typisk af marketing- og salgsafdelinger til at indsamle og gemme materiale, der er salgsfremmende og for at sikre, at en virksomheds billeder, videoer og logoer er beskyttede og tilgængelige i et optimeret format.

Kernen i systemet er struktur på de digitale assets, som bliver beriget med metadata fra en fælles taksonomi, så de er søgbare og distribueres til de rette brugere og kontekster.

Det giver god mening at fokusere på et DAM, hvis man sælger services eller har få produktkoncepter, men hvis man vil styre et større sortiment, så sker det typisk i PIM.

I mange tilfælde giver det mening at integrere PIM og DAM, så du får både fordelen ved en stærk produktstyring og et godt værktøj til arbejdet med digitale assets.

Det er bare vigtigt, at PIM i den kombination er styrende for struktur og taksonomi.

Hvad skal man vælge?

Valget af system afhænger af den enkeltes udgangspunkt. Men lever du af at sælge varer via digitale kanaler, så er det vigtigst at vælge det, som giver de bedste muligheder for eksekvering i markedet.

Her vil PIM systemet ofte være den bedste start, da det både indeholder relationer til digitale assets og basale værktøjer til styring af produktet.

Så kan man altid udvide systemerne efter behov. Men som i alt andet it, så findes der sjældent et quick fix, som løser alle udfordringer.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.