Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Nørgaard: Det er ingen tilfældighed at CVR-nummeret til mit nye firma, Mogens.ai, er 42258687 - det er et signal

Klumme: De to første cifre er naturligvis svaret på livet, universet og alting. Og bag de øvrige tal gemmer der sig en dyb mening, der med til at definere mig. Stjernerne står perfekt. Planeterne er rettet ind på ét geled.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

God fredag. Håber I er klar til en weekend med lunt vejr, G&T’er og grill-muligheder om aftenen. Det er ikke så ringe her midt i september. Nyd det.

I dag skal det handle om store ting: Den nys overståede Computerworld Cloud & AI-festival, mit gamle moderskib Oracle og ikke mindst projekt mogens.ai.

Ja, OK, og så kommer jeg nok også til at nævne lidt om AI…

Festivalen.

For mig var det to virkeligt hyggelige og interessante dage, så nu er I advaret.

Det kan godt være, at jeg til dagligt er en glad, dum-naiv optimist, der ikke tror på, at vi dør hele tiden af det, som pressen skriver om i denne uge - men jeg havde altså en FEST derude i Tap1 til Computerworlds Cloud & AI Festival.

Gode og kloge folk kom og spurgte om alt muligt vedrørende AI, fortalte om ting, som de havde lavet og ville lave, snakkede om klummerne - og jeg havde nogle gange en lille kø, som naboerne i DSTNY og DJØF så kunne kapre folk fra. 🙂

Fun fact: DSTNY er belgisk og hed oprindeligt Destiny.

Så skulle de rebrandes, og det må jo have været et godt brandingbureau, som de hyrede dernede, for de foreslog to ændringer i navnet: Fjern to vokaler (E og I), men bevar prikken fra i’et (det kan jeg ikke vise her).

De har forhåbentligt taget sig godt betalt for den genistreg. 🙂

Nå, men det var nogle søde mennesker, og det var naboerne til den anden side (Djøf) faktisk også. Vi delte jo også skæbne dér foran dametoiletterne.

Da jeg tog derud tirsdag eftermiddag for at få nogle idéer til min Stand 57, bestod standen af to ting: Et betongulv med nogle grønne markeringer af pladsen og et el-stik. Meget dogme-agtigt.

Jeg fik fat på et bord (tak til dem, der hjalp - I ved, hvem I er) og købte i hast fire stole i Jem & Fix på Amagerbrogade til 49 kroner stykket.

Jaja, der stod noget med max 100 kg et sted på stolene, men vissevasse - lad os nu bare komme videre uden at hænge os i detaljer. Er vi mænd eller mus?

Det viste sig, at der reelt var tale om éngangs-stole qua den typiske kropsvægt for it-folk.

Men så behøvede jeg da ikke at kæmpe med at få dem op på el-cyklen og med hjem.

Heldigvis brød den første stol en lille smule sammen sidst på førstedagen og de to næste sidst på andendagen. Living on the edge of stolesædet, som man siger.

Bolcher, gæstebog og folk over 1 deciton

Der var masser af mennesker (3.000 i alt), men uden at det blev for meget.

Kollega Lasse var en stor hjælp. Han kom med bolcher og “gik krea” og lavede en papkasse til dem ud af lidt Djøf-pap og noget camouflage-tape (det har jeg altid på mig - man ved aldrig) - og så var succesen garanteret.

Jeg havde også en analog gæstebog, hvor alt fra shipping-folk til folk fra Albertslund har skrevet sig ind.

Bedst af alt: Jeg mødte en masse tænkende, interessante mennesker og aftalte en del møder, hvor vi sammen skal redde Verden, hovedsaligt ved hjælp af AI. Good times.

En enkelt idé fra en af mine gæster: Alle huspapirer, vurderingsrapporter mv. smidt ind i en GPT - og så kunne han lave en vedligeholdelsesplan for huset. Smart.

Jeg vil med på festivalen næste år, muligvis med et større og højere bord og solide stole til it-folk over en deciton.

Oracle’t på toilettet

Ude på herretoilettet på Tap1 blev jeg sågar antastet af en gut, der gerne ville være med i bestyrelsen for mogens.ai-eventyret.

Han havde lige vasket hænder, så vi trykkede næver og lavede en aftale.

Og nu, hvor vi alligevel står dér, foran urinalerne og med ansigtet mod væggen, havde Oracle selvfølgelig klistret A4-ark med et lidt hjemmeprintet look op på herretoilettet (jeg checkede ikke hos damerne), hvorpå der selvfølgelig stod, at deres cloud koster det halve af, hvad andre skyer koster.

Det budskab ville jeg også prøve at fremme med guerilla-metoder oven på denne nyhed fra Region étellerandet: Oracle Cloud er enormt dyr.

Omvendt gik Oracles aktiekurs nærmest opad som et Patriot-missil, da det kom frem, at OpenAI ville købe enormt meget AI-kraft hos dem.

Selv gutterne fra Køkken 2A på Rigshospitalets Kollegium spurgte, om jeg stadig havde aktier, og så ved man, at det er en stor nyhed.

Her har I et længere citat fra et amerikansk nyhedsbrev:

“Oracle smider en bombe. Vi vidste alle, at OpenAI ønsker at opbygge sin egen infrastruktur adskilt fra Microsoft (kan du huske det 100 mia. dollars store “Project Stargate?”), og vi vidste også, at Oracle vil ind i AI-infrastruktur. Men i denne uge underskrev OpenAI en aftale til en værdi af 300 mia. dollars over fem år, og Oracles markedsværdi sprang med 230 mia. dollars til 930 mia. dollars (delvist fordi der ikke er mange gearede AI-aktier, som de offentlige markeder kan købe).

I sidste uge så vi nogle rapporter om, at OpenAI planlægger at brænde 115 mia. dollars af inden 2029 (8 mia. i år), og det er gennem aftaler som denne, at det sker. Sam Altman ønsker tydeligvis at gøre OpenAI til den næste (eller eneste) billion-dollar platformvirksomhed, og det vokser hurtigt – men det føles meget bobleagtigt. Spørgsmålet er dog: er det en boble som i 1997 eller som i 1999?”

Min HELT store konspirationsteori om Oracle

Jeg kan for egen regning tilføje dette: Jeg tror ikke, at Larry Ellison fra Oracle ville have noget imod at hjælpe OpenAI med at trænge Google i baggrunden, hvad de jo har sagt, at de gerne vil.

Tag med mig på en tidsrejse - vi skal tilbage til januar 2007…

Da Eric Schmidt fra Google i sin tid sad i bestyrelsen for Apple, lavede han en virkelig grim ting: Han sladrede, trods det løfte om fortrolighed han havde afgivet, til Google-drengene om den kommende, og meget hemmelige, iPhone, som Steve Jobs havde vist til bestyrelsen.

Derfor kunne Google kopiere endnu et produkt og være klar med Android næsten samtidig med Steve Jobs’ annoncering.

Det er i øvrigt ret sjovt at gense hans lancering - det begynder ved 26-27 minutter: Macworld 2007: Steve Jobs introduces the very first iPhone.

Steve Jobs blev virkelig gal i skralden over Erics beskidte manøvre og sørgede omhyggeligt for, at bestyrelsen ikke fik noget at vide på forhånd om iPad.

Og som alle kan forvisse sig om, så har Google, Samsung, Lenovo og alle de dér aldrig været i stand til at lave en tablet, der kan konkurrere med iPad.

Larry og Steve Jobs var nære venner, og Larry syntes heller ikke om Erik’s manøvre, så han har luret lige siden på en mulighed for at få ram på Google.

Købet af Sun (og dermed Java, som Sun havde opfundet) var et godt forsøg ( husker I alt det dér halløj for nogle år siden om Googles anvendelse af Java i deres Android-kode, osv?), men den her mulighed med OpenAI er nok endnu sjovere for ham.

I hørte det først, og muligvis også sidst, fra mig.

Nå, men alt det her har jo også gjort, at Larry i nogle få minutter var Verdens Rigeste Mand, og det er vel altid sjovt at prøve.

Stiftende møde i mogens.ai

Mit eksperiment med at lave en AI-biks i EU på trods af AI Act, GDPR og det, der er værre, fortsætter.

Jeg har i mange år haft en PMV. Desværre ikke en Pansret MandskabsVogn, men en Privatejet Mindre Virksomhed. Det er altid godt at have et CVR-nummer, så man kan handle i Inco.

Først hed det Dansk Flytningehjælp, så Dansk IT Flytning, og nu mogens.ai.

CVR-nummeret er helt fantastisk: 42258687.

De to første cifre er naturligvis svaret på livet, universet og alting, dernæst to cifre, der indikerer dette år, nemlig 25, dernæst to cifre, der indikerer den position, som jeg satser på at få næste år i Computerworlds store undersøgelse over mærkelige it-folk i Danmark, nemlig 86, og det slutter med to cifre, der angiver den position, som jeg fik i år i førnævnte undersøgelse, nemlig 87.

Dette er ingen tilfældighed. Stjernerne står perfekt. Planeterne er rettet ind på ét geled!

Erhvervsstyrelsen har sendt mig et signal. Stiftelsesdatoen, spørger I? Naturligvis 11. september. Det her kan ikke slå fejl.

Første møde i mogens.ai-bestyrelsen: 8/10
Jeg indkalder i løbet af weekenden til det første bestyrelsesmøde, som finder sted onsdag 8. oktober klokken 17 til 18:30 et sted i København. Der vil være gode øl. Muligvis også chips.

Jeg venter med at afsløre forretningsplanen, for bestyrelsen skal jo være med til at lave den.

Men jeg tænker lige nu på at satse alt på et helt vanvittigt høj-risiko-område, nemlig anvendelse af AI i forbindelse med HR!

Yessir, min gamle favorit - den geniale kombination af ordet Human og ordet Ressource (vi elsker jo selvmodsigelser) - skal selvfølgelig beriges med AI.

EU’s AI Act betragter HR som “højrisiko” på linje med kritisk infrastruktur og DNA-ting. No shit.

Til ingens overraskelse betyder det, at man skal lave MANGE ligegyldige indberetninger, registreres i en central database og hvad ved jeg.

Jeg forestiller mig sådan noget som en løsning, der kan tage del-elementerne fra ansøgningerne til en stilling (uddannelse, baggrund, motivation, fritid, osv) og sætte dem op i et regneark, lave navnene om til fortløbende numre og dernæst - nu, hvor alle er lige og fancy designs af ansøgningen, samt hvad man hedder, pludselig er ligegyldigt - finde de kandidater, der bedst matcher jobannoncen.

Det er der jo nok allerede mange, der gør derude i det ganske, danske land uden at skele til AI Act, men der er altid plads til flere.

Living on the edge. Jeg glæder mig til at møde bestyrelsen. Det bliver ægte sjovt.

AI, Ai, ai

AI nægter at dø.

En af gæsterne på Stand 57 i Tap1 var fra en offentlig institution, hvor juristerne, uden at vide noget som helst om AI udover, hvad de har set af katastrofe-omtaler i pressen og hørt af rygter fra andre jurister uden indsigt, selvfølgelig har forbudt alt af angst for alt muligt.

Man bliver ALDRIG straffet for at sige nej i det offentlige. Man kan sagtens blive straffet for at sige ja og være positiv overfor nye idéer og gode tiltag.

Hvis man vil lægge et lands innovative kraft HELT ned, skal man bare kombinere EU’s konstante strøm af ENORME lovpakker med djøfere.

Jeg tror, at halvdelen af de samtaler, som jeg havde på Stand 57 handlede om gode idéer og halvdelen om, at man nok ikke må ret meget på grund af GDPR og andre Tysklands-injicerede ting fra EU’s side.

Jeg tror, at fordelingen er anderledes i lande uden for EU. Mens de har travlt med at finde på nyt, har vi travlt med at finde på falske negativer og spænde ben for os selv.

Men som jeg før har skrevet: Forventningen var jo, at resten af verden ville være nødt til at kopiere GDPR. Det har vist sig at være forkert.

Desværre kan man ikke agere rationelt på dét og droppe GDPR, sådan som man ville være nødt til at gøre det i det private erhvervsliv.

Derimod fortsætter vi - med øget hastighed - ned af det gnidningsfri skråplan med Digital Markets Act, AI Act, NIS2 og alt muligt andet, der jo er komplet ødelæggende og ligegyldigt i forhold til innovation, startups, iværksættere og små, agile bikse med nogle få folk ansat.

Og da specielt i forhold til AI, som ingen aner, hvad bliver til om 42 dage.

Så vi er bagud med hensyn til AI fra starten og vil nok mest bruge det til at lette bureaukratiske åg.

Jeg regner for elsempel med at nedkæmpe alle bureaukratiske barrierer i forhold til mogens.ai vha. giga-dokumenter produceret af ChatGPT. Og på dét punkt er vi godt hjulpet. AI bliver bare meget bedre meget hurtigt.

Tag nu for eksmepel Ethan Mullick, min AI-helt, der har skrevet om blandt andet ChatGPT5 Pro-modellen (og Anthropics Claude Opus 4), som han mener ikke mere kan kaldes assistenter, men snarere troldmænd.

Han skriver også om de stigende problemer med at kunne gennemskue disse kraftige modeller, fordi de ofte er klogere end os.

Virkeligt værd at læse: Velkommen til troldmændenes tidsalder.

Den globale konsekvens af AI: iOS26
Udviklingen inden for AI har nu globale konsekvenser.

Eksempelvis har Apple, fordi de intet har at byde på inden for AI, tænkt at ved at lave en ny udgave af deres styresystem og navngive det efter næste år, altså iOS26, så vil folk ligesom glemme, at Apple ikke kan noget som helst AI og stadig ikke kan få Siri til at virke ordentligt.

Jeg har, fordi jeg er en teknologisk frontløber, selvfølgelig installeret iOS26 med det KOMPLET revolutionerende “Liquid Glass”-koncept.

Her fra frontlinjen kan jeg rapportere, at det kan være svært at få øje på forskelle, endsige forbedringer.

De steder, hvor man kan se forskel, er det en meget lille forskel, og de steder, hvor der rent faktisk er lidt ny funktionalitet, kan jeg rapportere her fra skyttehullet ved FEBA (Forward Edge of Battle Area), at der er tale om meget få og meget ligegyldige ændringer og opdateringer.

Alt i alt minder det mig om den meget gamle vittighed med firmaet, der var bagud i forhold til konkurrenterne, så ledelsen besluttede at male produktet blåt.

Det var dét! AI-festival, Oracle på toilettet, mogens.ai og lidt AI-nyheder - så er vi da klar til weekenden. Jeg hører meget gerne fra de af jer, der har fundet nogle fede nye ting, som man kan med iOS26. Skriv også til mig om svage stole, Larrys hævn, højrisiko-områder, som mogens.ai frygtløst kan kaste sig over og fede eksempler på brug af AI til mogensxy@gmail.com - jeg sidder klar ved min opdaterede iPhone.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.