Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.
1. juli, tager Danmark et velkomment og nødvendigt skridthenimod bedre beskyttelse af borgerne mod cyberkriminalitet. På denne dato træder et omfattende sæt af nye retningslinjer og bestemmelser i kraft for offentlige myndigheder og sætter standarder for sikker håndtering af endpoints, websider, netværk og e-mails.
Du kan læse mere om disse retningslinier her.
E-mail er i dag den primære smittebærer, når det gælder cyberkriminalitet - både mod borgere og virksomheder.
Mens termen "hacking” for 10 år siden hovedsageligt var forbundet med angreb på infrastrukturer, går hackere i dag efter mennesker. Social engineering-angreb er også blevet mere og mere sofistikerede, og antallet er støt stigende.
I dag er phishing blevet "personlig", og er i mange tilfælde resultatet af omfattende research af enkeltpersoner.
Myndigheder er hovedmål
Offentlige myndigheder over hele verden er hovedmål for cyberkriminelle, der ofte svindler med deres identitet for at stjæle personlige oplysninger eller penge fra personer, virksomheder eller endda fra myndighederne selv.
I disse usikre tider kan en tredjepart, der udgiver sig for at være en officiel myndighed, naturligvis også forvolde skade på samfundet ved at sprede fejlagtige oplysninger, der ser ud til at komme fra en officiel kilde.
En nøgle til at sikre integriteten af officiel e-mailkommunikation, og som er anerkendt af Danmarks nye retningslinjer, er DMARC, en domænebaseret godkendelsesstandard, som blev etableret af en sammenslutning af førende e-mailvirksomheder i februar 2012.
DMARC er udviklet til at sikre ægtheden af en e-mailafsender, og er til dato fortsat et af de stærkeste og mest proaktive våben i kampen mod phishing og identitetsspoofing.
I dag er det nemt for en ondsindet aktør – som ikke engang behøver at være ekspert – at sende en e-mail, der ser ud, som om den kommer fra en anden kilde (eksempelvis et ministerium).
Det er det, DMARC kan stoppe, hvis det er korrekt implementeret, ved at krydstjekke og validere alle transmissioner i forhold til domænet.
De falske e-mails kan stadig sendes, men når DMARC Reject-protokollen er aktiveret, stoppes meddelelserne, før de når deres måls indbakke.
Det er opmuntrende, at Danmark ser DMARC som en væsentlig del af sin nationale strategi for cybersikkerhed, men med en måneds tid igen har myndighederne stadig et stykke arbejde at gøre.
En gennemgang af e-maildomænerne i 18 danske ministerier med et simpelt værktøj, udført af Proofpoint i begyndelsen af juni, viser, at mens 16 af ministerierne har oprettet en DMARC-post mod deres domæne, har kun to ministerier gennemført deres DMARC-implementering med en "Reject"-politik aktiveret.
Størstedelen af de andre ministerier er i overvågningstilstand, hvilket betyder, at svigagtige e-mails ses – men ikke stoppes.
Ingen beskytter mod svigagtige mails
Proofpoint undersøgte også de officielle domæner for de fem regioner i Danmark og kunne konstatere, at mens tre af dem har en DMARC-post, beskytter ingen af dem borgerne mod svigagtige e-mails, der giver sig ud for at komme fra regionerne.
Der er kendte udfordringer forbundet med at implementere DMARC, og alle med praktisk erfaring vil sandsynligvis betragte de deadlines, der er udstedt af den danske regering, som udfordrende – organisationer uden erfaring eller ekspertise risikerer at blokere legitime e-mails eller skabe forstyrrelser i informationskæden.
Når det er sagt, så er fordelene klare: Den britiske skattemyndighed (HMRC) var en af de første offentlige myndigheder i verden, der implementerede e-mailgodkendelseskontroller for at genopbygge forbrugernes tillid til deres e-mailkanal. HMRC, der engang var den organisation i Storbritannien, der blev udsat for flest phishing-angreb, kunne i november 2016 annoncere, at implementeringen af DMARC var gennemført, og at man havde blokeret mere end 300 millioner phishing-mails.
En enkelt svigagtig e-mail kan forårsage stor skade både økonomisk på en myndigheds omdømme og i forhold til befolkningens tillid.
Med dette in mente er den danske regerings nye mandat en velkommen opfordring til handling og følger i andre landes fodspor, der også har pålagt brugen af DMARC på tværs af offentlige institutioner.
Under hensyntagen til den aktuelle globale pandemi og det dynamiske trussellandskab er det af afgørende betydning at sikre den offentlige kommunikation til borgerne og sikre dem mod cyberkriminelle, og dette nye direktiv udgør en mulighed for at skabe større kollektiv sikkerhed for e-mail- og webteknologier.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
