Automatisk partitionering
GNU/Linux-styresystemet er ikke for de ømskindede, men i de sidste par år har brugervenligheden rykket sig nærmere kommercielle alternativer som Windows, Mac og BeOS. Det er dog stadig et styresystem for viderekomne, og et af de store hurdler for begyndere er ofte den vanskelige installationsproces. To distributioner lover dog at være nemmere end de andre, nemlig Mandrake og Corel Linux. Her kigger vi på Mandrake version 8.0, og i en senere artikel kigger vi Corels på produkt, som bygger på Debian-distributionen.
Selve installeringen af Mandrake 8.0 var nem nok, men systemet blev hurtigt ganske ustabilt. Til sidst lykkedes det os faktisk at få kernel panic - problemer langt inde i maven på Linux - under selve opstarten, så nogen ubetinget succes var der ikke tale om.
Vi installerer
Installationen var ellers så lovende. Mandrake består af to installations-cd'er, og den første skal blot sættes i et cd-drev, som man kan boote fra, hvilket gælder for de fleste moderne maskiner. Derefter genstartes maskinen, og installationsprogrammet starter op. Installationsprogrammet benytter en grafisk brugergrænseflade, og først konfigureres musen. Det går fint, selv drejeknappen er understøttet. Så kan man vælge imellem ekspert-installation eller anbefalet (Recommended). Selvom Dansk står på som understøttet sprog under installationen, så går det galt, hvis man prøver at vælge det. Så vi prøver US English i stedet.
Installationsprogrammet er nemt og overskueligt - men man skal ikke bryde sig om at vælge dansk.
Et stort plus ved installationen af Mandrake er, at programmet automatisk kan skabe plads til en Linux-partition, uden at det går ud over Windows. Det er selvfølgelig lidt af en risikabel affære, og man bør først sikkerhedskopiere vigtige filer, før at det kan tilrådes at hoppe ud i den slags. Men det gik nu fint, og alt andet lige er det meget nemmere end at skulle rode med DOS-baserede værktøjer og startdisketter.
Nem konfigurering
Derefter kan man vælge hvilke typer af programmer, man ønsker at installere, og her er det de sædvanlige GNU- og open source-programmer. Lidt ærgerligt er det, at Suns open source kontorpakke StarOffice ikke er med. I stedet medfølger en række applikationer, der da også er udmærkede, men hvis man skal have en kontorpakke i Office-kaliber, er StarOffice det eneste valg under Linux.
Under netværk skal man afkrydse DHCP, hvis maskinen er på et LAN med dynamiske IP-adresser, som i dette tilfælde. Det var stort set også det eneste, vi behøvede at gøre.
Selve installationen tog for øvrigt 11 minutter, og ikke noget med at genstarte undervejs. Her kunne Microsoft godt lære en ting eller to.
Men et eller andet må have gået frygteligt galt under installationen, for systemet var forfærdeligt ustabilt. KDE, som er den grafiske brugerflade, Mandrake installerer som udgangspunkt, gik konstant ned, hver gang vi forsøgte at logge os på. Efter at have genstartet adskillige gange, begyndte selve Linux at gå ned under opstarten - med vaskeægte kernepanik.
Vi måtte se i øjnene, at spillet var tabt, og at der nok ikke var andet at gøre end at installere igen. Denne gang gik det meget bedre, og hvis den uheldige installation hører til undtagelserne, så kan Mandrake anbefales til nye brugere. Hele konceptet virker simpelthen bare nemmere end Red Hat, der i kraft af sin udbredelse jo nok er blevet standard-distributonen, som alle de andre må finde sig i at blive sammenlignet med. Og her er Mandrake klart mere ligetil.
Mandrake booter pænere end Windows - det ligner jo nærmest en Macintosh.
Installationsprogrammet opsatte automatisk maskinen med en grafisk boot-manager, hvor man så kan vælge mellem Windows eller Mandrake Linux.
Der er et nemt, ja ligefremt intuitivt kontrolpanel, hvor alle systemets parametre kan sættes. Alle serverne kan således startes og stopppes med et klik på en knap.
Nem adgang til systemfunktioner i Mandrakes kontrolpanel.
Mandrakes softwareinstallationsprogram ligger på skrivebordet, og det var ingen sag at installere et program som Gimp. Generelt er der brugt tid på at komme brugeren længere i møde i den grafiske skal, og hurra for det. Selvom der er et stykke vej endnu før man ligefrem kan anbefale Linux til skrivebordsbrugere, så er Mandrake i hvertfald et godt bud på en brugervenlig Linux.
