Artikel top billede

Dokumentar: Til månen og hjem igen med originalmateriale og tilbageholdt åndedræt

Apollo 11, der havde premiere sidste år, er en af alle tiders bedste dokumentarfilm om månelandingen og kan streames på Netflix og C More.

Hele verden fulgte med, da motorerne blev tændt på den godt 110 meter høje Saturn V-raket, som sendte Aldrin, Armstrong og Collins mod månen i 1969.

Men bag de tre hovedpersoner stod et af de mest kostbare udviklingsprogrammer i menneskehedens historie.

Tusindvis af teknikere havde gennem ti år arbejdet målrettet for, at kulminationen af rumkapløbet faldt ud til amerikanernes fordel og i kontrolcentret på jorden var spændingen så tyk, at man kunne skære i den.

I dokumentarfilmen Apollo 11, der havde premiere sidste år og som kan streames på C More og Netflix, er man med hele vejen. Man følger ikke kun de tre astronauter, men også teknikerne, der gjorde det hele muligt.

Filmen gør i vidt omfang brug af optagelser, der ikke tidligere har været tilgængelige for offentligheden. Det er med til at gøre filmen til en af de indtil videre bedste, mest spændende og originale dokumentariske skildringer af forløbet før, under og efter månelandingen.

Apollo 11 har desuden vundet adskillige priser og høster ros på alt fra IMDB til toneangivende kritikersites såsom Rotten Tomatoes og Metacritic.

Så har man adgang til en af de tjenester, der har Apollo 11 liggende – og blot marginal interesse for rumfart – er den nærmest obligatorisk materiale på en lang vinteraften.

I øvrigt skal Apollo 11 ikke forveksles med National Geograhics-dokumentaren Apollo: Missions to the Moon, som også havde premiere i jubilæumsåret 2019 og kan streames på Disney+. Det er dog også en udmærket film, der anlægger et bredere perspektiv på hele Apollo-programmet.

Titel: Apollo 11. Kan streames på Netflix og C More (samt lejes flere steder)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere