Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Telenor/PR)

Telenor åbner via Onefiber for lynhurtigt internet til tusindvis på Sjælland

Tusindvis af husstande på Sjælland med adgang til Onefibers net kan nu vælge lynhurtigt internet fra Telenors produkt MaxSpeed. Nu kan mere end 2,5 millioner husstande få internet med hastigheder på og mod 1.000 Mbit/s.

Telenor åbner for lynhurtigt internet til 10.000 husstande på Sjælland med adgang til Onefibers internet.

Det er via Telenors produkt MaxSpeed, at husstandene kan vælge fibernetforbindelser, der kommer med hastigheder på op imod 1.000 Mbit/s.

Den nye lancering betyder, at mere end 2,5 millioner husstande nu har adgang til Telenors internet.

Det skriver Telenor i en meddelelse.

Telenor og Onefiber indgik tidligere på året en aftale, der giver Telenor mulighed for at tilbyde fiberforbindelserne til husstandene i Onefibers forsyningsområde, der primært omfatter adresser på Sjælland.

"Vi vil gerne sørge for, at der er flere muligheder på hylden, når danskerne skal vælge internet. For de mange adresser, der er tilsluttet fibernettet, er de lynhurtige hastigheder efterhånden en hygiejnefaktor," lyder det fra Lars Kyrø, der er internetchef hos Telenor.

For kort tid siden åbnede Telenor også for kunder til MaxSpeed på Fibias og Energi Fyns net, der dækker henholdsvis en halv million og 100.000 husstande.

Vil rulle fibernet ud over hele Danmark

Onefiber har samtidig store vækstplaner og forventer inden for få år at rulle fibernet ud til mere end 100.000 husstande.

"Vores mission er at forbinde danskerne med fiber og dermed udfordre de større spillere på markedet. Vi har arbejdet målrettet det sidste år og ser nu frem til at tilbyde Telenor velkommen på vores åbne fibernet," lyder det fr aPeter Bredgaard, Head of BtC for Onefiber.

Han peger samtidig på, at Onefiber også har fokus på at levere fibernet ud til tyndbefolkende områder i Danmark.

Onefiber er GlobalConnects satsning på privatmarkedet og har en ambition om at give alle borgere i Danmark adgang til lynhurtigt internet.