Artikel top billede

(Foto: unsplash)

Blockchain-teknologi – er det en død sild eller en tyv om natten?

Klumme: Er blockchain-teknologi bare er en død sild med minimalt potentiale? Eller skal vi forvente, at teknologien ender med at påvirke mange brancher fundamentalt?

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

23. marts bragte dagbladet Børsen en artikel om det danske blockchain-selskab Concordium under overskriften: ”har intet salg – og ingen kunder”. Det lyder ikke rart for en virksomhed, men hvad er baggrunden og hvad er udsigten?

Et relevant spørgsmål i denne sammenhæng er om baggrunden er at blockchain-teknologi bare er en død sild med minimalt potentiale?

Eller skal vi forvente, at teknologien ender med at påvirke mange brancher fundamentalt og noget du bør forstå før det er for sent?

Mit gæt er sidstnævnte.

Det tager tid – lang tid

Jeg er overbevist om at blockchain-teknologien kommer til at påvirke mange værdikæder ekstremt meget på et tidspunkt. Men det tager tid. Lang tid.

Og hvorfor tager det så tid hvis teknologien er så kraftfuld ville du måske spørge? Det vender vi tilbage til.

Men for at besvare spørgsmålet er det vigtigt at man forstår den fundamentale præmis i Blockchain-teknologi og hvordan det virker.

Så her kommer en kort populærvidenskabelig forklaring med et eksempel på bankverden.

Distributed trust

Når du i dag laver en banktransaktion såsom en pengeoverførsel, så fungerer banken som en betroet tredjepart, det vil sige, at banken validerer transaktionen mellem afsender og modtager, og opbevarer dokumentation på at det er sket.

Men med blockchain-teknologi elimineres behovet for denne unikke tredjepart og bliver erstattet af en matematisk mekanisme, som sikrer, at transaktionen er valideret og erstattet af uforanderligt kryptografisk bevis, som opbevares på mange uafhængige computere på samme tid – og dermed erstattes den betroet tredje part med et netværk computere.

På engelsk kaldes det ”distributed trust”, da alle computerne har kendskab til transaktionen og er garant for at den er sket.

Man kan lidt sammenligne blockchain-mekanismen med at du (og modtageren af din pengeoverførsler) sammen fortalte alle danskere om transaktionen på én gang, og alle danskerne derved kunne bevidne, at den har fundet sted.

Blockchain-teknologi er software

Blockchain-teknologi er i princippet bare software, som vedligeholder et netværk af mange computere (noder), som gemmer data om transaktionerne og laver et kryptografiske bevis, som alle computerne opbevarer.

Og det kryptografiske bevis og historikken kan ikke ændres af nogen. Heller ikke af it- systemadministratoren.

Det er disse forhold, som gør blockchain-teknologi så interessant til at implementere såkaldt distributed trust.

Så selv om detaljerne i softwaren er meget komplicerede, så er de fundamentale principper til at overskue og forstå.

Og så skal vi tilbage til, hvad blockchain-teknologien kommer til at betyde for denne verden, og hvorfor det kommer til at tage tid.

Transaktioner og komplekse økosystemer

Hele vores samfund er bygget op omkring transaktioner, når vi handler sammen. Det er alt fra handel med ejendomme, aktier, råvarer til indgåelsen af for eksempel låneaftaler, pantsætning og kontrakter.

I alle forhold er der flere parter, som handler med hinanden, og der sker en faciliteret transaktion.

Men disse transaktioner er i dag alle sammen opbygget omkring en betroet tredjepart og centrale systemer. For eksempel gælder det for ejendomshandel, huslån og pantsætning, at et af de centrale systemer er den betroede tredjepart, som vi omtaler som den danske Tinglysning.

Tinglysningen har et centralt it-system, som holder styr på hvem, som ejer hvad, og for eksempel hvem som har pant i dit hus.

Selv om tinglysning i dag er digitaliseret (for eksempel skødeunderskrivelse og pant), så er det blot tale om digitalisering af en manuel proces, som tidligere var indførelsen af et notat om nyt ejerskab i tinglysningsbogen (fysik dokument) opbevaret på tinglysningskontoret.

Blockchain kan erstatte mange af disse centrale it-systemer, men det vil tage tid, da økosystemerne, som blandt andet består af bankerne, staten, skattevæsnet, realkreditinstitutioner og advokater mv, er så store og komplekse, at man ikke bare ændre dem på kort tid.

Der er simpelthen for mange processer, aktører og it-systemer, som spiller sammen til, det er nemt at ændre. Og desuden vil ændringer kun ske i det omfang, at det tilfører værdi til samfundet – for eksempel i form at lavere transaktionsomkostninger eller giver nye muligheder.

Værdiskabelse og nye muligheder er centralt

Omkring nye muligheder, så kunne et eksempel være optagelse af et huslån.

I stedet for at du ved en hushandel låner eksempelvis en million kroner af banken (eller realkreditinstitution) kunne du i stedet med blockchain-teknologi nemt låne 1.000 kroner af 1.000 forskellige mennesker rundt om i verden, og de kunne samtidigt hver få pant i dit hus for 1.000 kroner.

Det ville være helt uoverskueligt, og transaktionsomkostningerne alt for store, med nutidens økosystem at låne af 1.000 mennesker, men med blockchain-teknologi bliver det muligt med få klik på computeren.

Muligheden kommer sandsynligvis en dag, men kommer til at tage tid da flere dele af de nuværende økosystemer skal tilpasse sig – herunder tinglysningen.

Isolerede løsninger vinder frem

På kort sigt vil vi se blockchain-teknologi anvendt i løsninger, som er mere isolerede og ikke afhængige af tæt integration med de store eksisterende økosystemer, som for eksempel ejendomshandel er.

Eksempler på mere isolerede løsninger er for eksempel nye former for betalingsløsninger, som er baseret på mobiltelefoner. Dette ses for eksempel allerede i Afrika. Eller det kunne være it-systemer, som understøtter noget så elementært som indgåelse af kontrakter ved handel på tværs af landegrænser.

Det handler desuden meget om, at vi vil se blockchain-baserede løsninger, som sætter mennesker i stand til at interagere (handle) med andre som vi slet ikke kender, og i dag måske ikke har tillid til, og dette vil ske da vi med tiden vil få tillid til blockchain som sikker teknologi.

Tyv om natten

Så selv om dagbladet Børsen kunne fortælle, at det danske selskab Concordium intet salg og ingen kunder har, så er det blot et spørgsmål om tid, før teknologien rammer bredt i vores samfund.

Og dem, som er på forkant, investerer i at få fodfæste før andre. Det vil tage tid (mange år i nogen sammenhæng), men når den rammer en branche, vil ændringer i mange tilfælde sandsynligvis ske hurtigt.

Så måske skal du til at tænke over, om blockchain-teknologi er en mulighed eller trussel for dig og din virksomhed.

For den kommer måske som en tyv om natten, hvis du ikke er vågen …

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




CIO
Årets CIO 2022: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?