Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

SuperultraHD

Fremtidens tv-opløsning bliver megaekstremfantastisk – i hvert fald hvis vi skal tro et forholdsvist seriøst analysefirma, der har forsøgt at forudsige næste tv-revolution.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kig nøje på illustrationen her. Det lille orange felt viser den nuværende dvd-opløsning. Det lille lyseblå felt viser den nuværende højeste HD-opløsning, 1080p.

Det grønne felt viser næste generation af HD – den man kalder 4K, fordi opløsningen på dens største led er knap 4.000 pixel. Hver af de tre standarder har fire gange så mange pixel som den foregående.

Det forventes, at vi vil se de første 4K-skærme i løbet af næste år, men der vil gå flere år, før de bliver bare moderat almindelige. Man regner med, at 4K først for alvor vil være til salg omkring 2012.

Alligevel er branchen i fuld gang med at spekulere over den næste version af HD – det er strengt nødvendigt eftersom bygning af en fabrik nemt kan tage adskillige år.

Analysefirmaet In-Stat tror, at næste version bliver endnu en firedobling til UltraHD, en opløsning på ikke mindre end 7680x4320 punkter. Det giver 33 millioner pixel, og så er vi faktisk oppe på nogenlunde samme opløsning som vores øjne.

Øjets opløsning kan ikke umiddelbart beskrives i pixel, fordi øjet blandt andet ser ved at bevæge sig rundt.

Men de bedste bud lyder på mellem 300 og 600 Mpixel for hele vores synsfelt, så hvis et tv fylder en mindre del af vores synsfelt, vil de 33 Mpixel nærme sig den maksimale opløsning, som vi kan skelne.
Så denne generation af tv-apparater vil være det ypperligste, som vores øjne kan se – de kan simpelthen ikke skelne flere detaljer.

Det betyder dog ikke, at billedet ikke kan blive bedre, for det kan let lade sig gøre at lave bedre farveægthed og større lysdynamik.

Før det kan lade sig gøre, skal vi lige have løst nogle datalagringsproblemer. I dag kan en to timers film i 1080p lagres på omkring 10 GB, hvis den er godt komprimeret. En 4K-film vil fylde omkring 40 GB, og en UltraHD omkring 160 GB.

Men i 2017 når de første UltraHD-fjernsyn kommer, har vi sikkert Ul-tradvd’er på to TB eller mere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere