Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nokias netbook er på gaden

Nokia hilser den lune årstid velkommen med en forårsfrisk mini-computer, der har en lille vægt, en stor batterilevetid samt 3G-opkobling, så du konstant er online.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nokia kan åbenbart mere end at lave mobiltelefoner. I hvert fald har de nu forsøgt sig med en computer. Måske ikke helt så overraskende et tiltag, når grænsen mellem mobiltelefoner og computere smelter mere og mere sammen og får mange af de samme funktioner.

Nokia Booklet 3G er da også en bærbar med stor vægt på de mobile egenskaber. Udover at besidde et lille og handy format - 1,2 kg, 2 cm tykkelse og 10 tommer skærm – er den udstyret med 3G netværk og plads til SIM-kort, så du kan overføre data fra mobilen og gå på nettet via dit telefonabonnement.

Netbook’en er således designet til livet på farten, hvor du gerne vil være på nettet og arbejde med computeropgaver uden at slæbe rundt på en stor klods af en notebook. Batteritiden på op til 12 timer burde således gøre det muligt at lade strømforsyningen blive derhjemme på de kortere ture og selvom specifikationerne ikke er voldsomt imponerende burde de være kraftige nok til at kunne trække de mest almindelige arbejds- og multimedieopgaver.

Processoren er en Intel Atom Z530 på 1.6 GHz, og computeren har 1GB ram samt en harddisk på 160GB. Tilslutningsmulighederne inkluderer HDMI-udgang, 3 stk. usb 2.0 porte, hovedtelefon-udgang og SD-kortlæser, mens du samtidig finder 1.3 megapixel webkamera og indbygget accelerometer. Nokia hævder desuden at computeren skulle være særdeles lydløs og aldrig bliver overophedet.

Styresystemet er Windows 7, og computeren er udrustet med et bredt spektre af Nokias Ovi-tjenester, så du eksempelvis kan orientere dig med OVI-kort og synkronisere mobilens kalender, kontakter, musik, billeder og videoer mellem mobilen og computeren.

At dette skulle retfærdiggøre en pris på 6000 kroner har vi dog svært ved at se. Der findes mange billigere alternativer på markedet, der giver bedre egenskaber. Men måske lyset går op for os, når vi står med den i hænderne.

Har du selv fået lyst til at stifte bekendtskab med Nokia Booklet 3G kan den købes hos Telia og TDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere