Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Microsofts Kinect står til at blive den helt store nyhed i efteråret. Den har været undervejs længe og tidligere gik den under navnet Project Natal. Der tale om en bevægelsessensor, designet til Xbox, som gør det muligt at spille computerspil uden at bruge nogen som helst form for betjening, blot dine kropsbevægelser.
Nu tyder det på at du ikke nødvendigvis skal investere i en Xbox, for at få glæde af teknologien. Udviklerne bag Kinect licenserer nemlig også teknologien til pc- og tv-producenter, for at de kan implementere den i deres produkter.
Teknologien er bygget op omkring et 3D-kamera, som opfanger udtryk, distance og dybde i dine bevægelser, og derved gør det muligt at interagere med objekter på skærmen blot ved at bruge dine hænder og din krop.
Har du set Minority Report, har du her et billede af, hvad det vil dreje sig om. Før vi kan forvente at se andre apparater på markedet, skal vi dog lige have Kinect på banen. Den ude til oktober.
Men måske vi kan forvente det i den næste generation af fladskærme, når 3D-markedet er mættet.