Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Internet Explorer 9 kan hentes nu

Så er den første beta af Internet Explorer klar og giver en helt ny brugerflade, masser af nye features og langt højere hastighed.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Microsoft har længe haltet bagefter på browserfronten, mens nye konkurrenter som Firefox og Chrome har nydt stor popularitet. Nu er det til at give igen, og Microsoft er således klar med den længe ventede opdatering af Internet Explorer.

Der er tale om den niende i rækken og om en browser, der bringer væsentlige fornyelser og giver mærkbare ydelsesforbedringer.

Fornyelserne ses mest umiddelbart i brugerfladen, der som tiden (og konkurrenterne) dikterer det, er skrabet ned til sit allermest simple, så du nu blot har søgelinjen samt frem, tilbage, hjem, favoritter og værktøjsknap.

Af de nye features kan der nævnes muligheder for at hæfte sider til Windows 7’s værktøjslinje via drag and drop samt en ny download manager, som selv kan scanne efter malware og pause dine downloads.

En ny ydelsesmåler for add-ons er også inkluderet, så du kan holde øje med, hvor mange ressourcer dine tilføjelsesprogrammer bruger, og om de trækker ydelsen ned.

Hastigheden har fået et ordentligt boost med optimeret javascript-motor og gpu-accelereret grafik. Samtidig understøtter browseren nu langt om længe teknologier som html5, css3 og svg2, som åbner op for helt nye muligheder inden for browserens egne rammer.

Der er stadig væk kun tale om en beta-version. Vi er dog ikke stødt på nogle former for problemer eller ustabilitet endnu. Er du selv klar til at give den en testkørsel kan Internet Explorer 9 hentes her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere


Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere