Radeon 8500 lanceret

Navnet på det nye grafikkort fra ATI blev ikke Radeon II, men i stedet Radeon 8500. Ideen er stadig at slå Nvidias GeForce3.

Indhold

Den længe ventede efterfølger til ATI Radeon er netop blevet lanceret. Navnet er Radeon 8500, og samtidig lancerer ATI et grafikkort ved navn FIRE GL 8800 til arbejdsstationer og Radeon 7500, som er i familie med den første Radeon-generation, men hvor clockfrekvensen er skruet op til hele 270 MHz.

Radeon 8500 har en clockfrekvens på 250 MHz, og grafikkortet er udstyret med 64 megabyte 275 MHz DDR RAM. Kortet kommer på markedet sidst i september, og det kommer til at koste 399 dollar, svarende til en dansk pris på cirka 4.000 kroner med moms.

Ifølge ATI er Radeon 8500 op til en tredjedel hurtigere end GeForce3-baserede grafikkort. Chippen understøtter både DirectX 8.1 og OpenGL 1.3, og dermed er den markedets mest avancerede - i hvert fald på papiret.

Teknologien i Radeon 8500 er en blanding af helt nye faciliteter og forbedrede versioner af funktioner, man kender fra den første Radeon-chip. Teknologierne Truform og Smartshader, som vi tidligere har skrevet om, samt en ny teknologi ved navn Smoothvision til anti-aliasing skal hjælpe til med at fjerne takkede kanter i skærmbilledet.

Både HyperZ, Charisma Engine, Pixel Tapestry og Video Immersion kendes fra Radeon, men i Radeon 8500 optræder forbedrede versioner af alle disse teknologier. HyperZ II er en teknologi til at spare på båndbredden til hukommelsen, mens Charisma Engine II klarer transformering og lyssætning. Pixel Tapestry II sørger for, at de mange pixels bliver beklædt med den rette overflade med en hastighed på to milliarder texels pr. sekund, mens Video Immersion II sørger for afspilning af video, herunder dvd.

I første omgang svarer Nvidia igen ved at udsende nye drivere til GeForce-kortene nemlig Detonator 4. Disse drivere skulle gøre GeForce3-baserede grafikkort en del hurtigere, så det bliver sværere for Radeon 8500 at følge med. Senere kommer der selvfølgelig nye grafikchips fra Nvidia, og kampen mellem ATI og Nvidia på 3D-markedet vil øjensynligt fortsætte længe endnu.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S