Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

De 10 største sikkerhedstrusler i 2011

Mens væksten af malware ser ud til at stagnere, vil hacktivisme og cyberkrig præge overskrifterne i 2011.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Stuxnet-orm, sociale medier og svindelnumre forbundet med VM i fodbold er blandt de it-trusler, der har fået mest opmærksomhed i 2010. Men hvordan vil billedet se ud i det nye år? Panda Security har 10 gode bud:

1. Malware-produktion
I 2010 så vi en stor vækst i mængden af malware med mere end 20 millioner nye afarter. Alligevel er vækstraten lavere end tidligere år, og det ser ud til, at tendensen har peaket. Panda Security forventer således en endnu lavere vækst af ny malware i 2011.

2. Cyberkrig
Stuxnet-orm, Wikileaks og den kinesiske regerings angreb på Google og andre mål markerer en ny epoke i måden at føre krig på. Der er tale om en form for guerillakrig, hvor det er umuligt at vide, præcis hvem der angriber hvem. Denne tendens vil vokse i det nye år.

3. Cyber-protester
Utvivlsomt et af de største emner i 2010. Cyber-protester og hacktivism er en ny måde at markere sin holdning på eller udøve politisk aktivisme. The Anonymous group og Operation Payback vakte opsigt ved at angribe organisationer, som kæmpede imod pirateri, eller ved at udøve hævn mod fjender af Wikileaks redaktør Julian Assange. Det tyder på, at dette er en tendens, vi vil se meget mere til, for selv personer uden den store tekniske kunnen kan forøge stor skade med DDoS-angreb og spam-kampagner.

4. Sociale medier
Facebook og Twitter var de foretrukne steder for it-kriminelle at fuppe penge ud af folk eller stjæle personlige oplysninger. Her stoler man nemlig mere på andre, end når det handler om e-mails, og det har således været nemt for hackerne at få deres svindelnumre igennem. Da flere og flere benytter sig af de sociale medier, er der således ingen grund til at tro andet, end at tendensen vil stige i 2011.

5. Malware rettet mod Windows 7
Mængden af malware rettet specifikt mod Windows 7 begyndte så småt at tage fart i 2010, og i 2011 vil vi formentlig se en bølge af nye angreb rettet mod styresystemet.

6. Mobilvirus
Tendensen er langsomt begyndt at tage fart, men er endnu ikke et kæmpe problem. I 2011 vil der uden tvivl komme nye angreb, men ikke i stor skala. De fleste nuværende vira har rettet sig imod Symbian, som er et styresystem på retur. Panda Labs forventer, at de kommende vira primært vil rette sig imod Android.

7. Tablets
Tendensen vil være mere eller mindre den samme som for mobiltelefoner. Tablets vil blive mere udbredt, og der vil derfor være en større interesse for at angribe dem, men det vil endnu ikke blive det helt store problem.

8. Malware til Mac
Jo, de eksisterer, også selvom mange Mac-brugere hårdnakket fastholder det modsatte. Apples markedsandel stiger hastigt, og i takt med dette stiger interessen for at angribe producentens apparater. Mest udsat er Mac OS X-operativsystemet, og man kan håbe, der kommer større fokus på at lappe hullerne, inden de store katastrofer indtræffer.

9. HTML5
Det perfekte mål for mange typer kriminelle. HTML5 vil formentlig erstatte Flash på mange områder, og det faktum, at formatet køres af browseren uden plugins, gør det endnu mere attraktivt at udnytte eventuelle sikkerhedshuller. Panda Security spår, at vi vil se de første angreb på HTML5 inden for de næste måneder.

10. Højdynamiske og krypterede trusler
Dette er en tendens, vi allerede har set en del til de seneste par år, og Panda Security regner med en vækst i 2011. Målet er ligesom det meste andet malware at røve penge fra folk, men det teknologiske niveau er ekstremt højt. De ondsindede filer er krypterede og designet til at opdatere sig selv og ændre skikkelse, inden sikkerhedsfirmaerne kan nå at spore dem. De retter sig primært imod virksomheder, hvor gevinsten er højest.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere