Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Det gør næsten ondt i øjnene

Så flot er denne nye letvægtslaptop fra Samsung. Og med den nyeste Sandy Bridge processor fra Intel er den også ydelsesmæssigt et interessant bekendtskab.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Samsung 9 series kalder Samsung denne nye serie af laptops. De er helt klart designet for at tage pladsen som den mest elegante og lette laptop, det er muligt at købe.

Kabinettet er duraluminium, i virkeligheden en aluminiumslegering med blandt andet kobber. Den er betydeligt stærkere end aluminium og bruges blandt andet til fly.

Altså et godt valg til en bærbar, der med en vægt kun lige over 1.300 gram er meget let.

Processoren er Intels nye Sandy Bridge udgave af en i5, hvilket er meget interessant. Det er en dualcore-processor på 1,4 GHz, men den kan Turboboostes op til 2,3 GHz.

Det betyder formentlig, at den til alle almindelige opgaver vil føles i omegnen af en gammel i5 på 2,5-3 GHz.

Processoren har indbygget en udgave af Intels nye integrerede grafikprocessor, som skulle give en flerdobling af hidtil kendt ydelse fra Intels tidligere integrerede grafikprocessorer.

Alt tyder altså på en superlet bærbar med en seriøs ydelse, der for første gang nærmer sig niveauet for en desktopmaskine.

Skærmen er en 13,3", en såkaldt SuperBright Plus der har LED-backlight, noget af det mest lys- og kontraststærke som man kan lave med traditionel teknologi.

Opløsningen er 1366x768, ikke voldsomt ophidsende – det er ikke mange pixel fra en moderne smartphone – men dog absolut brugbart.

Der er indbyggede højttalere – endda subwoofer. Harddisken er selvfølgelig en SSD, på 128 MB.

Det elegante design begrænser antallet af stik, så der er kun USB 3.0 og trådløse netteknologier – der er ingen af de mange stik, vi er vant til fra større bærbare.

Batteriet skulle holde op til 6,5 timer. Det skulle være en særlig type effektivt batteri, som kan holde til flere opladninger og lader hurtigere op.

Kombinationen af et virkeligt flot design, en superlet computer, seks timers batteritid og løftet om seriøs computerkraft på linje med en halvstor desktopmaskine, gør Samsungs 9 series nærmest uimodståelig.

Heldigvis har Samsung lagt en lille sten i vejen, så vi ikke bare farer ud og køber noget, vi ikke har brug for. Stenen er prisen, der starter ved 1.600 $, hvad der formentlig herhjemme skal oversættes til mindst 12.000 kroner – og det er da en slags penge at betale for så lille en computer. Men hold op, hvor er den flot.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere