Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Slut med kodning

Adobe Muse gør det nemt for webdesignere at publicere professionelle html 5-websider uden brug af kodning. Det er ikke sværere end at lave et layout til print.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nu kan du udgive professionelle websider uden at sætte et eneste html-tag. Adobe Muse er efter succesfuld beta-lancering nu tilgængeligt som fuldt program. Med Muse kan webdesignere publicere originale html 5-websider og have samme kreative kontrol, som hvis de lavede et layout til print.

Webdesignere vil føle sig på hjemmebane i Muse, der integrerer velkendte genveje og features fra Adobe InDesign og gør navigationen hurtig og problemfri.

Med Muse er det desuden nemt at se websider, inden de publiceres med henblik på at teste design, layout og brugervenlighed. Websiderne kan derefter udgives ved hjælp af Adobes nye hostingservice eller eksporteres til en ekstern udbyder. Desuden tilbyder Muse adgang til mere end 700 professionelle fonte via Adobe Typekit samt redskaber til at opbygge interaktive hjemmesider med for eksempel slideshows, lightbokse og nyheder fra tjenester som Google Maps og Facebook.

Få adgang til Muse via Adobe Creative Cloud

Man kan både få adgang til Adobe Muse via et individuelt abonnement eller som en del af Creative Cloud. Creative Cloud er en ny service, der også giver adgang til alle programmerne i Creative Suite 6.

Adobe Edge preview, et nyt interaktivt webredskab, er nu også tilgængeligt via Adobe Creative Cloud. Adobe Edge preview gør det muligt at integrere animeret indhold på websider med html 5, JavaScript og CSS 3.

Pris og tilgængelighed

Et selvstændigt medlemskab af Adobe Muse koster 104 kroner om måneden ved medlemskab i et år, og det er også muligt at købe løbende medlemskab for 170 kroner om måneden. Adobe Muse er desuden tilgængeligt ved medlemskab af Adobe Creative Cloud, hvilket koster 360 kroner om måneden ved medlemskab i et år og 540 kroner om måneden for et løbende medlemskab.

Derudover gælder der en særlig introduktionspris på 220 kroner om måneden for kunder, som allerede har købt CS 3, CS 4, CS 5 eller CS 5.5. Priserne er eksklusive moms og er hentet fra Adobes webbutik. Forhandlere kan have andre priser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere