Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
”Vores nye DataTraveler HyperX Predator 3.0 gør det muligt for brugere at opbevare hele deres digitale verden på et transporterbart usb 3.0 drev. Den store kapacitet og det hurtige usb 3.0 giver mulighed for at tilgå, redigere, og overføre selv store filer, som eksempelvis hd-film, direkte fra drevet uden forsinkelse,” siger Michael Lysholt Nielsen, Business Development Manager – Denmark Kingston Technology.
DataTraveler HyperX Predator 3.0 vil være tilgængelig med op til 1TB og leverer overførselshastigheder på op til 240MB/s ved læsning, 160 MB/s ved skrivning.
DataTraveler HyperX Predator 3.0 er bygget til næste generation af USB 3.0 specifikationer og det er optimeret til nyere pc’er med USB 3.0-porte. Drevet er ideelt til brugere der håndterer store filer som film og grafik - eller til gamere der sætter pris på, at have alle deres programmer med sig på farten. Det er indkapslet i en zink-legering, der giver høj kvalitet og stødsikkerhed. DataTraveler HyperX Predator 3.0 bliver sendt på markedet med en speciallavet Kingston-nøglering og en HyperX-nøglekæde. Drevet er også bagudkompatibelt med usb 2.0, hvor det leverer så effektiv dataoverførsel som muligt.
DataTraveler HyperX Predator 3.0 USB er en del af HyperX Predator-produktfamilien, der er serien for de højst ydende produkter, som Kingston tilbyder. Drevet kommer med en femårig garanti, gratis teknisk support og den legendariske Kingston-pålidelighed.
For yderligere information kan man besøge Kingstons Hjemmeside.