Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

iPhone-salg slår alle rekorder

Apple sælger 10 iOS-enheder per sekund. Alligevel skuffer Apples seneste regnskab.

Af Peter Engels Ryming, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Apple kan ikke gøre noget rigtigt i disse måneder. I aftes, dansk tid, præsenterede æblefarmen sit seneste kvartalsregnskab, der på flere punkter slog alle rekorder. Salget af iOS-enheder - iPhone og iPad - har aldrig været højere. Der blev i perioden oktober til og med januar solgt i gennemsnit 10 iOS-enheder i sekundet.

Ifølge regnskaberne har Apple solgt 47,8 millioner iPhones i det forgangne kvartal. Det er det højeste antal iPhones, der er solgt i et kvartal nogen sinde. 10 millioner eksemplarer mere end den seneste rekord, der blev sat i samme kvartal sidste år. Og at dømme ud fra indtjeningen, der også er steget markant - fra 23,9 mio. i første kvartal 2012 til 30,6 mio. i samme kvartal i år - er iPhone 5 blevet en stor succes, for Apple tjener mere på den nye model end på de ældre.

Også iPad mini'en er blevet en kæmpesucces. Der blev solgt 22,9 mio. eksemplarer af iPad'en, hvilket er rekord. I samme periode sidste år, blev der solgt blot 15,4 millioner. Det må formodes at mini'en skal have æren for den rekord.

Alligevel reagerede Wall Street negativt på Apples kvartalsregnskab. Trods rekorden levede iPhone-salget nemlig ikke op til analytikernes forventninger, der var et salg på 50 millioner styk.

Med en samlet omsætning på 54,5 milliarder kroner i kvartalet satte Apples også rekord på det punkt, men væksten i omsætningen er alligevel den laveste i mere end tre år.

Regnskaberne viste da også udfordringer for Apple. På trods af lanceringen af helt nye Retina-bærbare, er salget af Mac-computere styrtdykket. I kvartalet sidste år blev der solgt fem millioner eksemplarer - i samme kvartal dette er er antallet nede på fire millioner eksemplarer. Det er et voldsomt dyk. Apple forklarer nedgangen med, at efterspørgselen på computere er faldet, ligesom de nye iMac-modeller med Retina-skærm blev voldsomt forsinkede og kun nåede at være til salg i få uger inden regnskabsafslutningen.

Salget af iPod-musikafspillere er også nedadgående - som det har været de seneste mange år.

Websitet Cult of Mac har lavet en glimrende oversigt over de positive og negative tal fra Apples kvartalsregnskab - se den her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere