Søndag landede den nye toldaftale mellem USA og EU. Ingen er for alvor glade for aftalen, men alternativet er værre - så vi lever med den.
Selv om aktiemarkederne nu nok vil stige og en vis ro indfinde sig, så er der ingen grund til at sænke paraderne. Især ikke når det kommer til digital suverænitet.
For på it-området er der er der stadig kun ét land, der sætter retningen: USA.
De amerikanske løsninger inden for cloud, software og AI er solide, stabile – og har været det fremtidssikrede valg i mere end to årtier. Derfor har de af os fleste valgt dem.
Men det er en gammel sandhed, at det har efterladt de europæiske alternativer uden mulighed for at skalere eller udvikle sig.
Men afhængighed er ikke en strategi. Og med ro på toldområdet er der risiko for, at sovepuden igen findes frem på tech-området, men det må ikke ske.
For som Sund & Bælt i sidste uge så glimrende viste, så er det ikke alene en dårlig idé at være fuldstændig afhængig af en enkelt leverandør. Det er en endnu dårligere ide at være afhængig af en enkelt leverandør uden at have en plan.
I den sammenhæng er vi alle Sund & Bælt, og de amerikanske tjenester vores Nets. Av!
Men der er ingen grund til at gentage fejlene.
De fleste danske virksomheder anvender amerikanske tjenester. Det gør vi nok også om fem eller ti år, for en total afkobling er en urealistisk – og nok unødvendig – drøm.
Skatten der forsvandt
En drøm, som nok også er brast, er EU længe drøftede skat på digitale tjenester fra USA, et område hvor vi er storimportører i milliardklassen hver eneste år.
Men kigger man nærmere på beskrivelserne af den nye handelsaftale, er der få detaljer om en eventuel skat på digitale tjenesteydelser.
Den kan selvfølgelig dukke op igen, men med risiko for at Trump-administrationen vil se det som en kæmpe rød klud og rive eventuelle eksisterende aftaler over, virker ideen død.
Uanset om man var for eller imod skatten, så illustrerer dens sandsynlige død den digitale ubalance endnu mere tydeligt. For EU er afhængig. Og kan ikke svare igen.
Det eneste realistiske svar er derfor at bygge op selv. Ikke for at klare sig uden USA, men for at mindske afhængigheden af meget få leverandører fra ét land, hvor retningen kan ændre sig hurtigt.
Det handler om arkitektur, indkøb og valg af leverandører. For afhængighed kan blive dyrt. Enten fordi adgangen til tjenester pludselig lukkes. Eller fordi prisen bliver så høj, at konkurrenceevnen ryger.
Det er ikke en fjern risiko. Det er en reel forretningsmæssig udfordring.
For den digitale ubalance er intakt. Og med en amerikansk præsident, der konstant blander handel, sikkerhed og politik, kan situationen ændre sig hurtigt.
Derfor bør arbejdet med at sikre forsyning og reducere afhængighed ikke stoppe. Det bør accelerere.
I det lys er det helt forkert, at helt nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet mandag viser at i alt er 247 færre unge i år blevet optaget på en it-uddannelse sammenlignet med året før.
Det virker hovedløst.
