Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Den nye Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2026-2029 ligger nu klar, og det er positivt.
Det er ligeledes positivt, at mere digital brugervenlighed i den offentlige sektor er et punkt på agendaen.
Men strategien møder kritik fra brancheorganisationen IT-Branchen. Kritikken baserer sig blandt andet på, at strategien mangler klare ambitioner og nye initiativer.
Og den kritik er ikke helt uberettiget.
Fortsat mangel på brugervenlige løsninger
Et tredje kritikpunkt herfra er det, at der er ingen grund til høje ambitioner og nye initiativer, når de gamle endnu ikke er realiseret.
Der har tidligere været tale om øget brugervenlighed i den offentlige digitalisering, men indtil videre er det strandet ved flotte farver og runde kanter.
Den ægte, gode brugeroplevelse har vi stadig til gode. Mange af de offentlige løsninger mangler gennemtænkte flows og kommunikation, alle kan forstå.
Helt konkret kan jeg nævne Skats hjemmeside, som halter gevaldigt bagefter, hvad angår brugervenlighed.
Heldigvis har Skat nogle søde og hjælpsomme medarbejdere ved telefonerne. Men det er vel ikke grundtanken med en selvbetjeningsplatform.
It-systemerne i vores sundhedssektor er ikke meget bedre. Her klager både borgere og medarbejdere over besværlige processer og systemer, der ikke taler sammen.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Dagens Medicin svarer knap to tredjedele, 64 procent, af de adspurgte læger fra sygehuse, at de i nogen grad, ofte eller ved hver eneste konsultation oplever, at det er et problem, at de mangler adgang til kliniske data fra patienterne.
De samme leverandører giver de samme løsninger
Som sagt har man allerede tidligere talt om mere brugervenlighed, så gode intentioner er der nok af.
Når vi alligevel ikke kommer videre og opnår en bedre brugeroplevelse i de offentlige systemer, skyldes det måske, at man ofte bruger de samme leverandører til at udvikle løsningerne.
Når man bruger samme leverandør, ja så får man samme resultat. Hos en stor leverandør, der ofte leverer digitale løsninger til det offentlige, vil forretningsmodellen typisk være baseret på standard-løsninger.
Fornyelse er lig med fordyrelse og usikkerhed. Måske virker den nye løsning bedre end den gamle – måske ikke.
Men det er helt sikkert, at den bliver dyrere, for der skal jo ny-udvikles. Så hvorfor overhovedet forsøge?
Never change a winning horse, som man siger.
"Attraktivt for en offentlig institution at være en stor kunde hos en lille virksomhed frem for at være en lille kunde hos en stor virksomhed"
En ny leverandør – måske en mellemstor en af slagsen – vil derimod for det første have større fokus på opgaven, da der jo er tale om en ny og spændende opgave.
Desuden vil den mindre leverandør være langt mere fleksibel og med stor sandsynlighed kunne bevæge sig hurtigere rent teknologimæssigt.
Da vi taler offentlig digitalisering, skal der naturligvis være et vist niveau af stabilitet og leveringssikkerhed hos leverandøren.
Men der findes heldigvis også et meget stort og bredt udvalg af dygtige, danske it-leverandører med styr på både økonomi og kompetencer i gap’et mellem it-giganterne og de helt små virksomheder med kun fire-fem medarbejdere.
Desuden kan det jo være attraktivt for en offentlig institution at være en stor kunde hos en lille virksomhed frem for at være en lille kunde hos en stor virksomhed.
Så kort sagt; hvis der skal nås nye mål, må man gå nye veje.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.