Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
IT-professionelle i Europa har i maj fået adgang til den nye sårbarhedsdatabase, European Vulnerability Database (EUVD), som er udviklet af Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA).
Formålet med databasen er at identificere og afdække potentielle sårbarheder, så europæiske virksomheder og myndigheder kan handle hurtigt på kendte cybertrusler. EUVD er et tydeligt eksempel på EU’s fortsatte indsats for at styrke digital suverænitet og integrere cybersikkerhed som en central del af samfundet.
Med øgede geopolitiske spændinger og digitale trusler demonstrerer Europa-Kommissionen ikke bare rettidig omhu, men en klar forståelse for, hvad der er på spil. Dem, der kontrollerer information om sårbarheder, sidder med nøglen til digital sikkerhed.
Derudover kommer EUVD på et afgørende tidspunkt. Akilleshælen ved den eksisterende amerikansk-baserede MITRE CVE-database, der længe har været den primære kilde til trusselsinformation, blev i foråret understreget, da der opstod tvivl om dens fortsatte eksistens på grund af manglende finansiering.
Selvom driften nu er sikret frem til marts 2026, blev det klart, at et helt økosystem af virksomheder og myndigheder risikerer at miste adgang til kritisk information om cybertrusler fra den ene dag til den anden. Den risiko vil EU ikke løbe.
Da Danmark blev ramt
Et konkret eksempel på, hvor vigtig adgang til opdateret og koordineret sårbarhedsinformation er, så vi i Danmark i 2023, hvor 22 energivirksomheder blev ramt af et omfattende cyberangreb, som udnyttede en kendt sårbarhed i Zyxel-firewalls (CVE-2023-28771).
Sårbarheden var blevet offentliggjort flere uger forinden, og både internationale og danske myndigheder, herunder SektorCERT, havde advaret om nødvendigheden af at opdatere systemerne. Alligevel blev sårbarheden ikke udbedret hos alle, før angrebet ramte. Resultatet var, at angriberne fik adgang til kritisk infrastruktur via en svaghed, der allerede var kendt og advaret imod.
Denne hændelse illustrerer, hvor hurtigt et kendt problem kan udvikle sig til en national krise, hvis information ikke deles effektivt, eller hvis virksomheder ikke reagerer på advarsler i tide.
Klarhed uden fragmentering
En europæisk database som EUVD kan styrke reaktionsevnen og prioriteringen – særligt hvis den kombinerer teknisk information med udnyttelsesstatus, konsekvensanalyse og vejledning til afhjælpning af problemer. O
rganisationer i alle brancher drukner lige nu i advarsler, CVE’er og potentielle trusler. Så det er ikke, fordi der mangler data, men i højere grad klarhed omkring anvendelighed, og hvordan trusler bør prioriteres.
Med den nye database kommer dog også en risiko for fragmentering. Når både MITRE, EUVD og andre sårbarhedsdatabaser etableres og udbygges uden at arbejde sammen, kan det skabe forsinkelser, forvirring og uregelmæssigheder i rapportering og brugen.
Hvis databasen skal være en succes, er det derfor nødvendigt at systemerne kan arbejde sammen og benytte åbne standarder og API-integrationer, så der udveksles information i realtid og ikke skabes et unødigt parallelt system. Ideelt set bør der skabes et synkroniseret system, hvor regionale databaser samarbejder i en global ramme.
Fra vision til virkelighed
At opbygge en europæisk sårbarhedsdatabase er ikke gjort med et snuptag. Det kræver ikke bare finansiering, men også menneskelige ressourcer, international koordinering og løbende forbedringer. Balancen mellem hurtig offentliggørelse og ansvarlig håndtering af følsomme oplysninger skal hele tiden vejes nøje.
EUVD er mere end et teknisk værktøj – det er et strategisk signal om, at Europa vil tage sin digitale fremtid i egne hænder og styrke sin cyberrobusthed. Men det kræver, at vi gør det rigtigt fra starten – lige fra vision og samarbejdsmodeller til et klart fokus på de virksomheder, myndighed og organisationer, der skal beskyttes.
Samarbejde mellem offentlige og private aktører
Her har teknologivirksomheder og cybersikkerhedsfirmaer – som os selv hos Check Point Software Technologies – en central rolle at spille. Vi har adgang til trusselsdata i realtid, dyb indsigt i angrebsmønstre og stor erfaring med trusselsrespons.
Med klare aftaler om databeskyttelse og governance kan denne viden styrke offentlige systemer som EUVD. Der er nemlig brug for en model, hvor myndigheder og virksomheder samarbejder f.eks. via advisory boards og deling af anonymiserede data, så det både gøres operationelt og sætter en strategisk retning.
Det næste skridt for Danmark og Europa
For at EUVD kan blive en reel styrke, skal lande som Danmark ikke blot bruge databasen passivt, men aktivt bidrage til dens videreudvikling og sikre integration med nationale systemer.
Det kræver investering i integration, national forankring og erfaringsudveksling. Kun sådan styrker vi både den europæiske digitale suverænitet og reducerer risikoen for, at endnu en kendt sårbarhed udnyttes.
Fremtiden for Danmarks og Europas digitale sikkerhed afhænger af, at vi tør tage ansvar – både i det nationale og det europæiske fællesskab. EUVD er et vigtigt skridt, men kun hvis vi bruger det klogt, samarbejder bredt og altid holder fokus på at beskytte det samfund, vi alle er en del af.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.