Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Simpel sikkerhedssoftware med avancerede funktioner

Simpel brugerflade, forbedret identificering af mistænksom adfærd samt bedre identificering af trusler inklusiv backups og tune-ups, der kører diskret i baggrunden med minimal indvirkning på systemressourcer. Det er nogle af nyhederne i Bullguards nye Internet Security-software.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Bullguard Internet Security er designet til at give god beskyttelse, mens den kører usynligt i baggrunden.

Vigtige forbedringer inkluderer en bedre identifikation af mistænksom adfærd, hvilket kan forhindre zero-day malware trusler. Nye værktøjer inkluderer et smart-filter til sikker browsing, en avanceret firewall, beskyttelse mod Advanced Persistent Threats (APT’er) samt målrettede angreb.

En helt ny brugergrænseflade betyder, at vigtige værktøjer er tilgængelige via et enkelt klik. Yderligere og mere avanceret kontrol er også nemt tilgængeligt.

Bullguard Internet Security er designet til at blive brugt af alle – helt fra den tekniske nybegynder til dem, der gerne vil have fuld kontrol over den mindste detalje i systemsikkerheden. Man kan vælge mellem at se basale og avancerede indstillinger, og det betyder, at unødvendige og overflødige funktioner bliver gemt væk.

Bullguard Internet Security beholder sin brede vifte af værktøjer, som dækker mere end bare sikkerhed. Et 5GB backup-modul er blevet gendesignet fra bunden af, så brugere nemt kan lave backup af deres filer og mapper, som hyppigt synkroniseres med Bullguards servere.

Før installationen begynder scanner softwaren systemet for potentielle trusler og eliminerer al malware for at sikre, at systemet er rent. Installationsprocessen er strømlinet til næsten ikke at kræve input fra brugeren. Når softwaren er installeret, scannes systemet hyppigt og der udføres automatisk vedligehold såsom identifikation af trusler, backup og tune-up. Alt sammen sker i baggrunden uden at afbryde brugeren eller at bruge dyrebare systemressourcer.

Ved siden af forbedringerne finder man alle de sædvanlige værktøjer, som Bullguard Internet Security-brugere forventer. Det inkluderer et effektivt spamfilter, avancerede parental controls, game mode og gratis support 24/7 med hjælp til softwarens funktioner samt rådgivning om trusler og generelle sikkerhedsproblemer.

Bullguard Internet Security er tilgængelig for kr. 549,95 kroner for op til tre brugere med gratis opgraderinger til nye versioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere