Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sonys nye monster-mobil skyder video i 4K

Xperia Z2 tager det bedste fra sin forgænger og kombinerer det med flottere skærm og et kamera, der kan filme i 4K.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I dag åbnes dørene officielt til årets Mobile World Congress. Sony lægger benhårdt ud med en ny flagskibs-mobil, der på flere områder lægger sig et skridt foran forgængeren.

På overfladen minder den en del om sine efterhånden mange slægtninge i Xperia-serien. Som vi efterhånden er blevet vant til er den således både støv- og vandafvisende.

Det er primært skærmteknologi og kamera der er opgraderet. Skærmen er vokset, så den nu måler 5,2”, men mobilen er ikke blevet større af den grund. Faktisk er den en anelse smallere end Xperia Z1. Der er brugt skærmteknologi fra Sonys seneste BRAVIA-fjernsyn, som skal give en bredere farvepallet, og ligesom på Xperia Z1 Compact har Sony heldigvis igen valgt at anvende et IPS-panel, så betragtningsvinklen bør være upåklagelig.

Mest interessant – om end ikke videre brugbart på nuværende tidspunkt – er at kameraet er opgraderet til et kunne filme video i vanvittig høj 4K-opløsning (3840 x 2160 pixel). Er du blandt de få der har tømt opsparingen for at få et Ultra HD TV hjem i stuen, kan du glæde dig til at se dine hjemme-videoer i krystalklare billeder, ellers er der ingen grund til at skænke denne feature en yderligere tanke.

Mere glæde vil man umiddelbart kunne få af den nye slowmotion-funktion, som giver dig mulighed for at skyde 120 billeder i sekundet i HD-kvalitet – præcis som i iPhone 5C. Billedsensoren er 20.7 megapixel ligesom i forgængeren, og kameraet er ligeledes udstyret med Sonys G-objektiv og en BIONZ-processor.

Processorkraften leveres af en Qualcomm Snapdragon 801 med 2,3 GHz quad-core Krait CPU og indbygget 4G-netværk. Dertil giver det opdaterede grafikkort Adreno 330 ekstra power til krævende 3D-spil. Mobilen har stort 3200 mAh-batteri, og er på vanlig vis udstyret med Sonys strømbesparende STAMINA-funktion, der automatisk slukker processor og baggrundsapps, når skærmen er slukket. Det skal ifølge Sony sikrer markedets bedste batterilevetid.

Sammen med den nye mobil lanceres stereomikrofonen STM10, der kan sættes i mobilen for at optimere lyden på video-optagelser. Mikrofonen har samme teknik, som Sony anvender i sine videokameraer, og for at levere lydkvalitet, der gør mikrofonen retfærdighed er hovedtelefonstikket på Xperia Z2 udstyret med en yderligere kontakt.

Sony Xperia Z2 kommer med Android KitKat (4.4) som styresystem og fås i farverne sort, hvid og lilla. I Danmark forventes salget af Xperia Z2 at starte i april. Prisen er endnu ikke offenliggjort, men vi skal nok ikke frygte at den kommer meget over 4.500 kroner, som er hvad Sonys top-mobiler generelt har ligget på.

For dem der er hurtige leveres Xperia Z2 med et gratis SmartBand den første uge. SmartBand SWR10 er et armbånd, der kan hjælpe med at holde styr på, hvad der sker i dit liv.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere