Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Skærmens nøje beregnede kurve skal give dig følelsen af at blive trukket direkte ind i billederne
Brava S90 er udstyret med Triluminos Display, som optimerer farverne. Det intelligente X-tended Dynamic Range sørger samtidig for at styre kontrasten, så du får knivskarpe billeder med dybe, sorte farver.
Den nye 4K X-Reality PRO-teknologi fra Sony opskalerer almindelige tv-signaler og Blu-ray-film til fire gange så høj opløsning som fuld HD.
For første gang nogensinde benytter Sony sig af separate højttalerenheder til 4.2-kanals “Multi-angle Live Speaker”, der præcist dirigerer lyden fra højre og venstre og fra surround-kanalerne ud i rummet med nøje kontrollerede vinkler. “ClearAudio+ Discrete Processing” bevarer alle detaljerne fra de originale multikanalsindspilninger, hvilket skal give en exceptionel klarhed og lydgengivelse.
To separate bashøjttalere inde i tv’et sørger for en dyb og kraftfuld bas. Og hvis du vil endnu dybere ned, kan du tilkøbe den trådløse subwoofer, som fås i hvid (SWF-BR100W) og en glat sort finish (SW-BR100B).
Pris og lanceringsdato er endnu ikke offentliggjort, men vi forventer mere info omkring IFA-messen, som løber af stablen om cirka tre uger.