Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pure genskaber digitalradioen med lytternes hjælp

Pure
Pop-serien er designet af og til lytterne. Serien er baseret på
omfattende undersøgelser blandt radiolyttere, hvor også danske
forbrugere har deltaget.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den store lyd og den lille størrelse var begge prioriteret højt på lytternes ønskeliste, og netop derfor har Pure Pop-serien fået et kompakt vertikalt design, så de optager minimal plads i hjemmet. Pure Pop Mini og Midi leverer begge en imponerende lyd i betragtning af deres lille størrelse, og som seriens topprodukt leverer Pure Pop Maxi en kraftig stereolyd, uanset om du lytter til FM- eller digitalradio eller streamer musik via Bluetooth.

Øjeblikkelig adgang til radioindholdet var et afgørende krav, og knapperne på Pure Pop er derfor reduceret til en enkelt stor knap øverst. Nu kan brugerne tænde for radioen med et enkelt ’pop’ på knappen, hvorefter radioen automatisk indstiller den senest afspillede radiostation og lydstyrke. Desuden er der knapper, som let kan forudindstilles, så du får hurtig adgang til stationsskift. Alle dele i serien understøtter desuden Bluetooth, da mange lyttere efterspørger den dobbelte funktionalitet og ønsker adgang til trådløs streaming.

Undersøgelsen blandt lytterne har også vist, at de sætter pris på et stort og tydeligt ur og rulletekst, så Pure Pop leverer som det første produkt netop dette. Endelig blev muligheden for mobil aflytning prioriteret højt, og Pure Pop kan derfor forsynes med et miljøvenligt genopladeligt ChargePAK-batteri, som du blot monterer og i øvrigt ikke skænker en tanke, ligesom den kan bruges med almindelige alkaliske eller genopladelige batterier.

Pure Pop Mini
Den mindste radio i Pop-serien er designet med tanke på pladsbesparelse, og den fylder derfor stort set ingenting på køkken- eller sengebordet. Det lille design betyder også, at radioen er let at transportere, så den nemt kan tages med fra rum til rum. Den er udstyret med 10 forudindstillede stationer med 5 knapper, som gør den let at betjene for alle medlemmer i familien.

Pure Pop Midi
Midi har samme beskedne grundform som Mini, men er lidt højere, hvilket betyder, at den leverer en større lyd. Radioen passer perfekt ind i alle rum i hjemmet, ligesom den kan bruges til musikafspilning i haven. Der findes også en version af Pop Midi med Bluetooth, som giver den ultimative dobbeltfunktion, hvor brugere både får lyd i høj kvalitet og mulighed for trådløst højttalertilknytning via Bluetooth.

Pure Pop Maxi
Maxi er den største radio i Pop-serien. Den er dobbelt så stor som Midi, men leverer også dobbelt så stor lyd. Maxi har stereolyd og Bluetooth-understøttelse som standard, hvilket giver brugere mulighed for at streame musik fra en hvilken som helst smartphone direkte til deres radio - både hjemme og når de er på farten.

Den praktiske og stilfulde Pop-serie er baseret på Pures klassiske, britiske historie og designtradition og leverer en meget effektiv, digital lydforstærkning, den bedst tænkelige lydkvalitet, en fremragende batterilevetid og et ekstremt lavt strømforbrug. Pop-serien leveres med 3 års garanti som standard og er beregnet til tilslutning til lysnettet, men kan forsynes med almindelige alkaliske batterier eller den miljøvenlige genopladelige ChargePAK D1, som giver mulighed for mobil afspilning.

Som de øvrige digitalradioer i Pures nuværende produktsortiment er Pop Digital Radio tick-godkendt, hvilket betyder, at serien er klar til et permanent skifte til digitalradio. Dermed er produkterne ikke kun flotte at se og høre på, de er også fremtidssikrede.

Pure Pop Midi er nu tilgængelig på markedet og på shop.pure.com, mens resten af serien lanceres senere på året. Du kan finde flere oplysninger om serien, herunder også specifikationer, på www.pure.com.

Vejledende priser
Pure Pop Mini: 699 kroner
Pure Pure Pop Midi: 899 kroner
Pure Pop Midi Bluetooth: 999 kroner
Pure Pop Maxi Bluetooth: 1.199 kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere