Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Skærmfri bølge ruller ind over Danmark: Slut med trætte elever

En tredjedel af danske unge under 25 år tjekker deres smartphone hver nat, hvilket har store sociale og sundhedsmæssige konsekvenser. Med inspiration fra USA indfører en række danske efterskoler nu et nyt skærmfrit tiltag, hvor smartphones bliver lagt i små poser om natten.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

At tjekke sin smartphone om natten kan have store konsekvenser for nattesøvnen og øger risikoen for bl.a. stress, hovedpine og dårlig indlæring. Det viser en undersøgelse fra Københavns Universitet.

Én af de danske skoler, der oplever udfordringen med trætte elever på egen krop, er Mariager Efterskole i Jylland, der huser ca. 150 elever på tværs af 9. og 10. klassetrin. Her har de unges mobilvaner været et stigende problem.

"Mobilen stjæler elevernes fokus i flere forskellige sammenhænge og særligt om natten. I stedet for at tale med hinanden og lade op til næste dag, så ligger de med mobilen og tjekker, hvad der sker på de sociale medier," siger Morten Iversen, forstander på Mariager Efterskole. Han fortsætter:

"Skærmtid om natten har store konsekvenser for den enkelte elev, undervisningen og elevernes relationer. Med en afbrudt søvn får man ikke ladet batterierne op, og så er det nemmere at forsvinde ind i den digitale verden end at opsøge andre."

Venskaberne på skolen får mere fokus

Mariager Efterskole har fundet en nem og effektiv løsning, der kommer problemet til livs. Ved at lægge elevernes smartphones i små stofposer med et smart låsesystem har eleverne ikke adgang til deres smartphones i løbet af natten - selvom den ligger på natbordet.

"Vi har valgt at indføre smartphone-fri nætter, hvor elevernes telefoner puttes i seng kl. 22 i 'soveposer' fra Yondr. Vi har kørt med det i et halvt år, og det har haft en positiv effekt på vores skole. Vi oplever flere friske elever, flere samtaler mellem eleverne og bedre relationer. De digitale venskaber fylder mindre, og venskaberne på skolen får mere fokus," siger Morten Iversen.

Mariager Efterskole er blandt de første skoler i Danmark, der har taget et aktivt valg om at indføre smartphone-fri nætter blandt eleverne. En tendens, som Morten Iversen tror, vil brede sig til flere skoler og uddannelsessteder i landet.

"Unge vokser op med en smartphone i hånden og kender ikke til en tid uden digitale enheder. Derfor skal vi hjælpe dem med at skabe nogle gode rammer, og vi tror, at Yondr-poserne kan være en stor hjælp for mange institutioner, der oplever problemer med elevers mobilvaner," siger Morten Iversen.

Smartphone-fri bølge kickstartet af verdenskendt komiker

De små stofposer, der til forveksling ligner et løbeetui til mobilen, er udviklet af startup-virksomheden Yondr, der ønsker at skabe flere smartphone-fri rum og miljøer under bl.a. koncerter, events, standup-shows og i retssale.

Yondr kom for alvor på kortet i 2017, da den verdenskendte komiker Chris Rock brugte dem på sin turné i 2017, hvor også danske fans måtte smide mobilen i Yondr-posen, da han gæstede Royal Arena med showet "The Total Blackout Tour".

Yondr anvendes på tusindvis af skoler og uddannelsesinstitutioner i USA og Australien og er nu på vej ind i det danske uddannelsessystem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere