Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Se Kasper Schmeichel i Samsungs nye reklamefilm: "Skal du flippe eller folde?"

“Do you Flip or Fold?” Det spørgsmål stiller Samsung til Kasper Schmeichel i en ny kampagne, som markerer starten på et længere ambassadørsamarbejde med den populære målmand.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det lidt kryptiske spørgsmål dækker over, at han som ambassadør skal stå på mål for Samsungs nye generation af foldbare telefoner og derfor skal vælge, om han helst vil bruge den mindre Galaxy Z Flip3, der kan foldes på midten og blive helt kompakt, eller den store Galaxy Z Fold3, der udfoldet får størrelse som en tablet. Hvad Danmarks nummer 1 vælger, må du se filmen for at finde ud af.

Perfekt ambassadør

I kampagnefilmen viser Kasper Schmeichel sammen med Samsung, hvad mulighederne blandt andet er i foldbare telefoner; et kamera, der selv kan stå på græsset og filme træningen eller kan bruges til en håndfri fælles-selfie.

For Samsung er Kasper Schmeichel den perfekte ambassadør for de nyskabende foldbare telefoner, der sætter nye standarder for mobil innovation:

”Essensen af vores virksomhed er at gøre det, der ikke er muligt. Vi vil konstant skubbe til grænserne, og den nye generation af foldbare telefoner er et af de bedste eksempler på dette: Selvfølgelig kan vi da bøje glas, selv om det umiddelbart virker umuligt. Dén fandenivoldske dedikation finder vi også i Kasper, og derfor var han det naturlige valg for os,” siger Claus Holm, som er IM Director og Landechef i Samsung Danmark.

Kasper Schmeichel er helt enig i matchet:

”Samsung siger ’Do What You Can’t’ og det kan jeg 100 procent identificere mig med. Jeg har altid troet på det umulige. Hvis folk har fortalt mig, at der var noget, jeg ikke kunne gøre, så har det kun gjort mig endnu mere tændt på at arbejde hårdt for at nå mine mål.”

Og så spiller det også ind, at han med samarbejdet med Samsung har kunnet rykke op i en ny liga på telefon-fronten:

”Min telefon spiller en kæmpe rolle i mit liv som fodboldspiller. Den er først og fremmest kontakten til min familie, men den er også adgangen til film og underholdning på de lange busture. Så kun det bedste er godt nok.”

Kampagnen løber lige nu på Samsungs egne kanaler.

Samsungs samarbejde med Kasper Schmeichel er en del af et nordisk initiativ, der blandt andre tæller den norske fodbold-komet Erling Haaland og den finske racerkører Kimi Räikkönen. Missionen er at inspirere folk til at følge deres passion.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere