Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vildt billige Canon-printere til hjemmekontoret

Canon Pixma TS3450 er en ny 3-i-1-multifunktionsprinter, som er velegnet til det daglige printbehov og tilbyder firefarvede FINE-patroner, der nemt kan udskiftes og enkel one-touch trådløs tilslutning.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

For mange er det blevet en almindelig del af hverdagen at arbejde og studere hjemmefra, og for dem, der bruger deres hjem som arbejdsplads, kan en nem og billig printer som Canon Pixma TS3450 være perfekt.

En Web Setup Guide giver letforståelige videoer og billeder, med trin-for-trin-vejledning til at komme i gang, mens man med et enkelt tryk på Wireless Connect-knappen kan oprette direkte forbindelse mellem printeren og en mobil enhed, PC eller laptop, når man er tilsluttet Wi-Fi.

Efter at printeren er installeret, er den enkel og ligetil at bruge – med tydelig navigation fra den 1,5" store LCD-skærm i sort/hvid. Fra skærmen kan brugere få adgang til de vigtigste printer- og vedligeholdelsesinstruktioner, så man enkelt kan tjekke printstatus og papirformat. Spar strøm med Auto Power-indstillingen, som automatisk starter print fra dvale, og som kan aktiveres hjemmefra eller på afstand.

Mindre spild, lave omkostninger

Printerne i denne serie er kompatible med Fine- og Fine XL-patroner, der giver højere printkapacitet, og kræver færre blækudskiftninger, hvilket minimerer spild og ekstra udgifter. Det hybride blæksystem, der benytter både farvestofsbaserede og pigmentbaserede blæktyper, er velegnet til både tekst og fotoprint. Den kan printe uden kant op til 5x7". Et 4x6"-foto tager blot 65 sekunder at udskrive på blankt fotopapir.

For at sikre at brugere aldrig løber tør for blæk, understøtter Pixma TS3450-serien Easy Ink Delivery Reminders, som sender en e-mailnotifikation med en meddelelse om, at blækket snart skal skiftes ud, samt links til originale Canon-patroner, der kan bestilles og blive leveret direkte til døren.

Forbedrede tilslutningsmuligheder

Når man arbejder på farten eller fra flere forskellige enheder, som for eksempel en smartphone eller laptop, er det vigtigt at have adgang til alle vigtige dokumenter. Hvad enten man skal aflevere en færdig opgave eller lave en præsentation med noter til et møde, byder Pixma TS3450-serien på forbedrede tilslutningsmuligheder til en række apps og websider, så filerne altid er tilgængelige, uden at man behøver åbne hver enkelt af dem.

Blandt disse apps findes Pixma Cloud Link, der er tilgængelig fra Canon Print-app'en, hvormed man kan printe direkte fra Google Drev, Dropbox og Evernote via Wi-Fi. Derudover er kompatibiliteten med Google Classroom-app'en ideel til dem, der fjernunderviser, og dem, der følger lektioner hjemmefra. Canon Print-app'en fås til både iOS- og Android-enheder og giver brugere mulighed for at printe dokumenter og fotos direkte fra app'en samt tjekke printerens status og tilslutning. Pixma TS3450-serien er kompatibel med stemmestyringstjenester som Amazon Alexa og Google Assistant, hvormed man kan få glæde af direkte print, kontrollere blækniveauer eller tænde og slukke for printeren uden at skulle løfte en finger.

Printerne i Pixma TS3450-serien er også udstyret med Pixma Chat Print, så man kan sende og printe fotos og dokumenter direkte fra Facebook Messenger-app'en – ideelt til studerende, der skal arbejde med en gruppeopgave, og familier, der deler billeder af deres kære.

Udfold kreativiteten

Fremføringsbakken på bagsiden af Pixma TS3450 understøtter en bred vifte af forskellige medietyper, herunder Canons magnetiske fotopapir og genklæbelige fotopapir, så man kan lave personlige køleskabsmagneter eller klistermærker. Med en jævnere papirgang og tydelige fremføringsinstruktioner sikres brugerne perfekte print hver gang.

Printeren understøtter Canons Easy-PhotoPrint Editor-app (iOS/Android), som man kan benytte til at redigere og printe fotos direkte fra en smartphone. Inspiration til disse kreationer finder man i Canons gratis Creative Park-app (iOS/Android) eller via Creative Parks dedikerede webside. Creative Park tilbyder et kæmpeudvalg af 3D-papirkunstskabeloner til timevis af kreative stunder med familien.

Canons Pixma TS3450 fås i sort og hvid. Den vejledende pris er 379 kroner.

Vigtigste egenskaber:

Firefarvede FINE-patroner

Wi-Fi-tilslutning

Kompatibel med PIXMA Cloud Link

Canon PRINT-app

Mulighed for cloud-print og -scanning

Fremføring fra bagsiden

1,5" LCD-skærm (mono)

Fotoprint uden kant op til 5x7"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere