Nørgaard: Slut for altid med hukommelses-problemer - AI og ChatGPT kan blive vores redning

Klumme: De fleste samtaler og møder i løbet af en dag er fyldt med faktuelle fejl, skrøner og sammenblanding af kausalitet og korrelation. Jeg gætter på, at vi en dag finder ud af, at AI gør os kognitivt stærkere og meget bedre.

Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

-----

"Hvis du er så klog, hvorfor er du så ikke rig?!"

(Anders "Øksemorderen" Zorn, kollegiebaren, RH-kollegiet, 1984)

Når vi møder et menneske, der skulle forestille at være klog (vi danskere indsætter ord som "skulle forestille" i den type situationer) er det en nationalsport at vise, at vedkommende kan tage fejl eller har store huller i sin viden. Vi ønsker at inspicere alle hullerne før vi sætter tænderne i emmentaleren.

Sammenholdt med mantraet om vores meget, meget store tillid til hinanden bliver det nærmest pudsigt, ikke?

Derfor hænder det heller ikke særligt tit, at en dansker stikker snuden frem og erklærer sig vidende eller klog på ét eller andet felt. Tværtimod er det svært at finde et folk, hvor individerne er dygtigere til at tale sig selv ned end os.

Om vi på denne måde holder hinanden kollektivt kloge eller dumme kan jeg ikke finde ud af. Der er sikkert argumenter for begge udlægninger. Måske holder vi bare hinanden kritiske ved hjælp af denne Jante-variant?

Se bare hvor dum

Men når der dukker en AI op, der på bedste, amerikanske vis hævder at kunne en masse og vide endnu mere, så får den samme behandling. "Ha-ha, se hvor dum den er"-meddelelser går uber-viralt på nanosekunder i den danske nation.

Men er sådan en Chat-fyr nu også så dum igen?

Måske burde vi lave en afart af Turing-testen, hvor AI'en sammenlignes med mennesker mht, hvor ofte der produceres usandheder, unøjagtigheder og mangelfulde eller usammenhængende argumentationer?

Jeg tør for eksempel godt vove den påstand, at en hel del kommentarspor på Facebook, i Ekstra Bladet eller til julefrokosten ikke hæver sig særligt højt op over de bare, uhøvlede gulvbrædder hvad angår fakta-check.

Eller vi kunne sammenligne AI'er med en udvikler.

Jeg kender ingen udviklere i ind- og udland, der ikke er dybt imponerede over ChatGPT's evne til at skrive og (især) troubleshoote kode.

Og de bedste udviklere sidder allerede nu og bruger Co-pilot og andre hjælpeværktøjer i vildskab og rapporterer 5-10-30 gange højere produktivitet.

En læser skrev fra et fjernt, varmt land, at hans folk brugte AI til udvikling alt hvad de kunne og derfor blev endnu mere produktive (og dermed endnu billigere) end danske udviklere, der (cirka-citat) "bliver hjemme pga. hundens første tand".

Husker enormt godt

AI'er har også den fordel - og ulempe - at de husker forbandet godt. Elefanterne og vore hustruer har fået konkurrence.

Jeg vil i den anledning gerne give et konkret eksempel på, hvor godt jeg selv husker:

I 2018 købte jeg den fedeste Nikon-kikkert, endda en helt vandtæt én af slagsen, til sølle 4.500 kroner.

Den er desværre forsvundet for tiden, så jeg skulle af forskellige grunde lige bruge kvitteringen. Den fantastiske friluftsantiterrorgrejdimsedutbutik B-Wild kunne som altid hjælpe.

Men der stod 1.900 kroner på papiret, som de sendte mig et billede af. Det var også, hvad Google sagde, da jeg vantro dobbeltcheckede.

Så i næsten fem år har jeg fortalt alle og enhver, at den drønhamrendelækre kikkert kostede 4.500. Det VIDSTE jeg jo. Tal er jeg virkelig god til at huske. Det har jeg altid været... men jeg huskede jo nok forkert i dette ene, specifikke tilfælde.

ChatGPT havde ikke lavet den erindringsforskydning.

I øvrigt testede jeg Nikon-kikkerten for vandtæthed i 2018 ved at tage den med på en snorkeltur ude ved Kastrup Søbad. Det er sjovt at se på tang under vand i kikkert, skulle jeg hilse og sige.

Desværre udviklede den meget dyre, vandtætte kikkert kort efter dug-lignende symptomer i det ene okular. B-Wilds boss Claus ringede omgående til Nikon og alle var enige om, at det måtte skyldes en produktionsfejl og jeg fik en ny. Sådan. Kæmpe respekt.

Tilbage til nutiden.

Forvrænget?

Jeg har selvfølgelig spurgt ChatGPT om menneskers fejlbarligheder.

"En undersøgelse fra 2015 anslår, at omkring 37 procent af erindringer kan være forvrængede eller falske," skrev den.

Og den fortsatte: "Så i korthed, AI systemer kan være mere præcise i at gemme og hente information, men deres kapacitet til at tage beslutninger er begrænset til deres programmering og træning, og kan være sårbar overfor upræcise eller forældede data."

Men det er vi mennesker jo også!

De fleste samtaler og møder i løbet af en dag er da fyldte med faktuelle fejl, skrøner og sammenblanding af kausalitet og korrelation. Og hvis vi taler beslutninger og disses indre logik bliver det endnu sjovere.

Prøv at skrive det talte ned ad verbatim efter endnu et whiteboardmøde, komplet med øh, åh og indskudte jajaja'er - det giver næsten ingen mening.

Nærmest en høflig amerikaner

ChatGPT opfører sig til sammenligning nærmest som en høflig amerikaner, der har taget en DJØF-uddannelse, og det kan jo drive enhver klog dansker (dvs. os alle) til vanvid.

Men tager den mere fejl end vi gør? Det tvivler jeg stærkt på.

Jeg erindrer (!) et godt citat i den anledning:

"Hovedet er det skøreste, vi har."

- Sagt utallige gange i 1970'erne af viceskoleinspektør Friberg på Bordings Friskole. Det husker jeg tydeligt...

Jeg gætter på, at vi om føje år finder ud af, at AI-assistance har gjort os kognitivt stærkere og bedre.

Og tænk, hvis jeg til den tid kan huske, hvad jeg har skrevet i denne klumme.

Forslag til en modificeret Turing-test af AI'er modtages med kyshånd på mogensxy@gmail.com - og glem i øvrigt ikke at købe Bent Flyvbjergs bog How Big Things Get Done, hvor han blandt andet fremhæver, at 94 procent af alle forskere mener sig bedre end den gennemsnitlige forsker. Til sammenligning er det kun 80 procent af bilisterne, der ved, at de kører bedre end gennemsnittet.

PS: Hvis nogen kan give mig et fif til, hvordan jeg får fodret en AI med alle mine Computerworld-klummer siden engang i 00'erne, så den kan skrive tre klummeforslag om et givent emne for mig torsdag aften, så er jeg både billigt til salg og parat til alle former for bestikkelse.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Netværksteknikere til design, drift og vedligehold ved Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Netcompany A/S

Managing Architect

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Service Delivery Manager (SDM)

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Vækst, skalering og internationalisering i en ny virkelighed

Vækst og internationalisering kræver it, der kan skifte retning uden at knække. Lær at designe løst koblede platforme, planlægge leverandørskift og skalere til nye markeder uden tab af tempo og kontrol. Deltag i dette lukkede roundtable med...

Digital transformation | København

Computerworld Summit 2026 - København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

Sikkerhed | Online

NIS2 gjort enkelt - spar tid med Security Insights

Få styr på NIS2 uden manuelt kaos. Lær at automatisere security assessments, styrke dokumentation og prioritere indsats. TDC Erhverv viser konkrete greb, der sparer tid og løfter compliance. Tilmeld og få 2 måneders gratis Security Insights.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS