Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Nørgaard: Ungernes brug af skærme er pludselig blevet et mega stort problem, og en afskærmingslov er måske i støbeskeen. Men det er stor ståhej for ingenting

Klumme: Der er intet bevis for påstanden om, at skærme er skadelige for børn. Nada, nichts, rien. Men manglende evidens har aldrig forhindret os i at lave nogle hurtige, uovervejede ændringer for/på ungerne ud fra instinkter, modetendenser og andet feel-good-hejs.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Spænd barnestolen. Vi skal tale om de stakkels børn & unge: De bliver ikke passet ordentligt i institutionerne, de kan ikke læse, deres mor skal skaffe dem praktikpladser, de må ikke bruge højreklik til eksamen, de er i elendig form, de har alle en diagnose, de begår selvmord hver dag, hvis de da ikke skærer, deprimerede, i sig selv med en sløv brødkniv.

Doom & Gloom: https://youtu.be/UlPXG074FGI
- Rolling Stones

Heldigvis kan det hele nu kureres med et hurtigt, teknisk fix: De skal bare holde op med at kigge på skærme. Bum.

Det siger DI's chef selv, og minister Tesfaye var hurtig som en mis ude og være HELT enig. Som i: Meget hurtig. Helt enig. Og med indlæg i avisen. Pudsigt, pudsigt.

Jeg mener: Når lobby-organisationen, og parlamentets andet kammer, Dansk Industris topboss udtaler, at skærme er skadelige (for børn! KUN for børn!), så er det sgu' alvor, og alle tager det naturligvis komplet seriøst. Han bør da, om nogen, have den fornødne ekspertise på området.

In other news: I næste uge vil direktøren for Rigshospitalet give landbruget gode råd om reduktion af deres kvælstofudledninger, mens kammeradvokaten går aktivt ind i problematikken om personlig hygiejne på spejderlejre.

For the record: Der er intet bevis for påstanden om, at skærme er skadelige for børn. Nada, nichts, rien.

Men manglende evidens har aldrig forhindret os i at lave nogle hurtige, uovervejede ændringer for/på ungerne ud fra instinkter, modetendenser og andet feel-good-hejs.

Vi husker Ritts åndssvage skolereform i 70'erne, som hun havde fået idéen til af Mao ("Hvis ikke jeg var blevet født som Ritt Bjerregaard, så håber jeg, at jeg var blevet født som Mao Tse Tung - thi De er mit største idol", som hun sagde ved fest-banketten i Peking).

Vi husker den anden skolereform for nogle år siden, der gik op i hat og briller og sure lærere, der var nødt til at være på skolen mere end 12 timer om ugen.

Vi husker inklusionen, der førte til endnu mere eksklusion.

Altid ud fra fornemmelser og - når det går højt - en cool bog med nogle mærkelige teorier.

Aldrig evidens. Aldrig før- og efter-målinger. Aldrig tests og simuleringer. Aldrig snak med erfarne folk fra andre lande, før det går løs.

Så det her skærm-faldera skal nok udmønte sig i "noget", og mon ikke dette noget er noget fast-and-furious-lovgivning?

Afskærmningsloven, måske?

En forjættende forklaring

Jeg synes da også selv, det dér med skærme lyder som en fed forklaring på Alt Det Onde (tak, Stig Larsson). En forjættende forklaring. Så enkel. Så smuk. Og ikke noget jeg behøver selv at efterleve, heldigvis. Så det er bare Go, Go, Go.

Men når The Economist's data team ikke har været i stand til at påvise en sammenhæng, eller finde en undersøgelse, der gør, så ER der måske grund til liiiiige at tøve en kende, og undersøge sagen bare lidt mere videnskabeligt, inden vi skrider til alle mulige konklusioner og handlinger, ikke?

Vi spørger selvfølgelig ikke børnene selv. Det er alle voksne enige om. Tænk, hvis de ikke var enige med os eller forplumrede enkeltheden med detaljer og nuancer?! Ingen grund til at tage den chance, når toget allerede taxier ude på startbanen, og DSB's signalsystemer leder os sikkert mod clouden.

Jeg besøgte Planteimporten forleden. En totalt fantastisk, kæmpestor akvariebutik på Vesterbro med 100 akvarier med alle mulige fisk, inkl. voksne piratfisk til 300 kr. stykket.

Den nuværende ejer og hendes nu afdøde mand startede den for 54 år siden. Dengang var forretningen stuvende fuld af kunder og de var nødt til at have et par medhjælpere for at kunne følge med, fortalte hun.

/BeginPiratfisk
Jeg husker, hvordan min ven Mogens Egan købte en håndfuld piratfisk derinde, installerede dem hjemme i Greve, og fodrede dem med frosne fladfisk. Det var tider. Piratfisk var sjovere at se på end den monokrome skærm på en Olivetti M24.
/EndPiratfisk

"Så kom VHS-maskinerne, og børnene holdt op med at kigge på fisk i akvarier derhjemme", sagde hun pludseligt.

Video killed the fish-e-o star(e).

- The Buggles

"Ja, jo, det er blevet værre med mobilerne", sagde hun, "men det var reelt VCR'erne, der gjorde det".

Der var nogen som blev tilbedt

andre måtte nøjes med
digitale vuggestuer
og tilfældig kærlighed
- Kim Larsen

Da jeg drog til universitetet i Louisiana i 1982, havde jeg lige læst en chokeret og chokerende (dansk) bog om, at folk i USA så TV 25-30 timer om ugen, mens det i Danmark heldigvis kun var fem timer.

Vi danskere var dengang dybt bekymrede over, at de stakkels amerikanere havde så mange kanaler. Vi vidste jo, at den ene kanal, vi havde, endda i farver, var mere end rigeligt, kunne opdrage os, vise os den rette vej - og lære os at le som Otto Leisner. Amerikanerne måtte derfor blive dummere og dummere, hvilket var synd for dem.

Der blev helt seriøst udarbejdet en større redegørelse for farerne (for de knap så kloge borgere, forstås - adelen kunne også dengang håndtere alskens farer) ved indførelsen af Tekst-TV, som muliggjorde, at folk bare kunne slå tilfældige nyheder op når de ønskede det, og så ellers bare sidde i sofaen og surfe nyheder døgnet rundt i vildskab.

Det er 40 år siden i denne uge, at Tekst-TV blev lanceret. Det virker i øvrigt stadig.

Jeg kom altså til Baton Rouge med dét i bagagen i 1982. Så tændte jeg for TV'et. Oh, kæmpelykke! Jubel! Der var ALTID noget at se på TV i USA. Der var endda en vejr-radar-kanal! Mine medstuderende og jeg kunne altid finde en god eller rimelig film at se på én eller anden kanal om aftenen. Vildt, vildt, vildt.

57 Channels (And Nothin' On)

- Bruce Springsteen

Nu om dage har ungerne nogle forskellige apps, de kan kigge på, og det er sgu' nok færre "kanaler", end jeg havde i Louisiana. Og jeg overlevede. Sådan da. The jury is still out.

Jeg havde i øvrigt et herligt job med at fremkalde film på Agfa omkring 1980, og de stakkels arbejdere kunne finde på at sige ting som "Jeg glæder mig til at se en gyser-video og drikke noget iskoldt hvidvin, når jeg kommer hjem", hvilket jeg syntes var dybt depraveret. Taberagtigt.

Plebejerne elskede deres video, og de så alt muligt crap, de havde lejet nede i video-butikken, hele tiden på skærmen i stedet for at lave rigtige og opbyggelige ting, såsom at se TV Avisen klokken 19.30 eller se på pausefisk. Skrækkeligt. De var jo en flok fortabte sjæle.

Nu om dage kan selv adelen (akademiske, unge medie-halleluja-folk) skrive og fortælle om, hvordan de har brugt en hel weekend, eller hovedparten af en ferie, på at "binge-watche" en serie på Netflix. Det er pludselig cool at bruge rigtig meget tid foran en skærm.

Standardmodellen er: Forældrene er altid skræmte fra vid og sans over deres ungers brug af skærme og kanaler.

Moralen er: Pøblen kaster sig over noget med mere udvalg og bedre underholdning, og efter et par årtier følger adelen med.

Trøsten er: Det går fremad alligevel og ungerne bliver - til forældrenes KÆMPE overraskelse - også i stand til at gøre noget godt her i Verden.

Folkens: The kids will be alright. De vil overleve TikTok, ligesom vi overlevede Radio Luxembourg og Top-10 & de fem boblere med Jørgen Mylius. Ja, og mens vi overlevede endda Happy Days med Fonzy fra svensk TV, vil de overleve influenzas.

Så derfor: Drik noget godt, mens I surfer på nogle kanaler - bare for at bevise, at I kan lave to ting på én gang.

Tog I skade af at downloade spil via højttaleren fra en lokalradio i København i 80'erne? Har bredbåndet ødelagt folkesjælen, men reddet KTAS, JTAS og Fynsk Telefon (aka TeleDanmark, aka TDC)? Er YouTube værre end Tekst-TV? Har I husket at give jeres børn et akvarium i dag? Betro jer kun trygt til mig på mogensxy@gmail.com. Og ja, jeg sender jer gerne en pdf'et udgave af Ritt Bjerregårds åndssvage, husstandsomdelte pjece om Maos folkeskolereform i Danmark. Spoiler alert: Der står ikke en skid om at skulle lære noget. Det er så den, I alle sammen er blevet undervist efter, og alligevel er nationen ikke ophørt med at eksistere, selvom I lærte formskrift i stedet for skråskrift. Funny that.

PS: Jeg vil i morgen bede ChatGPT om at skrive en novelle om et barn, der vokser op på et alderdomshjem, og hvad det gør for at holde den situation ud. Hvordan navigerer det f.eks. mellem de mange mentale rullestole og gangstativer, som fylder det hele? Drømmer det om mad, der skal tygges? Arver det de gamles neofobi (angst for alt nyt)? Når det er gjort skal jeg nok skrive det til jer på denne kanal, og så kan I få det tilsendt .

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.