Kæmpe mobilproducent laver nu elbiler: Klar med yderst lovende debut

En af klodens førende mobilproducenter springer nu officielt ud som bilproducent. Første forsøg slår allerede rekorder.

Artikel top billede

(Foto: Xiaomi PR)

En skomager skal ikke nødvendigvis blive ved sin læst, hvilket gummistøvle-producenten Nokia erfarede, da man i firserne indledte et tech-eventyr, der skulle gøre selskabet til klodens førende mobilproducent.

Her mod årets slutning er det en kinesisk mobilgigant, Xiaomi, der forsøger sig med et sporskifte med lanceringen af selskabets første elbil: ’SU7’.

SU-navnet dækket over ’Sport Ultra’, som i praksis materialiserer sig med en særlig ’super elektrisk motor’, som ifølge selskabet giver hurtigere accelerationer, end man finder i biler fra blandt andet Porsche og Tesla, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I den kraftigste version med firehjulstræk leverer to motorer sammenlagt 673 hestekræfter, der blandt andet sikrer, at ’0-100 kilometer i timen’-disciplinen klares på under 2,8 sekunder. En mere adstadig version med baghjulstræk og knap 300 heste kommer også på modelprogrammet.

Dimensionerne på akkurat fem meters længde, 1,96 meters bredde og 1,455 meters højde sætter den i bås med andre store, lave og brede elbiler som Tesla Model S og Porsche Taycan.

Bilen får salgsdebut i de kommende måneder, til en endnu ikke oplyst pris – om end Xiaomi-direktør Lei Jun indrømmer at den vil være ’i sandheden lidt høj men alle vil synes, at den er retfærdiggjort’.

Sætter rekorder

Ud over at være særdeles rap, byder Xiaomi SU7 på den laveste vindmodstandskoefficient hidtil i en massefremstillet elbil.

Bilen bryster sig af at have en Cd-værdi på 0,195, hvilket gør, at den skærer sig mere effektivt igennem luften end sine konkurrenter.

Det vil ifølge producenten række til en rækkevidde på op til 800 kilometer - dog målt efter den meget optimistiske kinesiske CLTC-norm. Den vil dermed distancere Tesla model S Long Range, som ifølge samme mål er god for 715 kilometer mellem ladeseancerne.

Et ladestop skulle samtidig være en kort affære takket været en 800V arkitektur og battericeller fra kinesiske CATL, der skulle sikre, at der kan komme strøm til 220 kilometers kørsel på bare fem minutter. Samtidig lover producenten, at der kan tankes 510 kilometers rækkevidde på bare et kvarter.

Avanceret elektronik

Xiaomi er ikke nogen nybegynder, når det gælder elektronik, da selskabet ud over sin massive smartphone-virksomhed fremstiller alskens elektronik fra hvidevarer til e-scootere.

Det afspejles i kabinen, hvor der diskes op med 16 tommer 3K display og to yderligere skærme til bagsædepassagererne, mens kørselsassisterne får rigeligt med regnekraft ombord fra to styk Nvidia Orin X computerenheder.

Xiaomis mobilrødder vil også give gevinste i selve bilen, hvor selskabets omfattende Xiaomis ’MIUI’ app-butik vil være at finde på bilen. I hjemlandet Kina tæller denne app-butik i dag over 100 millioner brugere.

Global spiller

Med sin elbilsdebut er det en global tech-mastodont, der træder på scenen, da Xiaomi i dag kan bryste sig af at være klodens tredjestørste mobilproducent med omkring 14 procent af markedet bag Samsungs og Apples henholdsvis 20 og 16 procent ifølge seneste kvartalsopgørelse fra analysehuset Counterpoint Research.

Xiaomi-direktør Lei Jun sigter også efter, at Xiaomi skal blive en global mastodont på bilmarkedet med en målsætning om at blive en klodens fem største bilproducenter over de kommende 15 til 20 år.

I dag er det globale førerfelt af bilproducenter bestående af Toyota-gruppen på første pladsen med 8,8 millioner solgte biler i året frem til oktober 2023, efterfulgt af Volkswagen gruppen, Hyundai-Kia samt Renault-Nissan alliancerne med Stellantis-gruppen på femtepladsen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank