Efter gigantbøde og pres fra forbrugere: Google stopper ikke med at snage i din private browserhistorik - de ændrer bare beskrivelsen

I stedet for at stoppe med at spore forbrugerne ændrer Google nu beskrivelsen af ’inkognito -tilstanden.’

Artikel top billede

(Foto: Unsplash / Lucia Macedo)

I årevis har Google Chrome-browserens ’inkognito -tilstand’ slået sig op på at beskytte brugernes privatliv.

Men 29. december 2023 accepterede Google en bøde på 34 milliarder kroner efter en langvarrig retssag, hvor Google blev beskyldt for at spore internetbrugen hos millioner af mennesker, der troede, at de browsede privat i Chrome-browseren.

Forbrugerne mener, at det gør Google til en "uansvarlig guldgrube af information", da techgiganten i princippet kan tilgå privat søgehistorik om "potentielt pinlige ting", som forbrugerne opsøger online.

Men selvom Google altså har accepteret den enorme milliardbøde og erkendt, at de sporer brugere, selvom de har inkognitotilstand aktiveret, så har Google ikke tænkt sig at stoppe med det.

I stedet ændrer de beskrivelsen af, hvordan inkognitotilstand fungerer i den seneste version af Chrome.

I den nye tekst står der, at Google og andre tjenester, du bruger, kan indsamle data, selv om du slår inkognitotilstand til. Andre personer, der bruger den samme enhed, kan dog ikke se dine aktiviteter. Det skriver mediet The Verge.

Forbrugere får minimum fem dollar

Retsagen, der udløste bøden på de 34 milliarder kroner, startede tilbage i 2020 og omfatter millioner af Google-brugere, der har brugt tjenesten siden 1. juni 2016.

Forbrugerne kræver minimum 5.000 dollar – 33.700 kroner - i erstatning per bruger for overtrædelse af føderale love om aflytning.

Søgsmålet lyder sammenlagt på minimum fem milliarder dollar – 33,6 milliarder kroner – men de endelige betingelser om, hvordan og hvorvidt pengene fordeles til de enkelte brugere, er endnu ikke offentliggjort.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

Laura Bøjer

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job