Danmark er et ualmindeligt svært land at være iværksætter i ... og regeringen nøler

Klumme: Danske politikere ynder at fremhæve Danmark som internationalt foregangsland og rollemodel, når det kommer til digitalisering og teknologisk innovation. Men denne position er stærkt udfordret. For Danmark svigter det innovative tech-potentiale totalt.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Indledningsvis er en disclaimer naturligvis på sin plads.

En position som en af verdens mest gennemdigitaliserede nationer har ganske vist ikke været en gratis omgang. Hverken i bogstavelig – altså økonomisk – og overført forstand.

Den gennemgribende digitalisering har desværre været plaget af alt for mange historier om dårlig økonomistyring og en bekymrende negligering af bla. cybersecurity og beskyttelse af borgernes personfølsomme oplysninger.

Når det er sagt, må vi dog også erkende, at den ambitiøse digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor på lange stræk har været med til at skabe et fundament og et marked for private aktører med innovative løsninger, der efterfølgende har sat internationale standarder og leveret flere succesfulde eksporthistorier.

Beklageligvis vil dette – hvis regeringen fortsætter i sit nuværende slæbespor – imidlertid snart være noget, vi taler om i datid.

Verden omkring os står nemlig ikke stille, og Danmark er ikke længere et land, det er attraktivt at være i som innovativ iværksætter inden for it og tech.

Toget forlader perronen

Mens Danmark helt klart var forud for sin tid, da den omfattende digitalisering for alvor tog fart i midten af nullerne, har resten af verden i mellemtiden gearet voldsomt op. Det gælder både offentligt og privat.

’Digital first’ er blevet den nye normal og alt fra administration, kommunikation og service til handel, forskning og produktudvikling foregår i en digital setting.

Nye teknologier som AI kommer desuden buldrende med både muligheder og konsekvenser, som ingen formentlig endnu forstår det fulde omfang af.

I lyset af dette er regeringens måde at behandle det danske iværksættermiljø inden for it og tech, hvis man skal formulere det diplomatisk, bekymrende.

Ikke alene risikerer vi, at resten af verden overhaler os indenom, og at vi hverken er gearede til at håndtere eller udnytte de nye teknologier.

Det værste er, at Danmark vil blive drænet for det innovative potentiale, der af åbenlyse årsager søge til andre lande, hvor man forstår værdien af et stærkt og innovativt økosystem af front runners inden for it og tech.

De dræbende benspænd

Realiteten er nemlig, at Danmark er et ualmindeligt svært land at være iværksætter i.

Listen med uhensigtsmæssige benspænd er alenlang, og selv de mest lovende og nyskabende idéer risikerer at ende deres dage i et morads af bureaukratiske, regulative og finansielle udfordringer, som objektivt set hverken kan forsvares eller forklares.

Hvis vi begynder med det sidste, har iværksættere meget svært ved at få adgang den til risikovillige investeringskapital, der er forudsætning for, at de kan udvikle og skalere deres løsninger.

Det er ikke et ukendt fænomen. Som repræsentant for både Tech Nordic Advocates og Global Tech Advocates Europe genkender jeg denne udfordring fra udlandet.

Forskellen er imidlertid, at en stor del af årsagen i Danmark i vid udstrækning kan tilskrives nogle ufordelagtige skatteforhold, herunder en høj beskatning på aktieafkast, høj selskabsskat og den håbløse lagerbeskatning, der medfører, at potentielle VC’ere og aktionærer hellere vil placere deres midler i startups i andre lande, der er ikke belaster de private aktører i samme omfang.

Sideløbende med og som en delmængde af de ugunstige skatteforhold er Danmark også et land, der er kendetegnet ved at være ekstremt bureaukratisk.

Iværksættere og startups spilder helt uforholdsmæssigt meget af deres tid på at kæmpe sig igennem en kafkask labyrint af uigennemskuelige regulativer, krav og uendeligt lange ventetider, når de interagerer med det offentlige.

Omfanget af ressourcer, både i timer, tanker og kapital, tapløber fra det arbejde, der burde bruges på at forfølge det innovative potentiale.

Det sidste benspænd, det er værd at fremhæve her, er vores manglende vilje til at fremhæve, hylde og understøtte iværksætterne som de samfundskritiske rollemodeller, de er. Dem, der skaber løsningerne, som skal finansiere vores fælles fremtid.

Danske politikere tager i deres prioriteringer og beslutninger altid først og fremmest udgangspunkt i en lønmodtagerkultur og både vores uddannelses- og velfærdssystem og måden, borgere bliver mødt i det offentlige, er indrettet efter det.

Håbet, der blev kvalt af nøl

Så listen med dårligdomme og benspænd er lang.

Beklageligvis er udsigten til, at der bliver gjort noget ved det, tilsvarende lang, da pauseknappen tilsyneladende har sat sig fast, og ingen med sikkerhed kan komme med bud på, hvornår der bliver rykket.

Der tegnede sig ellers håb i horisonten, da den tidligere S-regering annoncerede, at der var en ny national iværksætterstrategi på trapperne.

Det blev godt nok ikke til noget, men heldigvis kunne det nye SVM-samarbejde med erhvervsminister Morten Bødskov som ansvarlig melde, at de ville levere på løfterne og tilmed sikre finansieringen over finansloven.

Morten Bødskov lovede, at han ville være klar til at præsentere den nye iværksætterstrategi inden udgangen af 2023.

Han varslede, at der ville blive sat både effektivt og bredspektret ind med input og i samarbejde med repræsentanter fra både iværksættermiljøet, investorer og alle de største erhvervsorganisationer.

Det var en udmelding, der tændte håb mange steder.

Det håb er mere eller mindre slukket nu.

For ikke alene skriver vi nu 2024. Seneste udmelding er, at præsentationen af regeringens nationale strategi for iværksætteri er udskudt til slutningen af 2024.

Det er et skræmmende ekko fra alle de andre udsættelser, og realistisk set hviler en forhåbning om, at der denne gang vil blive leveret på løftet, på et meget porøst grundlag.

Med andre ord vil styrtblødningen af innovativt tech-potentiale til andre og langt mere iværksætter-venlige nationer som for eksempel Canada, der har verdens mest ambitiøse investeringsstrategi for kvindelige it-iværksættere eller UK, der barsler med et omfattende investeringsprogram i startups og spin-outs inden for blandt andet tech, fortsætte, og Danmark vil være efterladt til at køre på dampene fra fortiden.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS