Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Det - altså overskriften - spurgte jeg ChatGPT om og det kom der et interessant svar ud af, som du kan læse senere i artiklen.
Men lige nu skal det handle om “City of Brussels”, der er i gang med en digital revolution.
Byen har en vision om at revolutionere den offentlige sektors digitale oplevelse for bedre at imødekomme borgernes og virksomheders forventninger.
Byen vil skabe et sammenhængende økosystem, der nedbryder siloer og tilbyder borgerne i Bruxelles en ny tilgang til offentlige ydelser og services.
I City of Brussels - der blandt andet er kendt for sine vafler, chokolade og fremragende øl - blev mere end 1,2 millioner borgere tidligere udsat for over 250 forskellige offentlige it-systemer, når de skulle i kontakt med den kommunale administration.
Dette gjorde det meget komplekst og frustrerende at navigere i de mange forskelligartede it-løsninger, hvilket samtidig var både dyrt og ineffektivt for byens administration (kommunen).
For at imødekomme borgernes og virksomhedernes forventninger, udarbejdede de en ny, borgercentreret strategi baseret på tre fundamentale søjler for at skabe en ensartet og fælles brugeroplevelse:
Kort udsnit af målene med strategien
- Forene de 250 forskellige indgange og omstrukturere den kommunale information til at fokusere på 12 livstemaer (outside-in perspektiv).
- Samle og skabe et sammenhængende økosystem struktureret efter de 12 livstemaer, der giver adgang til en mangfoldighed af online tjenester
- Fremme forskellige borgerinitiativer via nye fællesskaber (communities).
Netop perspektivet om at tage udgangspunkt i borgerens livssituation, kender vi fra blandt andet bankverdenen, som i mange år har bygget dens digitale indgange omkring dette princip.
Tag for eksempel Danske Bank, der har opbygget sin digitale univers omkring “Mit Liv”: Bolig, igang med voksenlivet, arbejdsliv fra start til slut, forandringer i familien, etc.
Som bruger bliver jeg nudged og guidet gennem hele processen fra start til slut, uanset de mange tværgående aktiviteter på indersiden og er på intet tidspunkt i tvivl om, hvorvidt jeg har gennemført det rigtigt.
Med lanceringen af en ny digital platform i “City of Brussels” ændrede alt sig.
Platformen nedbrød siloerne mellem administrationerne og tilbød borgerne én indgang til alle offentlige tjenester.
De kan nu i et sammenhængende økosystem håndtere alt fra at opdatere oplysninger, søge tilskud, se status på deres sager, til at ansøge om tilladelser m.m. på en enkel og intuitiv måde.
Samlet set har strategien optimeret både borgeroplevelsen og administrationens interne processer, hvilket har resulteret i en mere effektiv offentlig sektor.
- Øget effektivitet: Samling af 250 it-systemer til én platform strømlinede processerne.
- Kostbesparelser: Mindre behov for vedligeholdelse og færre licensomkostninger
- Forbedret brugeroplevelse: Reducerede supporthenvendelser og klager
- Bedre datahåndtering: Lettere dataanalyse og databaserede beslutninger
- Bedre koordinering: Forenklet samarbejde mellem forskellige afdelinger
- Øget borgerinddragelse: Fremmede borgerinitiativer og fællesskaber
- Hurtigere servicelevering: Mere effektiv og præcis levering af offentlige tjenester.
Denne digitale revolution i Bruxelles viser, hvordan visionen om e-borgere har transformeret måden, hvorpå offentlige tjenester leveres og skabt en mere effektiv og brugercentreret offentlig sektor.
Digital transformation i Danmark: Hvordan vi skaber sammenhængende offentlige it-systemer?
I Danmark står vi over for en lignende udfordring med fragmenterede offentlige it-systemer - se for eksempel her: Systemunderstøttelsen for behandling af tilladelser for én digital indgang til offentlige arrangementsansøgninger, der gør det besværligt for borgerne at navigere og få adgang til sammenhængende offentlige tjenester.
Dette komplekse landskab af forskelligartede systemer, designet ud fra administrative behov, kan være frustrerende og ineffektivt for brugerne.
Eksempelvis kræver ansøgning om tilskud til forebyggelse af partnervold blandt LGBT+ personer udfyldelse af et Word-dokument sendt via e-mail, mens ansøgning om en handicapparkeringsplads i Gentofte kræver udfyldelse af en PDF-fil og seneste sagen fra Nyborg, hvor [url=https://www.dr.dk/nyheder/regionale/akutte-mails-om-boernesager-landede-i-doed-indbakke-nu-skal-skandaleramt-kommune#:~:text=Regionalt-,Akutte%20mails%20om%20b%C3%B8rnesager%20landede%20i%20'd%C3%B8d%20indbakke'%3A%20Nu,fordi%20mailboks%20ikke%20blev%20tjekket]akutte mails om børnesager landede i 'død indbakke[/url]
Selvom myndighederne gør en stor indsats for at optimere deres it-systemer, er disse løsninger ofte designet med fokus på administrative behov og nogle gange forsøgt understøttet i it-systemer, der ikke intuitivt understøtter dette formål eller praksis.
For borgerne er det udfordrende at navigere i det fragmenterede it-landskab.
En sammenhængende og brugervenlig oplevelse er derfor afgørende for, at borgerne nemt og effektivt kan få adgang til nødvendige tjenester.
At gøre offentlige tjenester mere borgercentriske er en vedvarende ambition for offentlige ledere.
IDC's nye rapport, Proactive Public Administration, fremhæver netop behovet for at udvikle næste generations offentlige tjenester.
Med hurtige teknologiske fremskridt, socioøkonomisk ustabilitet og stigende samfundsmæssige forventninger er det vigtigt for offentlige ledere at modernisere komplekse og ældre arkitekturer.
I vores webinar, En vejviser til næste generations digitale offentlige tjenester i Norden, uddyber vi, hvordan man kan skabe sikre, agile og data-drevne organisationer, der leverer proaktive borger-tjenester. Claus Hansen og Paul Pick-Aluas deler gode praksisser og erfaringer, der viser, hvordan en sådan transformation kan realiseres.
Målet er at gøre bureaukratiet usynligt for borgeren, forbedre digital inklusion, øge digital uddannelse og træning samt optimere it-systemer for større brugervenlighed og produktivitet.
Salesforce i den nordiske offentlige sektor
Hvordan anvendes Salesforce i den offentlig sektor?
Udforsk disse guidede ture og lær, hvordan den offentlige sector anvender Salesforce.
Se blandt andet også konkrete eksempler på, hvordan vi moderniserer de offentlige digitale tjenester og hjælper med at samle og harmonisere data i fremtidens sagsbehandlingssystemer, bygget på en platform der er fuld compliant og baseret på tillid og gennemsigtighed.
Det er en interessant tankegang, men situationen er sandsynligvis mere kompleks end blot at pege fingre ad de offentlige it-systemer. Digital umodenhed blandt danskere eller andre befolkninger skyldes ofte en kombination af faktorer:
- It-systemers kompleksitet: Nogle offentlige it-systemer kan være svære at navigere og bruge, hvilket kan afskrække brugere med lav digital kompetence
- Manglende brugercentreret design: Hvis it-systemer ikke er designet med fokus på brugernes behov og forståelse, kan det føre til forvirring og frustration
- Uddannelse og træning: Mangel på tilstrækkelig uddannelse og træning i digitale færdigheder kan gøre det svært for folk at anvende it-systemer effektivt, uanset om de er offentlige eller private
- Digital inklusion: Ikke alle har lige adgang til teknologi eller mulighed for at lære digitale færdigheder, hvilket kan skabe en digital kløft
- Kulturelle faktorer: Holdninger til teknologi og digitalisering kan variere mellem generationer og samfundsgrupper, hvilket påvirker adoptionshastigheden af digitale færdigheder.
Tak fordi du læste med, og deltag meget gerne i debatten.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
