Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
God fredag fra Island Vii skal rundt om følgende:
1) Måske en bedre forklaring på FE’s hastenedlukning af deres sensor-netværk?
2) En slags mainframe-undskyld.
3) AI, Ai, AI - fordi!
4) PS: En færøsk middag med mallemuk.
5) PPS: En historie om motherfucker-køretøjer på Island - Jægerkorpsets, Gunnars og andre.
Let's go.
En bedre forklaring?
Ingen ved, hvad FE ved, da vi jo lever i et land, hvor en manual om, hvordan man laver en bivuak med et regnslag er klassificeret som Til Tjenestebrug (TTJ). Alle andre lande har lagt deres felt-manualer ud på nettet.
Derfor er det naturligvis ret svært at få noget som helst ud af FE om, hvad de mener eller gør for vores penge.
I modsætning til alle andre lande.
Radar/V2 havde en anden forklaring på FE’s nedlukning af sensornetværket end min.
Basalt set gik deres forklaring på, at amerikanerne kunne snuse uhindret ved hjælp af NSA-bagdøre hos Cisco, uanset firewalls og hvad har vi.
Det er noget, som vi åbenbart godt kunne leve med pre-Trump, men ikke nu, hvor han vil have Grønland, Færøerne, Lolland-Falster og Bornholm.
Jeg citerer: “...at NSA med et specialværktøj med navnet BenignCertain brugte en bagdør i Cisco Internet Key Exchange til at skaffe sig adgang til krypteringsnøgler og læse indhold på ellers sikre, lukkede netværk.
En andet hack i 2024 betød, at Ciscos Adaptive Security Appliances decideret var blevet brugt til at spionere mod regeringer over hele verden.”
Nå, det kan jo være vi får at vide en dag, hvad det hele drejede sig om.
En slags mainframe-undskyld
En af de rigtige it-folk - dem, der, til tider lidt arrogant satte en “non-standard”-label på alt andet end IBM-mainframes i 1970’erne og 1980’erne - skrev til mig, at det i sagens natur er nonsens at beskrive Nets’ one-mainframe-policy som en SPOF, da det var nogle andre komponenter, der svigtede og forårsagede nedbruddet.
Det er selvfølgelig ikke i orden at svine en mainframe til, når den faktisk er uskyldig, så et kæmpe UNDSKYLD herfra: Undskyld, mainframe.
Derudover er Nets måske alligevel dubleret på mainframes, men det ved jeg ikke så meget om. Skriv gerne til mig på mogensxy@gmail.com.
Jeg elsker i øvrigt mainframe-folk. For helvede, hvor må de have hørt på meget vrøvl fra os, der elskede VMS og Linux og syntes det var megafedt.
Og dissede mainframe-folkene non-stop, selvom vores tech var elendigt på mange måder. Men det ER bare ikke det bedste, der vinder i it/tech.
Undskyld!
AI, Ai, ai
Først og fremmest: Jeg er på CW’s AI & Cloud-konference 17-18. september. Med min egen stand. Kig forbi. Book et kvarter på mogensxy@gmail.com, eller duk bare op.
Bring en øl, en prompt eller noget FUT (Frygt, Usikkerhed og Tvivl), som vi kan finde et universelt 42-svar på.
Historiens endepunkt. Endelig!
Da jeg spurgte en masse mennesker tilbage i 2017, hvad de mente, der ville komme efter internettet, kunne ingen svare mig.
Man troede, at det var et historisk endepunkt. Ligesom med AI i disse år.
Men: Der kommer også noget efter AI. Vi er stadig ikke ved historiens første endepunkt. Slap af.
Plidder-pladder
Ugens mest åndssvage AI-pladder: “AI kan spare det offentlige for 104 milliarder FORDI! Jo, det kan så! Det ER altså rigtigt! Amar! Men vi har ikke tid til at forklare, hvordan vi nåede frem til det tal. Vi har travlt…”
Tak til en god ven, der sendte mig dette 28 procent nonsens fra YACC (Yet Another Consulting Company).
Gud Fader. Det betyder jo, at de (Boston) har præsenteret dette pjank for Finansministeriets begejstrede regnedrenge, fordi det netop var dét, de gerne ville høre.
Endnu en stribe 3.000-kroner-i-timen-timer af vores penge brugt af de stramme og smarte i staten. Hvis det så endda havde været 42 procent i stedet for 28, så havde jeg taget det seriøst.
Selvfølgelig kan de da ikke dokumentere det. Det er jo bare komplet gæt- & makværk.
Fyr konsulenterne, hyr ChatGPT
MEN: Hvis AI kan få folk i det offentlige til at tage sig sammen, tænke selv og tage ansvar i stedet for at hyre dæk-min-røv-konsulenter og Kammeradvokaten hele tiden, er det jo et reelt fremskridt for menneskeheden.
Og de kan jo bare bruge ChatGPT.
Det skal være mit forslag til den arbejdsgruppe, der var nævnt i linket ovenfor: Forbyd ekstern konsulentbistand indtil jeres bedste folk med ChatGPT-adgang også har givet op.
Det gælder også ledelsen, som altid elsker at tilkalde “venner” fra konsulent-/rådgivningsbiksene.
Det sjoveste er, at man i disse tider hyrer konsulenter for at få at vide, hvad man skal gøre med AI i sin biks i stedet for bare at spørge AI’en.
Det er som at genfortælle den gamle vittighed, om definitionen på en konsulent: Det er en person, der låner dit ur, fortæller dig, hvad klokken er, og vil have mange penge for at give dig det tilbage.
Nu dør vi - igen
I piratbaren i Seyðisfjörður (se mit PS) var en ung, tjekkisk fyr særdeles bekymret for menneskehedens fremtid FORDI AI. Nu er det snart slut! AI’erne vil snart selv kunne styre alt!
Jeg foreslog, at man bare kunne afbryde strømmen til datacentrene, men det var han absolut ikke sikker på.
Så nu dør vi lige om lidt. Igen.
Jeg kan ikke erindre én eneste panik-ting, der blev til virkelighed. Men hvorfor dog ikke nu?
GPTrist
GPT5 ankom, skuffede og begejstrede.
Skuffede fordi mange, der var vant til at tale personligt og fortroligt med den snakkesalige 4o, nu endte med at tale med en model, der ræsonnerede. Oh, the irony.
Begejstrede fordi den bare leverer helt vild kvalitet i svarene og bullshit i blot cirka fire procent af svarene. Helt vildt. Som Thulesen-Dahl sagde for en del år siden, som forklaring på endnu en åndssvag ting Dansk Fjolleparti havde spurgt om på Tinge: “Følelser er vigtigere end facts”.
Men 4o blev åbnet igen, fordi folk brugte den til en masse emotionelle ting. Fint og fint nok.
Personligt savner jeg o3 mere end 4o, fordi den praktisk talt kunne det hele og næsten aldrig bullshittede. Det er dog kun et spørgsmål om justering af den interne model-router i GPT5, før det virker. Det får de hurtigt rettet.
De har forleden lavet en rettelse, så man igen kan vælge forskellige modeller, nu med mere sigende navne.
Ugens AI-tip: Hvis man i sin prompt skriver noget a la “Tænk grundigt over det”, så vælger den en ræsonnements-model, og alt bliver bedre.
Kør den selv
Metas åbne model, som kan køre på din egen server/pc, er ubrugelig. Et flop. Det er desværre den for eksempel Statens IT har valgt. Synd for dem.
Kinesernes åbne modeller er skide gode ok og bliver bedre. Panik.
Derfor har OpenAI frigivet nogle open source-modeller, som du kan køre derhjemme i stedet for at spille åndssvage dræberspil. Godt. De er bedre end de andres OS-modeller.
Ugens sjoveste PPP (panik-panik-podcast)
Nu skal I få et fremragende eksempel på en typisk FUT-journalist (Frygt, Usikkerhed, Tvivl) fra DR, der er “bekymret” og “frygter” hele tiden, specielt (og reelt kun), når det drejer sig om Everything USA, der så møder en realist, der påpeger, at der faktisk er en anden måde at se på verden på.
Normalt har denne Meget Bange Mand følgeskab i studiet af den realistiske og data-drevne Henrik Moltke, der (logisk nok) er nødt til at korrigere ham ofte.
Men Henrik har været langtidssygemeldt, så Den Bange Og Bekymrede Mand har forskellige medværter. Forrige gang David Heinemeier.
Hør HER, hvordan DR-journalisten vrider sig i stolen og prøver - trods fakta, data og logiske argumenter - at holde fast i sit ikke-dokumenterede vrøvl som det sidste ord.
Gud Fader. Og tak for David Heinemeier.
Det var så det. Skål fra Islands sydlige, østlige og nordøstlige territorier. Megen alkohol egner sig fantastisk til vejret her. Nå, men hold storrummet kørende, gutter & gudinder. Jeg er snart tilbage. Eller noget. Fortæl mig, på mogensxy@gmsil.com, hvad vi skal de i det vilde nord-vestlige Island - og i Vest-fjordene. God weekend!
PS: Farvel Færøerne, goddag Island
Min gamle ven Bjarti, som jeg har kendt i en del år på Færøerne, var erhvervsdykker deroppe i 10 år.
Når han nåede frem til lakse-nettene og skulle stoppe et hul, var der typisk undsluppet laks for et par millioner, og han skulle have en speciel maske på, for ikke at få den slået af af cirka 200.000 tæt pakkede fem-kilo-laks.
Han siger selv, at han ikke lider af klaustrofobi.
Vi spiste (mange) mallemuker (havhestur) hos ham og familien den sidste aften på Færøerne. Han hjælper ind imellem KOKS-manden med at jage lokale ting, finde gode muslinger i vandet, assistere i køkkenet, osv., så han kan noget med mad. Fantastisk.
Og så gav han mig en flaske Einar’s Whisky (brygmesteren på Føroya Bryg er begyndt at lave andet end øl) i afskedsgave.
På vej til Vagar lufthavn på Færøerne lykkedes det vejrguderne at slå regnrekord.
Så vi pakkede og afleverede bil i Kiss & Fly klokken fem (HELT alene), da det er under tag, og så afsted mod Keflavik.
Nok er der 800+ vandfald på Færøerne, men der er over 10.000 på Island. Sonja er glad.
For omtrent 10 år siden anskaffede Jægerkorpset de såkaldte Intruder-køretøjer til Mobility-sektionen, der dengang var under ledelse af LE (hans rigtige kaldenavn er mig bekendt).
De var fremstillet til de britiske SAS-folk, men gode venner måtter gerne købe dem.
Intruder
Jægerkorpset sendte en flok jægere ned til Australien med Intruderne, fordi de australske SAS-folk er virkeligt gode til off-road-kørsel. Det gik godt.
Nogen tid senere tog de så to Intrudere med til Island for at teste dem i dét terræn sammen med det lokale anti-terror-korps Vikingerne. De (jægerne) knækkede akslen på den ene.
De køretøjer kan klare hvad som helst, undtagen islandsk terræn.
Derfor er vi også glade for at køre i Gunnars Toyota Hilux, årgang 2016, 3.0l diesel med 170 HK og modifikationer fra Arctic Trucks-folkene.
Vi drog glade afsted i den, men på den anden dag stoppede ALT på den, inklusive power-styringen, pludselig, midt på vejen, med 60 kilometer i timen,og så bliver den sgu lidt tung at håndtere.
Jeg fik den næsten ind til siden, og kort efter stoppede en bus fyldt med mountain guides og hjalp os med at skubbe den længere væk fra Highway 1.
Og så kom Barbara fra firmaet Local Guides forbi og tilbød at hente nogle startkabler og være tilbage en halv time senere.
Jeg tog dette billede, hvor hun står både på Gunnars og sin egen kofanger. Hun gjorde alt for at få os startet. Men det hjalp ikke.
Gunnars ven K derefter kørte 225 km for at hjælpe os og kunne ikke få den startet.
Han trak os - med sin nano-bil - hen til en tankstation, hvor jeg brugte lidt mere end det årlige, danske statsbudget på diesel. Så kørte den glade og hjælpsomme K hjem igen.
Det lykkedes os at køre til nærmeste campingplads, hvor vi straks bakkede ind i en lille udlejningsbil fyldt med italienere. Gunnars truck skete der ikke noget med.
Næste morgen kørte vi afsted på Highway 1, vinkede til det sted, hvor vi var gået i stå, og to kilometer længere fremme gjorde bilen det samme: Alt døde. Denne gang var jeg hurtig og fik kastet den ind på en mark.
Jeg ringede til Barbaras firma og spurgte, hvad de ville gøre i den situation, og de henviste til Unicars, en én-mands-biks 68 km væk, der vidste alt om monster-trucks.
Jeg ringede til Unicars. Han stillede et par spørgsmål og sagde så: “Men der er jo lige kommet en mekaniker i Hof” (som var den klynge huse (fem styks) vi holdt ud for.
Så jeg ringede den nye mand op, han kom ud med det samme og fandt også problemet: Takket være et meget snedigt system fra Arctic Trucks med to store dieseltanke og en pumpe mellem dem så det (for os) ud som om vi havde masser af diesel, men vi var kørt tom.
Vi købte 10 liter af ham og han kørte med os til nærmeste tankstation for at være sikker på, at vi kunne starte efter at have brugt Englands statsbudget på diesel.
Og lige siden har det været en fabelagtig tur i The King of The Road.
Blandt andet faldt jeg tirsdag aften i en pirat-bar i Seyðisfjörður i snak med en tidligere østtysker, der havde været soldat i Bundeswehr efter Murens fald, og ved et uheld havde invaderet Danmark på en øvelse.
Hans deling (fra Flensborg) fór vild på en øvelse og opdagede, at de befandt sig i Danmark. De devaderede uden at vores kæmpe Forsvar opdagede det.
I selvsamme bar fik jeg solgt Grønland til en venlig professor fra USA, mod at vi fik de Vestindiske øer tilbage. Alt i alt en god aften.
Flere nyheder fra verdens brændpunkter og Gunnars store bil i næste uge.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.