Dvd-brændere til folket

Nye dvd-brændere til almindelige forbrugere kommer hele tiden til. Det gælder både videoapparater, som optager til dvd-medier, og brændere til indbygning i computere. Vi kigger nærmere på de seneste tilbud i rækken af drev, der understøtter standarderne DVD-RW, DVD+RW eller DVD-RAM.

Pioneer var først

Dvd-brændere er ved at få det helt store gennembrud. Prisen er kommet ned i et leje, så computer-entusiaster ikke er blege for at hoppe på bølgen, og for de videointeresserede giver dvd-brænderne en ny mulighed for optagelse, afspilning og distribution af video i høj kvalitet.

Prisen på både drev og medier er stadig forholdsvis høj, idet en dvd-brænder til computeren koster små 7.000 kroner, og de billigste skrivbare medier først for nyligt er kommet ned under 100 kroner. Nøjagtigt som det var tilfældet med cd-brændere, vil disse priser falde drastisk, efterhånden som flere producenter melder sig på banen og konkurrencen på markedet bliver hårdere.

Pioneer DVR-A03 var den første ATAPI IDE dvd-brænder til pc.
Det var Pioneer, der kom først med dvd-brændere, og samme firma stod også bag den første andengenerations dvd-brænder til almindelige computerbrugere. Vi anmeldte for nylig Pioneers DVR-A03 DVD-RW-drev. Til forskel fra tidligere modeller beregnet til firmaer kan dette drev både brænde cd'er og dvd'er.

DVD+RW og DVD-RAM

Næste på banen - i hvert fald i Danmark - var HP med DVD-writer dvd100i. Denne dvd-brænder, som vi vil anmelde i løbet af de næste par uger, kan som drevet fra Pioneer også skrive til cd'er. Sammen med andre elektronikgiganter som Philips, Ricoh og Yamaha satser HP på DVD+RW, der ligner DVD-RW til forveksling. Begge er formater til skrivning og genskrivning af dvd-medier, som kan rumme 4,7 milliarder bytes og for begge standarder gælder, at brændte dvd'er kan læses af langt de fleste almindelige dvd-drev og dvd-afspillere.

I løbet af de næste måneder vil vi se flere DVD+RW-drev. Det første bliver DVDRW208 fra Philips og derefter kommer Ricoh MP5120A. Alle tre drev har tilsyneladende samme specifikationer, nemlig skrivning med 2,4x og læsning med 8x. Her er DVD+RW-drevene lidt hurtigere end Pioneers drev, idet DVR-A03 kun kan brænde DVD-R med 2x, brænde DVD-RW med 1x og læse DVD-ROM med 4x. Når det gælder cd'er, er DVD+RW-drevene oppe på 32x12x10x, mens DVR-A03 kan klare 24x8x4x.

Alternativet til DVD-RW og DVD+RW er DVD-RAM, men her kan medierne ikke læses af almindelige dvd-drev eller dvd-afspillere. Det har Panasonic imidlertid fundet en løsning på. Firmaet er netop begyndt at levere drev ved navn LF-D311, der kombinerer DVD-RAM med DVD-R. Der kan skrives til begge typer medier med en hastighed på 1x, men der læses fra DVD-ROM med 6x. Drevet kan læse fra cd-medier, men ikke skrive til dem. Prisen er 600 dollar.

Samtlige de ovennævnte dvd-brændere er beregnet til indbygning i computere, og som de fleste andre optiske drev og harddiske skal de tilsluttes med IDE. QPS er for øvrigt det første firma, der kan levere eksterne dvd-brændere til både USB 2.0 og FireWire, og man kan vælge frit mellem DVD-RAM/R, DVD-RW og DVD+RW. Også http://www.lacie.com/" TARGET="_BLANK">LaCie producerer eksterne DVD-RAM/R til FireWire.

VHS-videoens afløser

Hvis man ikke er den store computernørd og hellere vil have en dvd-optager som erstatning for den udtjente VHS-video, kan det nu også lade sig gøre. Både Philips, Pioneer og Panasonic har lanceret video-optagere, der skal tilsluttes fjernsynet, og som benytter dvd-medier af den ene eller den anden slags til opbevaring af tv-udsendelserne eller videooptagelserne.


Philips DVDR1000 er den første dvd-baserede videooptager på det danske marked.

I Danmark har Philips for nyligt søsat en reklamekampagne for videooptageren DVDR1000, der benytter DVD+RW-teknologi. Optageren har en vejledende udsalgspris på 18.995 kroner, men den skulle nok være til at kunne få billigere. I forhold til VHS-videomaskiner kan dvd-optageren byde på langt bedre billedkvalitet og lyd, og maskinen finder selv ledig plads på mediet. Der er plads til fire timers optagelser, alt efter kvalitet, og optaget video kan også afspilles fra pc'ens dvd-drev.

Philips forventer, at der allerede i 2003 vil blive solgt for flere penge dvd-optagere end VHS-videoapparater. Som konsekvens af den nye videoteknologi har Philips droppet fremstillingen af traditionelle VHS-optagere, og har overladt hele produktionen til japanske Funai.

Mange flere dvd-optagere vil komme til fremover, også i Danmark. Pioneers nuværende topmodel DVR-7000 til DVD-RW bliver suppleret med en model ved navn PVR-9000, og Panasonics nyeste videooptager hedder DMR-E20. Den kan både optage til DVD-RAM og DVD-R.

De nye dvd-optagere vil i starten komme til at koste omkring 15.000 kroner, men også her vil prisen selvfølgelig hurtigt falde. Om nogle år vil det være lige så naturligt med en dvd-optager som en VHS-video.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: Fra identity-angreb til sikker genopretning

Identity-angreb rammer virksomhedens kontrolplan først. Få konkrete råd til at beskytte og gendanne AD og Entra ID, validere recovery og styrke cyberresiliensen. Deltag og lær hvordan du kan sikre hurtigere vej tilbage efter et angreb.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job