Digitaliseringsministeriet sætter tal på: Derfor er Danmark et af EU's digitale lokomotiver

Danmark er et af de store digitale lokomotiver i EU, konkluderer Digitaliseringsministeriet i ny opgørelse.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Danmark ligger helt i front i Europa, når det gælder digitalisering set over en kam. Både anvendelsen af AI, borgernes generelle it-færdigheder og udbredelsen af bredbånd er blandt de bedste i EU.

Sådan konkluderer Digitaliseringsministeriet i den nye rapport 'Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2026,' som ministeriet netop har udgivet.

Redegørelsen kaster lys over en lang række forskellige digitale elementer - lige fra virksomhedernes anvendelse af AI over digital suverænitet, sociale medier og til de enkelte borgeres anvendelse af digitale tjenester.

"Digitaliseringen har været prioriteret for at høste de gevinster den indeholder for borgere og virksomheder i Danmark," lyder det i redegørelsen.

Ifølge redegørelsen er Danmark helt fremme i spidsen på en række områder i forhold til de øvrige EU-lande.

Det gælder blandt andet befolkningens basale it-færdigheder, antallet af uddannede it-specialister, adgangen til bredbånd og 5G, digitaliseringen af sundhedssektoren og de små og mellemstore virksomheders anvendelse af it.

Skyggesider

Der er dog også begyndt at vise sig malurt i bægeret, konkluderes det i den nye redegørelse.

"I takt med at brugen af digitale værktøjer stiger, fylder store techgiganter og deres forretningsmodeller også mere. Det skaber afhængigheder og kan udfordre vores digitale suverænitet," lyder det.

"Når centrale digitale platforme og infrastrukturer kontrolleres af få globale aktører, mindskes samfundets og borgernes mulighed for selv at have kontrol over data, teknologi og digitale vilkår. Samtidig bruger vi meget tid på sociale medier, hvilket techgiganter kapitaliserer på via reklameindtægter og brug af sofistikerede algoritmer, der skal fastholde brugerne – herunder børn og unge – på deres platforme," skriver ministeriet i redegørelsen.

Ministeriet fremhæver selv især disse konklusioner fra sin egen redegørelse som særligt vigtige:

1) Danmark er i front i Europa på en række områder.

2) Danskerne er meget tilfredse med den digitale infrastruktur.

3) Danskerne har stor tillid til det offentliges digitale løsninger.

4) Danske virksomheder er storforbrugere af cloud - og det har digital afhængighed til et politisk fokusområde.

5) Den geopolitiske situation har øget behovet for at styrke forsyningssikkerhed og teknologisk selvstændighed.

6) Danske SMV'er er blandt de mest digitaliserede i Europa.

7) Kun den finske befolkning har i dag større digitale kompetencer end den danske i hele Europa.

8) Danske teenage-piger bruger 3,5 timer dagligt på sociale medier.

9) Tech-giganterne viser reklamer for millioner til danske børn og unge.

Du finder hele rapporten her: Redegørelse om Danmarks digitale udvikling 2026.

Læses lige nu

    Event: Årets CIO 2026

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    4. juni 2026 | Gratis deltagelse

    Capgemini Danmark A/S

    Management Consultant

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-koordinator: Vil du støtte FMI med opbygningen af Forsvaret i Ballerup?

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

    Lasse Fletcher

    inciro K/S

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job