Vi ramte ved siden af og tog fejl: De humanoide robotter er meget tættere på, end vi troede

Klumme: Vi troede, humanoide robotter lå fire til syv år ude. Nu peger tidslinjerne mod kommercielle leverancer allerede i 2026 – og det ændrer, hvordan vi bør investere i automation.

Artikel top billede

(Foto: Figure AI)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

For halvandet år siden var vores vurdering, at humanoide robotter lå mindst fire til syv år ude i fremtiden.

De var fascinerende teknologiske eksperimenter – noget vi så på messer og i YouTube-videoer – men ikke noget, der for alvor skulle indgå i produktionsstrategier i 2025 eller 2026.

I dag må vi konstatere det åbenlyse: Vi tog fejl.

Har overhalet prognoserne

Det er ikke fordi humanoide robotter nu står i kø i danske lagerhaller. Men fordi tempoet i udviklingen – og i den kommercielle modning – har overhalet de fleste prognoser.

Både den nye elektriske version af Boston Dynamics' humanoide robot Atlas og Figures: Humnide robot Figure03 går i kommerciel produktion i 2026.

Samtidig har kinesiske Unitree Robotics meldt ud, at de forventer at levere op mod 20.000 humanoide robotter i 2026 – primært til industrielle og kommercielle anvendelser.

Det er ikke laboratorieprototyper. Det er planlagte leverancer.

Og hvad bruges de til allerede nu?

Ikke til at servere kaffe eller tage imod gæster i receptionen.

Men til det, der faktisk batter i regnearket: materialehåndtering, flytning af komponenter, simple montageopgaver, test- og sorteringsopgaver – kort sagt fysisk rutinearbejde i miljøer, hvor fleksibilitet er vigtigere end ekstrem præcision.

Det afgørende skifte er, at robotterne ikke længere kun er hardware.

De er blevet AI-systemer med krop. Kombinationen af sprogmodeller, visuel perception og forstærkningslæring betyder, at de i stigende grad kan generalisere mellem opgaver. Ikke perfekt. Men godt nok til, at pilotprojekter giver mening.

Hvor tog vi fejl?

Vi tog fejl på to punkter.

For det første undervurderede vi, hvor hurtigt generativ AI og multimodale modeller ville kunne overføres til fysisk handling.

Mange – os selv inklusive – så en klar kløft mellem digital AI og fysisk autonomi. Den kløft er ikke væk, men den er blevet markant mindre på rekordtid.

For det andet tænkte vi for lineært. Vi antog, at udviklingen i hardware og mekanik var den begrænsende faktor. I stedet blev AI software og træningsdata den accelerator, der trak det hele frem.

Det betyder ikke, at humanoide robotter er modne til masseudrulning i morgen.

Men det betyder, at de er modne nok til, at virksomheder bør begynde at tage dem strategisk alvorligt.

Risikoen for at investere forkert

Her opstår det interessante – og måske lidt ubehagelige – spørgsmål:

Er virksomheder i gang med at optimere til den forkerte robotgeneration?

I dag investeres der massivt i specialiserede robotter og automatiseringsløsninger, designet til én specifik opgave.

Det giver mening i en klassisk effektiviseringslogik. Men hvis humanoide robotter reelt udvikler sig til general purpose platforme – altså fleksible systemer, der kan omstilles via oplæring frem for mekanisk redesign – så risikerer vi at binde kapital i løsninger med kortere strategisk levetid, end vi tror.

Vi ser et voksende behov for, at virksomheder begynder at tænke humanoide robotter ind i deres langsigtede teknologistrategier. Ikke som hype. Ikke som PR-projekt. Men som et muligt infrastrukturlag i fremtidens produktion og logistik.

Det handler ikke om at erstatte alt med tobenede maskiner. Det handler om at stille spørgsmålet:

Hvis vi om to-tre år kan få en general purpose robot, der kan løse ti forskellige opgaver – hvordan påvirker det så vores investeringsbeslutninger i dag?

Og sidder man i en offentlig organisation bør man stille sig et lignende spørgsmål – hvordan påvirker udviklingen i humanoide robotter vores behov for arbejdskraft fremover?

Fra fascination til forretningsdisciplin

Den største fejl vil være at ignorere udviklingen, indtil den er "helt moden".

Den næststørste fejl vil være at kaste sig hovedkulds ud i pilotprojekter uden en klar forretningscase.

Vi står i et mellemrum, hvor teknologien er tilstrækkelig moden til strategisk planlægning – men ikke moden nok til ukritisk skalering.

Det kræver ledelsesmæssig disciplin. Det kræver teknologisk dømmekraft. Og det kræver, at vi tør erkende, at vores tidligere tidshorisonter ikke holder.

For halvandet år siden talte vi om humanoide robotter som noget, der lå komfortabelt på den anden side af planperioden.

I dag er de rykket ind i samme Excel-ark som vores øvrige investeringsbeslutninger.

Det er ikke en fjern fremtid længere. Det er begyndelsen på en strategisk realitet.

Og ja – vi tog fejl.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Navnenyt fra it-Danmark

Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job