Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
1. maj i år er mere interessant end længe.
Ikke bare som en gentagelse af velkendte paroler, men som begyndelsen på noget større.
Måske står vi ved indgangen til en af de mest afgørende værdikampe i moderne tid: kampen om, hvordan kunstig intelligens skal forme vores samfund, vores arbejdsliv og vores måde at være mennesker på.
For hvad er det egentlig for en verden, der venter på den anden side, når AI for alvor bliver implementeret?
Hvilke værdier vil vi holde fast i, før de glider os af hænde? Og hvilke værdier er så grundlæggende, at de ikke bør automatiseres væk – uanset hvor effektiv teknologien måtte være?
Spørgsmålet er ikke kun, hvad vi kan automatisere, men hvad vi vil. Hvad er værdien af menneskelig kontakt, af fællesskab, af at tænke selv?
Det er ikke små spørgsmål. Og de bliver næppe besvaret oppefra alene.
En kamp på værdier
Jeg tror, at denne værdikamp i høj grad vil vokse nedefra.
Fra borgere, forældre, foreninger, fagbevægelsen og civilsamfundet bredt.
Vi har allerede set begyndelsen i opgøret med sociale mediers og smartphonens indflydelse på børn og unges liv. En erkendelse af, at teknologisk udvikling ikke er neutral – og at den kræver modspil.
Det samme vil ske med AI.
Flere og flere vil få nok af politisk tøven og techgiganternes massive lobbyisme. Kravene vil komme. Måske vil de endda vække politikerne og sætte gang i en ny politisk bevægelse.
Jeg tror også helt personligt, at fagbevægelsen en stor rolle og et særligt ansvar i at løfte den bevægelse og debat.
Arbejdsmarkedet vil uundgåeligt blive forandret markant i de kommende år. Det er det allerede blevet, stille og næsten umærkeligt, gennem digitaliseringen og det konstante online-pres.
Vi ser det i stigende stress, i udbrændthed – også blandt unge. Alligevel tænker vi stadig arbejde og arbejdstid ud fra industrisamfundets logik, mens vi i praksis lever i et algoritmestyret, digitalt samfund.
Vi har brug for en strategi til at tackle AI - for alles skyld
Der er behov for nytænkning. Måske kan netop AI-bølgen blive det skub, der tvinger os til at gentænke, hvordan vi indretter arbejdsliv og samfund.
For sandheden er, at vi kun lige er begyndt. Vi kan gætte på konsekvenserne, men vi ved det ikke.
Vi ved ikke, om AI vil erstatte store dele af arbejdsstyrken. Men vi ved, at de største techvirksomheder investerer, som om det vil ske.
Alene sidste år blev der investeret omkring 1.500 milliarder dollar i AI i USA – tre gange Danmarks BNP. Så store summer investeres ikke uden en forventning om massiv forandring og indtjening.
Alligevel står vi uden en klar strategi for, hvad vi gør, hvis den forandring rammer bredt.
Samtidig er udviklingen løbet langt foran både den folkelige og den politiske debat.
Det er næsten absurd, at vi kunne afholde et folketingsvalg uden, at AI for alvor blev diskuteret – på trods af at det potentielt er den mest gennemgribende samfundsforandring i vores tid.
Men det er også forståeligt. Det er svært at regulere noget, man knap nok forstår.
Når teknologien udvikler sig i et tempo, hvor nye værktøjer og modeller lanceres konstant, bliver reaktionen let passivitet. Eller skyklapper.
Big tech følger en velkendt logik: "move fast and break things".
Problemet er bare, at det, der risikerer at blive "ødelagt", denne gang ikke blot er brancher eller produkter – men centrale samfundsstrukturer som arbejdsmarked, uddannelse, socialisering og i sidste ende demokratiet.
Hvem skal have lov til at diktere fremtiden - os eller techgiganterne?
Derfor er det ikke overraskende, at stemningen har ændret sig markant siden ChatGPT satte gang i AI-bølgen i 2022.
Dengang var der mest begejstring og fascination. I dag er bekymringen reel. Et flertal af amerikanerne udtrykker nu frygt for, hvad AI vil betyde.
Protester mod datacentre vokser. Teknologiledere som Sam Altman bliver angrebet fysisk.
Selv førerløse biler som Waymo, der tidligere blev hyldet, mødes nu med skepsis – ikke fordi de er farlige, men fordi de truer arbejdspladser.
Vi ser konturerne af et oprør. Et oprør mod at få en udvikling trukket ned over hovedet uden reel indflydelse.
Og udviklingen stopper ikke. Vi er allerede gået fra chatbots til AI-agenter, der udfører opgaver for os.
Næste skridt bliver specialiserede systemer, der kan overtage stadig mere komplekse funktioner. Effekterne er endnu begrænsede, men tegnene er der: svagt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede, længere vej ind på arbejdsmarkedet for unge, ændringer i fag og arbejdsformer.
Samtidig oplever virksomheder paradoksalt nok at drukne i AI-genereret arbejde og må ansætte mennesker igen for at håndtere det.
Alt er i bevægelse. Håb, hype, frygt og økonomiske interesser trækker i hver sin retning.
Det er netop derfor, vi står midt i begyndelsen af en værdikamp.
En kamp, der – ligesom under industrialiseringen – kan blive afgørende for, hvordan vores samfund udvikler sig. Dengang førte værdikampen til demokrati, fagbevægelse og velfærdsstat. Spørgsmålet er, hvad den fører til denne gang.
Det afhænger af os.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
