God onsdag, og velkommen til en særudgave af AI-lab, der har nogle forfærdelige gespenster som tema, nemlig AI-datacentrene.
Som I kan lære fra vore kære medier, så står menneskeheden igen-igen-igen overfor en dødelig fare, der vil udrydde os, hvis vi ikke øjeblikkeligt får stoppet det og går tilbage til at bruge kuglerammer til compute, hestevogne til transport og bål til madlavning.
Det minder mig i den grad om debatten om atomkraft tilbage i 60’erne og 70’erne, hvorfor jeg har lavet dette logo, som I er velkomne til at bære rundt på. Det blev lavet i ChatGPT mens jeg cyklede over Amager Fælled.
Men før vi lægger os i fosterstilling og venter på Death by Data Center, så lad os lige starte med tre gode nyheder fra den virkelige verden:
Et internationalt forskerhold har identificeret generne SP6 og SP8, som ser ud til at styre regeneration hos dyr som salamandre og zebrafisk. I museforsøg lykkedes det delvist at genaktivere vævsgenvækst. Det er stadig tidlig forskning, men tanken om, at mennesker en dag måske kan regenerere beskadiget væv eller lemmer, er ret fantastisk.
Australske forskere har opnået 100 procent lokal kontrol af visse nyrekræfttilfælde med en avanceret strålebehandling kaldet SABR. Ingen af patienterne i forsøget oplevede lokal spredning af kræften, og mange klarede sig i årevis uden tilbagefald. Det giver håb om langt mere skånsomme behandlinger i fremtiden.
Tre forskere er netop blevet hædret for teknologien bag moderne DNA-sekventering. Det, der tidligere tog 10 år og kostede milliarder, kan nu gøres på få timer for under tusind dollar. Det betyder hurtigere diagnoser, mere personlig medicin og langt bedre forståelse af sygdomme.
Tema: De onde AI-datacentre
Tidens absolut varmeste emne er datacentre.
Vi skal skelne mellem to typer datacentre. Der er de “gode” datacentre, som sørger for, at vi kan streame Netflix, bruge Google og arbejde i Microsoft Word i vores daglige kamp for at sende bits frem og tilbage i verden i stedet for at lave noget fornuftigt.
Og så er der den “onde” form for datacentre: dem, der har med AI at gøre.
AI er en ting i vores liv, der nogenlunde svarer til USA: noget, vi har et had-kærlighedsforhold til, men som vi samtidig er dybt afhængige af. Vi elsker alle sammen at bruge AI, og vi kan hver dag fortælle hinanden historier om, hvordan AI gør noget godt for os - eller måske bare noget sjovt.
Samtidig sluger vi også ævle-bævle-historierne om, hvor dumme disse AI’er er, og hvor forfærdelige de er for Jorden og vores fælles fremtid.
AI-datacentre tiltrækker sig derfor rigtig meget opmærksomhed lige nu.
De skal udbygges, fordi vi bruger mere og mere AI. En prompt bruger cirka samme mængde energi, som en Google-søgning gjorde i 2008. Og jeg vil tro, at den typiske prompt i dag leverer noget mere værdi til vores liv, end en Google-søgning gjorde dengang.
De triste ingeniører
Når man læser nyheder herhjemme, er det svært at undgå at blive bange for AI’s indflydelse på vores liv på enhver tænkelig måde. Der er dystopiske forudsigelser om, at AI vil fjerne alle jobs, sluge al energi, opvarme omgivelserne, larme så meget, at vi dårligt kan være til, og meget andet.
I den sammenhæng overser man ofte ingeniørerne. Ingeniører er sådan nogle triste typer, der sørger for, at ting kører mere effektivt, og at ineffektive ting bliver fjernet, hvis de overhovedet kan undværes.
Google estimerer, at en prompt ved slutningen af 2025 brugte en procent af den energi, den brugte ved begyndelsen af 2025. Den slags mirakler sker, når ingeniørerne får lov til at komme til og videnskabsmændene rykker lidt i baggrunden.
Vores presse har jo altid haft et vist fokus på det negative. I 70’erne var der typisk 10 positive historier for hver negativ i aviserne. Nu om dage er der 16 negative historier for hver positiv. Så man kan da sige, at medierne gør deres for, at vi skal leve med frygt, usikkerhed og tvivl (FUT).
Det triste energiagentur
Alligevel er det interessant at se på de reelle tal.
Det Internationale Energiagentur, IEA, er den troværdige kilde, vi bør bruge, når det drejer sig om energi. Det er nogle lige så triste typer som dem, der befolker OECD. Det vil sige, at de er upolitiske indtil det ekstreme. Og der er endnu ingen, der har kunnet påvise, at de tager fejl i deres beregninger.
For IEA’s vedkommende taler vi om nørder, der for eksempel iskoldt har beregnet, hvad der skal til for at nå net zero i 2050.
Det drejer sig om en voldsom udbygning af alternative energiformer, så man for eksempel skal lave det, der svarer til verdens største solenergi-anlæg hver dag fra nu af, og mangedoble antallet af atomkraftværker. Se mange flere detaljer i denne flot illustrerede rapport fra IEA: Net Zero by 2050 – Analysis - IEA
IEA er som sagt ikke politisk drevne. De fortæller bare, hvad der skal til, og hvordan situationen ser ud. Ingen drama, bare realisme, data og facts. Fuldstændig ligesom folkene i OECD. Det er nok derfor de to organisationer aldrig citeres i vore medier.
De gode, de onde og de virkeligt sjove
Hvis vi kigger på de “gode” datacentre, så udgør de omkring 80 procent af verdens datacentre, når det gælder forbrug af energi og vand til køling. De “onde” datacentre — altså AI-datacentrene — står for cirka 20 procent.
Er det godt eller skidt?
Ja, det er selvfølgelig skidt, hvis der skal anlægges et enormt datacenter et sted i den amerikanske stat Utah, som samlet set fylder lige så meget som Andorra, også selv om Andorra er et relativt lille land. Det er trods alt dobbelt så stort som Manhattan.
Men hvis vi ser på de to ting, der især bekymrer folk omkring datacentre - nemlig energiforbrug og vandforbrug til køling - så er IEA’s forudsigelse, at den største vækst i energiforbrug de kommende år vil komme fra industrien. Den næststørste vil komme fra elektriske biler. Den tredjestørste fra husholdninger, for eksempel når vi går fra gaskomfur til induktionskomfur. Den fjerdestørste kan jeg ikke huske. Og den femtestørste er datacentre.
Det er derfor, IEA for halvandet til to år siden udgav en rapport, der konkluderede, at datacentre ikke var noget, der bekymrede dem synderligt.
Med hensyn til vandforbrug udgør vandforbruget til datacentre i USA — altså alle datacentre, både de gode og de onde — omkring en tredivtedel af det vand, der bruges til golfbaner. Og eftersom de onde datacentre udgør cirka en femtedel af alle datacentre, betyder det, at AI-datacentre bruger omkring en hundredhalvtredsindstyvendedel af det vand, man bruger på at vande golfbaner.
Når jeg kører rundt i Danmark, har jeg en stærk fornemmelse af, at tallene næppe er synderligt anderledes. Måske kunne man endda forledes til at tro, at forholdet er endnu mere åndssvagt herhjemme, eftersom vi har relativt få datacentre og ganske mange golfbaner.
Der er naturligvis andre ulemper ved datacentre. De larmer for dem, der bor tæt på — ligesom lufthavne, motorveje og andre store anlæg. Skaber de mange jobs? Næ, det gør de nok ikke. Men de skaber dog nogle. I Danmark ligger det typisk på 80-120 jobs per datacenter. Og det er ofte jobs, der også kan besættes af rigtige mennesker og ikke kun djøf’ere.
At de ofte anlægges på landbrugsjord synes jeg personligt er en god ting, da vi trods alt er det land i verden, der bruger den største andel af vores areal (73%) på landbrugsjord, hvor der dyrkes mad til grise, der spises i udlandet - og udledes en masse ting og sager, der forurener vores drikkevand og holder alle levende ting væk fra området, så de får karakter af ørkener.
Derudover kan man jo sige, at AI også er med til at gøre en masse ting, som ellers ville kræve, at vi transporterede mennesker rundt, lod dem bruge computere i timevis, afholdt møder, skrev rapporter og lavede alt muligt manuelt. Det store totalregnskab er reelt meget vanskeligt at gøre op, men mon ikke der er mindst lige så mange energibesparende aspekter af AI, som der er energiforbrugende?
Dør vi nu?
Men at hævde, at datacentre — og især de onde AI-datacentre — truer vores fremtid, er simpelthen forkert.
Som jeg har vist i en tidligere klumme, minder diskussionen om AI-datacentre mig meget om diskussionen om atomkraft i 1970’erne. Dengang fik man desværre i praksis forhindret en bredere udbredelse af atomkraft i Danmark, og det har efter min mening kostet mange menneskeliv på grund af luftforurening og ulykker i kulminer.
De lande, der korrekt satsede på atomkraft — for eksempel Sverige, Canada og Frankrig — udleder langt mindre CO₂ end lande som Danmark, målt i forhold til indbyggertal. Og de har dermed aktivt været med til at forhindre mange menneskers død i de år, hvor de traf den beslutning. Danmark udleder i øvrigt mere CO2 nu, end før vi begyndte på omlægningen til alternative energiformer - bl.a. fordi vi nu brænder træ af i vildskab og hævder, at det er godt for miljøet, hvilket det absolut ikke er.
Måske er det også værd at bemærke, at hvis man kan få lavet et stykke kode, et program eller noget lignende ved hjælp af Claude Code eller Codex på en time, frem for at få det udviklet af et helt hold af udviklere, designere, testere og andre, der kører rundt i biler for at komme på arbejde og starter computere op, hvor de laver alt muligt andet end det, de bliver betalt for, for slet ikke at tale om de bygninger de samles i, ja, så har man faktisk sparet virkelig meget energi.
I 1980’erne var IBM i USA ude og advare om, at brugen af computere, og især PC’er, ville gå helt amok og true energiforsyningen. Man kunne dengang se ind i en fremtid, hvor computere i løbet af 80’erne ville bruge op til 10 procent af den strøm, der blev produceret i USA.
Det lykkedes ikke rigtigt hverken medierne eller IBM dengang at opskræmme befolkningen så meget, at de skabte en bevægelse imod personlige computere og andre computere (dem vi i dag kalder servere).
Men lad os se, om det denne gang lykkes for panikskabende folk i medierne og diverse folkebevægelser rundt om Holbæk at skabe den totalpanik og dødsangst på grund af AI-datacentrene, som de let gysende går og drømmer om, sammen med andre dommedagsscenarier.
Kammerater! Heller ikke AI-datacentre repræsenterer menneskehedens endeligt! Næh, lad os se, hvad kvantekomputerne gør ved os…
Det var så dét særnummer! I næste uge skal vi tilbage til de sjove og fede eksempler på AI-brug. Hold ud!
