CIO'en er blevet kastet ud i en ny magtrolle

Klumme: AI har potentiale til at fjerne træghed på en strategis vej ud i virkeligheden, så beslutninger slår direkte igennem i praksis. Men det betyder ikke, at AI skaber en mennesketom organisation.

Artikel top billede

(Foto: Agefis / Unsplash)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Vi er ofte dygtige til at formulere strategier, men langt mindre dygtige til at få dem til at leve i praksis.

Mærkværdigt nok, for alle virksomheder og ledere gør det ofte, og der er meget værdi forbundet med at realisere mål.

Jeg har deltaget i mange strategiprocesser, hvor retningen er tydelig, ambitionerne høje og beslutningerne velovervejede.

Alligevel ser jeg gang på gang, at organisationen seks eller tolv måneder senere stadig arbejder næsten som før.

Ikke fordi mennesker mangler kompetencer eller vilje, men fordi afstanden mellem beslutning og handling er for stor.

En strategisk beslutning skal i dag gennem præsentationer, møder, lokale fortolkninger, governancefora, prioriteringskampe og systemændringer, før den når ud til frontlinjen. Undervejs mister intentionen både fart og præcision.

Det handler ikke om kommunikation, men om organisations-design. Og netop derfor er AI interessant i denne sammenhæng. AI - særligt agentisk AI - begynder at kunne koble strategi tæt sammen med organisationens faktiske processer.

Handlende AI skaber direkte gennemslag

AI kan analysere data og generere anbefalinger, javel, men AI kan nu også handle direkte i systemerne. En strategisk ændring kan i princippet implementeres direkte i arbejdsgange og beslutningslogik i stedet for at bevæge sig langsomt gennem organisationen. Det ændrer præmissen fundamentalt.

Hvis en virksomhed eksempelvis ændrer sin kreditpolitik eller kundehåndtering, kræver det i dag lange implementeringsforløb (workshops, træning og koordinering), før ændringen reelt slår igennem.

I en mere agentisk organisation vil strategiændringer kunne føre direkte til regler og workflows, og dermed slå igennem med det samme.

Det koordinationsarbejde, som fylder enormt meget i moderne organisationer, kan blive markant mindre. Vi bruger i virksomhederne enorme ressourcer på at holde organisationen samlet og synkroniseret, fordi forskellige dele af organisationen arbejder ud fra hver deres fortolkning af retningen.

AI fjerner ikke behovet for koordinering, men koordineringen flytter i højere grad fra mennesker til arkitektur, data og beslutningslogik.

Strategi bliver mere levende

Selve fænomenet ’strategi’ ændrer også karakter.

I dag arbejder mange virksomheder stadig med strategi i faste rytmer: Strategidage, årsplaner og kvartalsvise opfølgninger. Verden bevæger sig selvfølgelig i sit eget tempo og følger ikke organisationens planlægningscyklusser.

Når AI bliver tæt integreret i processer og beslutninger, opstår muligheden for løbende tilpasning. Ikke nødvendigvis konstante kursændringer, men en organisation med kortere vej fra indsigt til handling og langt hurtigere feedback på de beslutninger, man træffer.

Det lyder attraktivt, men rummer også risikoen for, at ledere reagerer på hvadsomhelst.

Flere data og flere handlinger er bare ikke automatisk det samme som god ledelse. Og netop derfor, bliver menneskelige kompetencer endnu vigtigere.

Det menneskelige bliver mere værdifuldt

I AI-debatten er forestillingen om den mennesketomme organisation meget udbredt. Den udvikling tror jeg ikke på. Tværtimod.

Når vi automatiserer rutinebeslutninger og koordinationsarbejde i stigende grad, bliver menneskelige roller tydeligere.

Ledelse kommer i højere grad til at handle om dømmekraft, prioriteringer, relationer og evnen til at navigere i situationer, hvor der ikke findes entydige svar.

For der er stadig masser, som ikke lader sig kode fuldt ud: Kultur, tillid, intuition, etik og den tavse viden, der opstår mellem mennesker over tid.

Samtidig opstår der helt nye roller omkring organisationens AI-systemer. Nogle skal designe processerne, andre skal overvåge beslutningslogikken. Vi skal sikre governance og etiske rammer for, hvad maskiner skal træffe beslutninger om.

CIO’en bliver organisationsarkitekt

I den udvikling tror jeg, at CIO’en bliver en af de vigtigste figurer i organisationen.

Ikke kun som teknologiansvarlig, men som arkitekt for, hvordan organisationen faktisk fungerer i praksis. Forbindelsen mellem strategi og operationel virkelighed kommer til at hvile på data, governance og systemarkitektur.

Vi kan hente inspiration i softwareverdenen.

GitHub har i praksis skabt en standard for, hvordan man omsætter intention til handling. Når vi beskriver ændringerne, bliver de versioneret og implementeret direkte i koden. Alle arbejder ud fra samme kilde til sandhed.

Det kræver et ret grundlæggende skifte i ledelsestænkningen. Strategi er ikke (kun) fortællinger og præsentationer. Strategi er noget, der omsættes direkte til handling.

Måske er den mest interessante provokation i hele AI-revolutionen, at begrænsningen ikke er teknologien, men vores egen måde at bygge og lede organisationer på.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Statens IT

AI-udviklere til Statens It

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk projektleder til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Københavnsområdet

Socialpædagogernes Landsforbund

Chefkonsulent – digital strategi, IT-arkitektur og leverandørstyring

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Klampenborg

CISO Challenges 2026 - København

Computerworld stiller skarpt på, hvordan du som CISO eller sikkerhedsansvarlig, kan leve op til alle krav om sikkerhed og risikostyring, gennem dialog og erfaringsudveksling. Gennem både korte oplæg og rundbordsdiskussioner, vil du blive klædt på...

Digital transformation | Hellerup

Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S