Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vi er ofte dygtige til at formulere strategier, men langt mindre dygtige til at få dem til at leve i praksis.
Mærkværdigt nok, for alle virksomheder og ledere gør det ofte, og der er meget værdi forbundet med at realisere mål.
Jeg har deltaget i mange strategiprocesser, hvor retningen er tydelig, ambitionerne høje og beslutningerne velovervejede.
Alligevel ser jeg gang på gang, at organisationen seks eller tolv måneder senere stadig arbejder næsten som før.
Ikke fordi mennesker mangler kompetencer eller vilje, men fordi afstanden mellem beslutning og handling er for stor.
En strategisk beslutning skal i dag gennem præsentationer, møder, lokale fortolkninger, governancefora, prioriteringskampe og systemændringer, før den når ud til frontlinjen. Undervejs mister intentionen både fart og præcision.
Det handler ikke om kommunikation, men om organisations-design. Og netop derfor er AI interessant i denne sammenhæng. AI - særligt agentisk AI - begynder at kunne koble strategi tæt sammen med organisationens faktiske processer.
Handlende AI skaber direkte gennemslag
AI kan analysere data og generere anbefalinger, javel, men AI kan nu også handle direkte i systemerne. En strategisk ændring kan i princippet implementeres direkte i arbejdsgange og beslutningslogik i stedet for at bevæge sig langsomt gennem organisationen. Det ændrer præmissen fundamentalt.
Hvis en virksomhed eksempelvis ændrer sin kreditpolitik eller kundehåndtering, kræver det i dag lange implementeringsforløb (workshops, træning og koordinering), før ændringen reelt slår igennem.
I en mere agentisk organisation vil strategiændringer kunne føre direkte til regler og workflows, og dermed slå igennem med det samme.
Det koordinationsarbejde, som fylder enormt meget i moderne organisationer, kan blive markant mindre. Vi bruger i virksomhederne enorme ressourcer på at holde organisationen samlet og synkroniseret, fordi forskellige dele af organisationen arbejder ud fra hver deres fortolkning af retningen.
AI fjerner ikke behovet for koordinering, men koordineringen flytter i højere grad fra mennesker til arkitektur, data og beslutningslogik.
Strategi bliver mere levende
Selve fænomenet ’strategi’ ændrer også karakter.
I dag arbejder mange virksomheder stadig med strategi i faste rytmer: Strategidage, årsplaner og kvartalsvise opfølgninger. Verden bevæger sig selvfølgelig i sit eget tempo og følger ikke organisationens planlægningscyklusser.
Når AI bliver tæt integreret i processer og beslutninger, opstår muligheden for løbende tilpasning. Ikke nødvendigvis konstante kursændringer, men en organisation med kortere vej fra indsigt til handling og langt hurtigere feedback på de beslutninger, man træffer.
Det lyder attraktivt, men rummer også risikoen for, at ledere reagerer på hvadsomhelst.
Flere data og flere handlinger er bare ikke automatisk det samme som god ledelse. Og netop derfor, bliver menneskelige kompetencer endnu vigtigere.
Det menneskelige bliver mere værdifuldt
I AI-debatten er forestillingen om den mennesketomme organisation meget udbredt. Den udvikling tror jeg ikke på. Tværtimod.
Når vi automatiserer rutinebeslutninger og koordinationsarbejde i stigende grad, bliver menneskelige roller tydeligere.
Ledelse kommer i højere grad til at handle om dømmekraft, prioriteringer, relationer og evnen til at navigere i situationer, hvor der ikke findes entydige svar.
For der er stadig masser, som ikke lader sig kode fuldt ud: Kultur, tillid, intuition, etik og den tavse viden, der opstår mellem mennesker over tid.
Samtidig opstår der helt nye roller omkring organisationens AI-systemer. Nogle skal designe processerne, andre skal overvåge beslutningslogikken. Vi skal sikre governance og etiske rammer for, hvad maskiner skal træffe beslutninger om.
CIO’en bliver organisationsarkitekt
I den udvikling tror jeg, at CIO’en bliver en af de vigtigste figurer i organisationen.
Ikke kun som teknologiansvarlig, men som arkitekt for, hvordan organisationen faktisk fungerer i praksis. Forbindelsen mellem strategi og operationel virkelighed kommer til at hvile på data, governance og systemarkitektur.
Vi kan hente inspiration i softwareverdenen.
GitHub har i praksis skabt en standard for, hvordan man omsætter intention til handling. Når vi beskriver ændringerne, bliver de versioneret og implementeret direkte i koden. Alle arbejder ud fra samme kilde til sandhed.
Det kræver et ret grundlæggende skifte i ledelsestænkningen. Strategi er ikke (kun) fortællinger og præsentationer. Strategi er noget, der omsættes direkte til handling.
Måske er den mest interessante provokation i hele AI-revolutionen, at begrænsningen ikke er teknologien, men vores egen måde at bygge og lede organisationer på.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
