Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Endelig fredag! Solskin! Ingen regn! Sommer! I hvert fald i tre-fire dage.
Som dansker skal man hele livet øve sig på at være glad for det man har, og ikke være ked af det man ikke har. Altså hvad angår vejret.
Og apropos dét, så er dagens emner:
- Få nu styr på de forbandede databrokere.
- Chok! Et offentligt it-system er kommet skidt fra start.
- AI-anvendelse ser ud til at kunne føre til flere ansatte.
- Tre vigtige råd fra Claus Nygård om den nye AI-verdensorden.
- Giver governance værdi for andre end Eurokrater og jurister i DigSt?
Dertil et PS om “Den anæmiske organisation", som en læser har belært mig om.
Og et PPS, der griner lidt af den bøde, som Google lige har fået.
Emne 1: Få nu styr på de databrokere
Jeg og flere af mine venner har modtaget denne SMS:
Det er selvfølgelig fup, men svært at gennemskue. Godt lavet af banditterne, for man har jo altid en smule dårlig samvittighed eller er bare en smule usikker med hensyn til parkeringer nu om dage. Det havde jeg også fra dagen før, og jeg siger ikke hvorfor.
Men hvordan kan banditterne målrette det til folk, der lige har brugt for eksempel Easypark dagen før? Ligesom når man får en falsk meddelelse om en pakke dagen efter, at man har hentet en fra PostNord et sted i byen?
Det kan kun være fordi Europark, PostNord med flere sælger data til nogle databrokere, og så havner det data på en eller anden måde hos banditter. Det er min teori.
Gør mig og læserne klogere på det ved at skrive til mig på mogensxy@gmail.com, please.
Fint med al GDPR-halløjet, som intet godt har gjort for andre end jurister i Danmark og EU (er der overhovedet arbejdsløshed blandt jurister nu om dage?), men virkelig, virkelig, virkelig skader på mange måder i EU-landene nu i form af manglende initiativer, angst for at gøre noget nyt, forsinkelser, falske negativer, forvirring, usikkerhed og tvivl.
Men så længe vi ikke går hårdt efter databrokere, så vil nok så mange åndssvage lovgivninger fra os selv og fra EU ikke hjælpe.
Jeg føler ved Gud ikke, at mine personlige data er blevet bedre beskyttede efter indførelsen af GDPR.
Alt er alligevel hacket eller også bliver det hacket lige om lidt. Offentlige som private data. Og vi har ikke engang fået gang i Quantum Computing endnu.
Emne 2: STADS er dødt! STADS længe leve
For få måneder siden blev der bevilget nogle hundrede millioner ekstra til at lave efterfølgeren til STADS-systemet FØR leverandøren Fluido (ah, the irony) overhovedet var kommet i gang.
Det kender vi jo så udmærket fra de italienske leverandører til Metroen, men det er alligevel lidt usædvanligt for et it-projekt. Men det skete.
Nu er det nye system så på mystisk vis enten droppet, udsat eller noget tredje. Situationen er fluido, om jeg så må sige.
Mit forslag: Konvertér STADS til NySTADS eller Glitterstads ved hjælp af Claude Code eller Codex og prop ønsker og rettelser ind i det samtidig.
Det vil i hvert fald tage flere dage, måske op til en uge, hvis man putter følgende personer ind i et rum: Et par STADS-eksperter, en handlekraftig og bemyndiget beslutningstager og én eller to folk, der kan deres Claude Code/Codex.
Eller anbring dem på et fjernt hotel i provinsen. Det vigtige er, at man ikke forfalder til det sædvanlige hejs med at pege på andre, vente på at alle kan holde møde, hele tiden spørger nogle underlige jurister, skriver lange, bange klagesange og den slags. Just. Do. It.
Det vil være hurtigt, billigt og godt. Alt det, som offentlige it-projekter aldrig er i Danmark.
Så kan man kalde STADS for StadsArkivet bagefter.
I er velkomne.
Emne 3: Kraftige AI-brugere øger medarbejderstaben hurtigere, ikke langsommere.
Så kom der en undersøgelse fra USA, der viser, at virksomheder, der bruger AI for alvor, også ansætter flere folk. Ikke kun til AI, men til forretningen. Hvorfor?
For det første på grund af komplementaritet. Hvis AI gør medarbejdere mere produktive, kan virksomheder ansætte flere medarbejdere, fordi afkastet på hver ekstra ansættelse stiger.
For det andet: Supervision. I takt med at mængden af AI-genereret arbejde vokser, kan virksomheder få brug for flere folk til at styre, gennemgå og kvalitetssikre den produktion.
For det tredje, efterspørgselsudvidelse. Hvis omkostningen per opgave falder, bliver flere opgaver rentable. Latent efterspørgsel bliver til faktisk efterspørgsel.
Præcis hvad der er sket med computere, EDB og it siden 1970’erne.
Emne 4: Claus Nygaard: Gør disse tre strategiske ting NU
Professor Claus Nygaard folder sig for alvor ud i sit seneste nyhedsbrev. Det kan læses her. Hør blot denne svada:
“USA slukker modeller og styrer chipstrømmen. Kina opløser milliardopkøb, holder algoritmerne bag en juridisk mur og lukker for undergrundens metaller. Og EU regulerer, skriver hvidbøger og råder over et enkelt hollandsk knudepunkt (ASML, red.), der reelt administreres efter amerikansk anvisning.”
Hæhæ. “... regulerer, skriver hvidbøger og…”. Smukt skrevet.
Hans tre råd til os alle er:
Råd 1: "Leverandørrisiko er blevet geopolitisk risiko.”
Råd 2: “Læs jeres kontrakter.”
Råd 3: “Byg kompetencer, der overlever et leverandørskift”
Det er gode råd Måske burde man altid gøre den slags, selv i et land som Danmark, hvor vi jo har tillid til hinanden, som vi siger.
Men reelt er der stort set ingen, der gør det, og slet ingen, der afholder realistiske øvelser, når de fine planer er skrevet.
Men så må de jo føle.
Emne 5: Mine mentale AI-billeder om governance.
Giver governance værdi? Bliver kunderne gladere? Bliver overskuddet større? Øges kreativiteten? Og hvad kommer efter governance?
Den slags store, eksistentielle spørgsmål bruger jeg CPU-tid på, mens jeg cykler hen over Amager Fælled i disse dage.
Eksempel: Vi ved, at ledelse i en AI-tid kræver empati og tillid i endnu højere grad end ellers. Støtter governance disse to holdninger og hjælper det med at fremme de rette profiler i organisationen? Empati og tillid gennem øget kontrol? Hvilket motto!
Eller lad os forestille os en startup eller en ny afdeling, hvor man vil “have styr på alt” fra starten. NU skal man lave det “rigtigt” og sørge for at overholde alle best practices og 42 lovgivninger fra EU.
Der var et reelt eksempel på dette forleden (Christian Lanng skrev om det på Twitter), hvor en biks var ude på Twitter og prale af, at NU var de klar til at gøre business, for NU havde de alle mulige governanceting på plads.
Jeg kan love jer én ting: Man kommer aldrig i gang, hvis man starter på den måde, med mindre man er et monopol med penge som hyldevare.
“Vild kreativitet. Nu med styr på alt, hvad der kan ske.” Også et fantastisk motto til en t-shirt.
Eller hvad med:
“Utæmmet energi og gåpåmod. Nu med dokumentation af alle mulige hændelsesforløb, før man foretager sig noget som helst.”
Jo, kære læser, din mistanke er korrekt: Governance dræber det meste.
Dog ikke væksten i antallet af jurister og lignende.
Ej heller væksten i sagsbehandlingstid.
Slet ikke det stigende antal døde øjne i medarbejderstaben. I ved, dem med det dér helt specielle blik skråt op til siden, mens de prøver at finde på endnu et argument for at udsætte selv simple beslutninger.
Admiralen på Pinafore ville have elsket governance.
Drømmen om at have styr på alt er både en selvmodsigelse og en umulighed, med mindre “alt” betyder nogle få udvalgte ting. For hvor stopper det, hvis det skal omfatte “alt”?
Det værste af det hele er jo, at governance får folk til at lægge deres moralske og etiske kompas fra sig, fordi de alligevel aldrig kan gøre det godt nok.
Governance gør heller intet godt for kunderne, medarbejderne eller samfundet, så vidt jeg kan se.
Vi plejede at grine af Østeuropa, remember?
Men jeg kan love jer, at det kun bliver mere, værre og dummere 🙂. Vi vælter os i First World Problems, fordi vi kan. Fordi vi har vanvittigt overskud i Danmark. Jeg kan sagtens se os bevæge os mod nye mål, hvor vi tager os af Zero’th World Problems.
Slut, prut, finale. Nu skal vi holde weekend. Jeg skal nok hilse Tante Grethe ovre i Fredericia fra jer alle sammen. Jeg håber og beder til, at vi (Sonja og jeg) når at handle hos Refsvindinge på Fyn, inden de lukker. Fredericias plan for at bekæmpe “larven fra Helvede” er i øvrigt at lokke flere fugle til området. Jeg ser for mig borgmesteren stå dernede på Østerstrand og pifte til fugleflokkene, der passerer henover ham. Anyway, en naturlig fjende for denne larve er fuglen “Great Tit”, der på dansk hedder Musvit. Jeg elsker det her liv.
PS: Anæmisk Domæne Model
Som lovet: Jeg modtog en fremragende mail fra en mand, der ved, hvad han taler om, og som efter lidt frem-og-tilbage skrev:
“Ja — Martin Fowlers Anemic Domain Model passer faktisk ret godt som teknisk parallel til dit governance/cement-billede (den dér med, at jeg sammenligner governance med at hælde langsomt-størkende cement ned i organisations-diagrammet fra oven, red.).
Fowler beskriver et anemic domain model som et system, der ligner et rigtigt domænemodel-design: der er objekter med navne fra virkeligheden, relationer og struktur.
Men når man kigger efter adfærd, regler og ansvar, er objekterne næsten tomme — “bags of getters and setters” — mens al logikken ligger i services ovenpå. Fowler kalder det et anti-pattern, fordi det adskiller data og adfærd og dermed mister noget af pointen med objektorienteret design.
Oversat til organisationssprog kunne man sige:
En organisation kan også blive “anæmisk”. På papiret har den roller, teams, hierarkier, ansvar og procesdiagrammer. Men den egentlige dømmekraft, handlekraft og situationsfornemmelse er flyttet væk fra medarbejderne og ind i regler, governance-lag, godkendelsesflows og centrale servicefunktioner.
Det svarer til, at medarbejderne bliver “objekter med getters og setters”: de kan rapportere status, udfylde skabeloner, sende sager videre og modtage beslutninger — men de ejer ikke længere adfærden.
En formulering kunne være:
For meget governance kan skabe en organisatorisk pendant til Martin Fowlers “Anemic Domain Model”: Strukturen ligner stadig en levende organisation med roller, ansvar og faglighed, men den egentlige adfærd er flyttet ud af menneskene og ind i procedurer, godkendelseslag og centrale styringsmekanismer. Tilbage står en organisation, der kan registrere, rapportere og eskalere — men ikke længere tænke og handle selvstændigt, når virkeligheden ændrer sig.
Det kan kobles direkte til dit cementbillede:
Governance bliver som langsomt størknende cement hældt ned gennem organisationsdiagrammet. Først størkner ledelseslagene i faste procedurer og kontrolpunkter. Derefter breder det sig ned gennem mellemledere og teams, indtil de almindelige medarbejdere ikke længere fungerer som tænkende domæneeksperter, men som passive beholdere for information og efterlevelse. Organisationen ser stadig komplet ud — men den er blevet anæmisk.
En stærk titel kunne være:
Den anæmiske organisation
eller lidt skarpere:
Når governance gør organisationen anæmisk
Fowler nævner også, at et anæmisk domænemodel-design især bliver problematisk, fordi objekterne ikke selv kan sikre deres gyldighed og regler; logikken ligger spredt eller eksternt. I organisationsanalogien svarer det til, at medarbejdere og fagmiljøer ikke længere kan træffe kvalificerede beslutninger lokalt, fordi al legitim handlekraft er flyttet opad eller ud i processer.
Her er en naturlig dansk oversættelse:
PPS: Jahhh! Google har fået en bøde!
Fra The Information har jeg sakset denne perle:
Google har netop tabt den sidste del af en langvarig retssag om den bøde på 4,1 mia. euro, som EU pålagde virksomheden i 2018 på grund af angiveligt konkurrencebegrænsende praksis i Android.
Næsten et årti senere har Google (og Apple) i vid udstrækning gjort det, EU ønskede. Det har imidlertid haft stort set ingen effekt på konkurrencen, fordi EU’s analyse af markedet ikke stemte overens med den måde, forbrugerne faktisk opfører sig på, eller med de behov, som platformene har.
Samtidig kom indgrebet i 2018 sandsynligvis alt for sent til at påvirke app-butikkerne – selv hvis analysen havde været korrekt. Og i 2026 er vi allerede godt i gang med det næste teknologiske platformsskifte, så hele diskussionen er i praksis blevet irrelevant.
Dette illustrerer den grundlæggende udfordring ved regulering af teknologisektoren: Teknologi udvikler sig hurtigere, end den juridiske og regulatoriske proces kan følge med.
Skal myndighederne gribe tidligt ind og bevidst basere sig på kvalificerede antagelser om, hvad der kan komme til at ske? Eller skal de vente, til situationen er fuldt belyst – vel vidende, at det på det tidspunkt kan være for sent at påvirke udviklingen?
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
