Telsome køber IPDanmark

IP-teleselskabet Telsome har købt danske IPDanmark, der udvikler IP-omstillingsanlæg. Telsome ser købet som et skridt mod at udvide forretningen til resten af Europa.

Telsome har købt en større aktiepost i virksomheden IPDanmark, der udvikler IP-omstillingsanlæg og markedsfører dem på det internationale marked.

Telsomes salgsdirektør Brian Smith ønsker over for Computerworld ikke at oplyse aftalens beløb eller hvor stor en aktiepost, der er tale om.

Købet skal ifølge Brian Smith styrke Telsomes position på erhvervsmarkedet i Danmark og samtidig hjælpe med at bane vejen for et kommende europæisk eventyr.

- IPDanmark har godt gang i salget af IP-omstillingsanlæg i udlandet, og vi satser på at udbrede løsningen i Danmark samme med vores øvrige produkter. Samtidig giver det os et godt udgangspunkt for at udvide til det europæiske marked, siger Brian Smith.

Direktør hos IPDanmark, Dennis Persson, oplyser i en pressemeddelelse, at der har været stor interesse fra flere konkurrerende virksomheder, men at Telsome har givet det mest interessante bud.

Ifølge Brian Smith overtager Telsome fem udviklere sammen med købet af aktieposten i IPDanmark. Telsome overtager også salget af IPDanmarks IP-omstillingsanlæg i både Danmark og udlandet.

Den seneste halvårsstatistik fra IT- og Telestyrelsen viste, at Telsome ved udgangen af juni havde 4.500 IP-telefoni-abonnementer i Danmark.

Brian Smith oplyser at selskabet i dag har flere end 10.000 IP-kunder. Heraf er 1500 erhvervskunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere