Pentium 4 slår Athlon XP

0,13 mod 0,18 mikron

Processor-kapløbet mellem Intel og AMD fortsætter ufortrødent. Senest er en ny og forbedret Intel Pentium 4 kommet op på 2,2 GHz, mens AMD har lanceret en Athlon XP 2000+ med en frekvens 1,67 GHz. Vi har testet systemer med begge processorer, og testen viser et forspring til Pentium 4.

De to kombattanter i nærbillede. På Pentium 4-processoren er selve chippen dækket af et varmespredende metalskjold.

Det hører dog med til historien, at den hurtigste Pentium 4 er meget dyr. Hvis man køber 1.000 processorer direkte fra producenten, skal man af med 562 dollar stykket for 2,2 GHz Pentium 4, mens man slipper med 339 dollar stykket for Athlon XP 2000+.

Intel fremstiller de nye Pentium 4-processorer med 0,13 mikron kobberteknologi, og mængden af L2-cache er kommet op på 512 kilobyte. Den nye processorkerne med kodenavnet Northwood forøger ydelsen for Pentium 4, men endnu vigtigere er det, at de 0,13 mikron gør det muligt at hæve clockfrekvensen et godt stykke endnu. Allerede i år kommer Pentium 4 sandsynligvis op på over 2,5 GHz.

Athlon XP, der fremstilles med 0,18 mikron kobberteknologi, består af 37,5 millioner transistorer fordelt på 128 kvadratmillimeter. Den nye Pentium 4 rummer 55 millioner transistorer, og chippens areal er 146 kvadratmillimeter. Selvom Intel er gået over til 0,13 mikron i produktionen, er Pentium 4 altså stadig fysisk større end Athlon XP. Derfor burde den også være dyrere at fremstille. Som vi før har omtalt, forsøger AMD at holde produktionsomkostningerne nede ved at satse på processorer, der er fysisk små.

Varm Athlon XP

En af fordelene ved at benytte den ny produktionsteknologi er, at spændingen til processoren kan sættes ned, og derfor bruger den mindre strøm. Northwood-udgaven af Pentium 4 med 2,2 GHz skal have 1,5 volt, og den bruger cirka 50 watt, når bølgerne går højt. Athlon XP 2000+ skal påtrykkes en spænding på 1,75 volt, og den bruger 70 watt, når den er på hårdt arbejde.

Det højere strømforbrug for Athlon XP giver sig udtryk i en større mængde varme, som processoren skal af med. Vi målte temperaturen på Athlon XP til over 66 grader, når den var udstyret med en standard køler og fik noget at bestille. Processoren kan tåle op til 90 grader, så den høje temperatur er ikke nødvendigvis et problem, så længe man kan forsyne systemet med en forsvarlig køling.

Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at Pentium 4 ikke blev varmere end 33 grader i vores test. Udover det fornuftige i at man sparer på strømmen, betyder processorens forholdsvis lave strømforbrug, at kølingen ikke behøver at være så effektiv, og dermed kan man anvende den i mindre maskiner. Man burde altså kunne fremstille systemer med Pentium 4, som ikke kræver så meget plads og som støjer mindre end pc'er med Athlon XP.

Kompakte og stille pc'er bliver stadig mere populære, ikke mindst i Japan. Til dette marked har AMD da også fremstillet særlige versioner af Athlon XP med en teknologi kaldet Cool'n'Quiet. Disse processorer opererer ved 1,5 volt, og de har et strømforbrug på maksimum 35 watt. Clockfrekvensen er på maksimum 1,53 GHz, og systembussens frekvens er sat ned til 200 MHz.

Intels produktionsteknologi betyder for øvrigt, at de nye Pentium 4 har det fint med at blive overclocket. Intel har haft en 0,13 mikron Northwood oppe på 3,5 GHz, og for hjemmebrugeren skulle de 2,5 GHz nok være inden for rækkevidden. Derimod skal man ikke forvente at kunne overclocke Athlon XP 2000+ ret meget.

AMD er selvfølgelig klar over, at der snart ikke kan skrues højere op for frekvensen på Athlon XP, hvis den nuværende produktionsteknologi bibeholdes. Derfor er firmaet i fuld gang med at skifte til 0,13 mikron, og de første af disse processorer med kodenavnet Thoroughbred ventes lanceret i dette kvartal. En prototype af Thoroughbred, der har et areal på 80 kvadratmillimeter, er allerede blevet vist frem for pressen.

Pentium 4 vinder

Testen er udført på maskiner med Maxtor D740X harddisk og ELSA Gladiac 921 GeForce3 Ti500 grafikkort. Pentium 4 var monteret på et Intel D850MV bundkort med 256 megabyte PC800 RDRAM, mens Athlon XP sad på et MSI K7T266 bundkort med 256 megabyte PC2100 DDR RAM. Styresystemet var Windows 2000, og skærmens opløsning blev sat til 1.024 x 768 med 32 bit farver.

Vi har tidligere testet en 2,2 GHz Pentium 4 med DDR RAM, og som vi spåede dengang, er kombinationen af Pentium 4 og RDRAM at foretrække, hvis man går efter hastighed.

I benchmark-programmet Content Creation Winstone 2001, som giver et mål for ydelsen ved afvikling af krævende multimedie-programmer, er Athlon XP faktisk en smule foran - dog inden for programmets usikkerhed. I Business Winstone 2001, der afslører ydelsen ved afvikling af almindelige kontorprogrammer, kommer Pentium 4 først.

Vi har også brugt 3D-programmerne 3DMark2001 og Quake III Arena (Timedemo 1, 640x480x32 Normal) til testen, og her viste Pentium 4-maskinen sig ret suveræn. I 3DMark2001 var forspringet godt syv procent, og i Quake III Arena var maskinen mere end 13 procent hurtigere end konkurrenten.

I forbindelse med 3DMark2001-testen skal det tilføjes, at vi faktisk kom helt op på 8.639 point med et ATI Radeon 8500 grafikkort i stedet for GeForce3-kortet i Pentium 4-maskinen. Som vi tidligere har vist, er det ATI, der har det hurtigste kort til denne test. Hvis vi sætter kvaliteten af Quake III lidt ned, kan vi for øvrigt nå over 300 billeder i sekundet, men det er jo de færreste, der har brug for en så høj framerate.

Konklusionen må være, at Athlon XP er en god arbejdshest, når der skal afvikles typiske Windows-programmer. Skal man absolut have markedets hurtigste pc, eller er man til de allermest krævende 3D-spil, bør man gå efter en maskine med Pentium 4 - og helst med RDRAM.