Seks megapixels kamera

Nye digitale kameraer fra Fujifilm byder på høj opløsning og spændende video­faciliteter.

Indhold

Japanske Fujifilm har udstyret tre nye digitale kameraer i FinePix-familien med tredje-generations Super CCD-chips. FinePix S2 Pro er beregnet til det professionelle marked, S602 Zoom er til den seriøse fotoentusiast, og F601 Zoom er oplagt til den krævende amatør.

Fujifilm FinePix S2 Pro har en CCD-chip med seks millioner effektive pixels. Gennem interpolation i kameraet bliver der skabt billeder med en opløsning på op til 4.256 x 2.848 pixels, svarende til over 12 megapixels.

Kameraet kan sættes til at levere billeder i RAW-format direkte fra CCD-chippen, og det er en facilitet, der har været efterspurgt fra professionelle fotografer. De foretrækker nemlig billederne så ubehandlet som muligt fra kameraet.

Spejlrefleks-kameraet kan udstyres med SmartMedia- og CompactFlash-medier, for eksempel et IBM Microdrive. Forbindelsen til computeren sker via USB eller IEEE 1394, også kaldet FireWire. Prisen for kameraet kommer til at ligge i nærheden af 37.500 kroner med moms.

FinePix S602 Zoom er efterfølgeren til 6900 Zoom. Kameraet har tre megapixels, og leverer billeder i en opløsning på op til 2.832 x 2.128. Det har 6x optisk zoom, og man kan bruge det til at tage videofilm med 30 billeder i sekundet i VGA-kvalitet.

Fujifilm FinePix S2 Pro er beregnet til professionelle fotografer.
Også S602 Zoom kan udstyres med SmartMedia- og CompactFlash-medier, og hvis man er den lykkelige ejer af et 1 gigabyte IBM Microdrive, kan man optage et kvarters video. Prisen bliver cirka 9.000 kroner med moms.

FinePix F601 Zoom, der skal afløse 6800 Zoom, har samme CCD-chip som S602, men man må nøjes med 3x optisk zoom, og video kan kun optages med 15 billeder i sekundet. F601 Zoom kommer til at koste i omegnen af 8.000 kroner med moms.

Med alle tre kameraer er det muligt at optage op til 30 sekunders lyd til hvert billede. Fujifilm er i god tid med lanceringerne, for produkterne vil først komme i forretningerne om nogle måneder. Man skal ikke forvente at se noget til S2 Pro før midt på sommeren. F601 lander i april, mens S602 kommer til juni.

Annonce

Annonceindlæg fra SuperOffice

Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S