Kampen om konsollen

I løbet af foråret får Sonys PlayStation 2 konkurrence fra to nye spilkonsoller. Microsofts Xbox og Nintendos GameCube ser dagens lys i de kommende måneder, og dermed bryder konsolkrigen for alvor ud. Med det rette ekstraudstyr kan især PlayStation 2 og Xbox forvandles til egentlige hjemmecomputere, som kan bruges til meget andet end spil.

Konsolkrig

Den helt store konsolkrig bryder ud i Europa til foråret. I øjeblikket er markedet for spilkonsoller domineret af Sonys PlayStation 2, men Microsoft og Nintendo vil meget gerne overtage nogle markedsandele.


PlayStation 2 fås ikke kun i sort.

Microsofts Xbox kommer til Europa den 14. marts, mens vi må vente til 3. maj, hvis vi vil have fingrene i Gamecube fra Nintendo. Der er desværre en tendens til, at Europa står bagerst i køen, når denne form for hardware kommer på markedet. GameCube blev lanceret i Japan 14. september sidste år, og begge konsoller kom til USA i november.

Gamecube henvender sig fortrinsvis til børn, der i forvejen er fortrolige med produkterne fra Nintendo.
PlayStation 2 kan i øjeblikket købes for 2.000 kroner, hvis man bruger lidt tid på at finde det rigtige tilbud. GameCube kommer til at koste nogenlunde det samme, mens den vejledende pris på Xbox bliver små 4.000 kroner med moms. Spillene til alle tre konsoller koster omkring 500 kroner stykket.

Succesen af en spilkonsol afhænger naturligvis af prisen på den, men langt mere af udbuddet af spil og kvaliteten af dem. Spiludbuddet kan også være med til at differentiere målgruppen. Spillene til GameCube henvender sig typisk til en yngre målgruppe end tilfældet er for PlayStation 2 og Xbox.

Valget af salgskanaler og marketing er også kolossalt vigtigt. Hvis konsollen skal ud til mange mennesker, skal der være mange forhandlere, og man kommer ikke uden om en massiv reklamekampagne. Budskabet om PlayStation 2 nåede ud til de fleste, og man kan forvente masser af reklame for Xbox og GameCube, når de lanceres i Danmark.

Spilkonsol eller pc

Til forskel fra PlayStation 2 og Xbox er GameCube ikke i stand til at afspille dvd-film, og selv om man kan få en hel del ekstraudstyr til konsollen, skal man ikke forvente at den nogensinde får pc-lignende funktionalitet. I det hele taget har GameCube ikke samme alsidighed som konkurrenterne. Nintendo har udviklet en spilkonsol, der skal bruges til at spille med - punktum.

Xbox lander i Danmark den 14. marts.
Det skal dog tilføjes, at Xbox kræver et DVD Movie Playback Kit til omkring 400 kroner, før den kan afspille dvd-film. Til gengæld er Xbox født med netkort, mens PlayStation 2 og GameCube kræver ekstraudstyr, før de kan tilsluttes internettet.

For PlayStation 2 og Xbox gælder, at de kan forvandles til egentlige hjemmecomputere. Ved hjælp af et særligt Linux-sæt med en 40 gigabyte harddisk, netkort, udgang til computerskærm, tastatur og mus kan PlayStation 2 forvandles til en fuldgyldig pc-lignende computer. Indtil videre er sættet, til omkring 2.000 kroner, kun til salg til udviklere, men det vil snart kunne købes af alle interesserede. Man kan læse mere om Linux til PlayStation 2 på www. playstation2-linux.com.

Ironisk nok kan man også spille visse PlayStation-spil på en pc med Linux eller for den sags skyld Windows. Der kræver en emulator, der kan hentes gratis fra websitet ePSXe. Hos Sony er de for øvrigt ikke spor glade for sådanne emulatorer, så ePSXe vil måske ikke have forfærdelig lang levetid.

Xbox er fra starten baseret på pc-teknologi. Den rummer en 733 MHz processor fra Intel, en grafikchip fra Nvidia og en harddisk - specifikationer, der lige så godt kunne gælde for en pc. Netop ligheden med en pc kan vise sig at være svagheden ved Xbox, for mange brugere vil holde sig til pc'en. Spillene vil være de samme, og en pc kan man altid opgradere med ny hardware.

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S