Syv nyheder
Nvidia har lanceret hele syv nye grafikprocessorer, der er fælles om GeForce4-navnet. Faktisk er der kun tale om to forskellige chips, kendt under kodenavnene NV25 og NV17. GeForce4 Ti-4600 og Ti-4400 er baseret på NV25, og det er denne grafikchip, der er den store nyhed. NV25, der er fremstillet med 0,15 mikron teknologi, rummer 63 millioner transistorer, hvilket er imponerende i sig selv. Til sammenligning kan Pentium 4 "kun" prale af 55 millioner transistorer.
Tre nyheder baseret på NV17, nemlig MX-460, MX-440 og MX-420, skal tage sig af budget-markedet. Hertil kommer et par varianter af NV17, der skal benyttes i bærbare pc'er. Disse chips, der nu har fået navnene GeForce4 440 Go og 420 Go, blev faktisk lanceret på efterårets Comdex-messe.
Det nye flagskib Ti-4600 har en frekvens på 300 MHz. Med fire pipelines kan chippen beregne 1,2 milliarder pixels i sekundet. Ti-4600 vil typisk blive sat sammen med 128 megabyte DDR RAM med en effektiv frekvens på 660 MHz, og med GeForce4 Ti bliver 128 megabyte grafikhukommelse standard på de hurtigste grafikkort.
Med en 128-bit bus mellem hukommelse og grafikchip, betyder det en hukommelsesbåndbredde, der i hvert fald i teorien kan komme op på 10,4 gigabyte i sekundet.
Disse specifikationer er ret imponerende. Den hurtigste udgave af GeForce3 kan klare 960 millioner pixels i sekundet og en båndbredde til hukommelsen på 8.000 megabyte pr. sekund, mens tallene for Radeon 8500 er henholdsvis 1.100 millioner pixels i sekundet og 8.800 megabyte pr. sekund. Allerede her står det klart, at GeForce4 Ti-4600 sætter nye rekorder, men det er værd at nævne, at ydelsen for et grafikkort afhænger af meget andet end disse teoretiske maksimumværdier.
GeForce3 og en sjat
Teknologierne i GeForce3 genfinder man i det store hele i GeForce4, men der er alligevel tale om solide forbedringer, der tilsammen giver de nye chips en ydelse langt over forgængerens.
Hjertet i GeForce4 Ti-serien er nFiniteFX II, der står for de beregninger, der gør 3D-scener realistiske, og giver udviklere rige muligheder for at programmere grafikchippen. Første generation af nFiniteFX, der optrådte i GeForce3, har vi
tidligere beskrevet, men GeForce4 har fået en Vertex Shader mere end GeForce3. De to Vertex Shader betyder, at GeForce4 kan beregne to vinkelspidser pr. clockcykclus.
Nvidias Lightspeed Memory Architecture har fået en overhaling til GeForce4. Teknologien, som vi beskrev i forbindelse med en test af et GeForce3-kort, benyttes til at optimere forbindelsen mellem hukommelse og grafikchip, så chippen ikke kommer til at vente på data fra hukommelsen.
GeForce4 har også fået bedre anti-aliasing, altså fjernelse af takkede linjer og dermed bedre billedkvalitet. Teknologien hedder AccuView, og den skulle resultere i flottere 3D-scener og bedre ydelse, end det hidtil har været mulig med anti-aliasing.
Endelig er de nye GeForce4-chips udstyret med nView-teknologi, så man kan tilslutte flere skærme til grafikkortene.
Det kan være to skærme med hver sin opløsning og opdateringsfrekvens, der viser det samme skærmbillede, eller man kan få sig et skrivebord, der er enten dobbelt så højt eller bredt som man er vant til. Teknologien er set før, men faciliteterne skulle være langt bedre, end det før er set fra nVidia.
Langsom GeForce4 MX
Grafikkort med GeForce4 MX, der er beregnet til budget-markedet, vil generelt være langsommere end GeForce3-kort, og det skal nok bidrage til forvirringen på markedet for grafikkort. GeForce4 MX understøtter kun 64 megabyte hukommelse.
Hvor NV25-chippen i GeForce4 Ti kan kaldes en dopet GeForce3, må GeForce4 MX nærmere sammenlignes med GeForce2 MX. NV17 kan kun byde på to pixels pr. clockcyklus, altså halvt så meget som GeForce4 Ti eller for den sags skyld GeForce3.
De tre varianter af GeForce4 MX har hverken nFiniteFX I eller II indbygget, men de kan til gengæld byde på både nView, Lightspeed Memory Architecture II og Accuview Antialiasing.
Skemaet herunder viser de mest sandsynlige konfigurationer for grafikkort med de nye chips fra Nvidia. Det er muligt for producenterne at fremstille andre varianter, for eksempel med højere frekvenser. For DDR RAM er det den effektive frekvens som er angivet, og den er dobbelt så høj som den egentlige frekvens.
Det skal tilføjes, at en Ti-4200 med en frekvens på 250 MHz med dobbelt så meget på hukommelsen angiveligt også er i støbeskeen.
| GeForce4 | Ti-4600 | Ti-4400 | MX-460 | MX-440 | MX-420 |
| Clockfrekvens | 300 MHz | 275 MHz | 300 MHz | 270 MHz | 250 MHz |
| Hukommelse | 128 MB DDR 650 MHz | 128 MB DDR 550 MHz | 64 MB DDR 550 MHz | 64 MB DDR 400 MHz | 64 MB SDRAM 166 MHz |
| Pris (cirka) | 4.000 kr. | 3.000 kr. | 2.000 kr. | 1.800 kr. | 1.300 kr. |
ATI's nye chip
Nvidia har leveret over 100 millioner chips siden firmaet blev stiftet for ni år siden, og det forventer at forsyne markedet med 100 millioner grafikprocessorer mere i løbet af de næste to år. Kun ét firma kan forhindre Nvidias succes, nemlig ærkekonkurrenten ATI, der ikke har kunne stille meget op over for nyhederne om GeForce4. Indtil videre har svaret fra ATI's side været lanceringen af nye Radeon 8500 grafikkort med 128 megabyte hukommelse samt bedre drivere.
I øjeblikket kan ATI ikke følge med rent ydelsesmæssigt, men prismæssigt går det bedre. Topmodellen Radeon 8500 128 har en vejledende salgspris på 300 dollar, mens Radeon 8500LE 128 med lidt lavere frekvens, nemlig 250 MHz frem for 275 MHz, koster hundrede dollar mindre. Særligt det sidstnævnte grafikkort er et ganske godt tilbud, men efterhånden som GeForce4-kortene dukker op på markedet, vil grafikkort med GeForce3 selvfølgelig også falde en hel del i pris.
Selvfølgelig skal man ikke afskrive ATI endnu. En ny generation i Radeon-familien vil se lyset engang i løbet af foråret, og denne chip med kodenavnet R300 vil understøtte DirectX 9 fuldt ud. Rygterne siger, at der bliver tale om en 0,15 mikron chip med en frekvens på 350 MHz med mulighed for beregning af otte pixels pr. clockcyklus.
Umiddelbart lyder det således som om, at ATI's næste Radeon kan fremvise stærkere specifikationer end Nvidias GeForce4, men om ATI til den tid overtager grafikmarkedets førsteplads, kan kun fremtiden vise.
