11 megabit/s
Efterhånden findes der ikke den netværksproducent, der ikke har trådløse løsninger på programmet. Firmaer som Agere Systems, 3Com, Cisco og Symbol tilbyder trådløse netværk til firmaer såvel som private.
| Der findes en del forskellige former for udstyr til trådløst netværk. Her er det et pc-kort, en basestation og en USB-modtager fra Agere Systems Orinoco-serie. |
Reelt skal man dog ikke regne med at opnå mere end 6-7 megabit i sekundet, og hvis forbindelsen ikke er optimal på grund af for stor afstand mellem basestation og computer, fysiske hindringer for radiosignalet eller overbelastning af nettet, kan hastigheden falde til en enkelt megabit i sekundet.
Rækkevidden er oftest omkring 100 meter, men standarden kan også benyttes til at forbinde bygninger, der er op til 10 kilometer fra hinanden. Trådløse netværk bliver typisk brugt som erstatning for faste netværk i firmaer og hos private, men basestationer kan også sættes op som service til det rejsende folk. Det er for eksempel sket i Københavns Lufthavn.
Nogle få steder i verden bliver den trådløse teknologi brugt til at levere internetadgang til private. Både i forhold til hastighed og økonomi kan dette alternativ til faste forbindelser som ADSL og ISDN være attraktivt. Dertil kommer, at man slipper for kabler, og nemmere kan flytte rundt på computeren.
Trådløs internetadgang til private via 802.11b tilbydes foreløbig i tre danske lokalområder, og flere er på vej. Det er firmaet Intercitynet, der står bag. Finske Wireless Network Services leverer trådløst internet til en hel del finske byer, men ellers er det indtil videre småt med løsninger.
Flere standarder
Der arbejdes ihærdigt på at hæve hastigheden for dataoverførsel på de trådløse netværk. Standarden 802.11a kan i teorien klare op til 54 megabit i sekundet, og produkter begynder så småt at dukke op.
I Europa har 802.11a-standarden det problem, at den kolliderer med en anden trådløs standard, nemlig HiperLAN. De to standarder benytter samme frekvensbånd, som i øjeblikket er reserveret til HiperLAN, og derfor må man endnu ikke bruge 802.11a i Europa. HiperLAN er dog ikke blevet nogen succes, og det forventes, at retten til frekvenserne omkring 5 GHz overdrages til 802.11a.
Disse politiske besværligheder kan forsinke udbredelsen af 802.11a i Europa, og nogle af leverandørerne regner med, at løsningen bliver at springe standarden over og gå direkte til 802.11g, der opererer ved 2,4 GHz lige som 802.11b.
802.11g har den fordel, at brugerne kan beholde det eksisterende 802.11b-udstyr, idet standarden er bagudkompatibel. Blot må man nøjes med de 11 megabit i sekundet frem for de 54 megabit/s, som 802.11g kan levere.
Udover hastighed er det sikkerhed, der er det helt store emne, når man snakker trådløse netværk. Den kryptering, der er implementeret i 802.11b, har vist sig al for nem at bryde. Brugen af en firewall til at isolere den trådløse basestation fra resten af netværket samt VPN til ekstra kryptering anbefales derfor kraftigt, så uvedkommende forhindres i at lytte med på netværkstrafikken.
De fleste leverandører har forsøgt at løse sikkerhedsproblemet ved at implementere endnu et lag sikkerhed på enhederne, i hvert fald i dem, som sigter imod større virksomheder. Problemet med denne løsning er, at det kan være svært at benytte udstyr fra andre producenter på netværket. Stadig flere bærbare pc'er har indbygget trådløst netkort, og hele ideen med en standard er jo, at produkter fra forskellige producenter kan fungere sammen.
I den forbindelse skal det nævnes, at organisationen Wireless Ethernet Compatibility Alliance (WECA) har til formål at sikre, at de trådløse produkter kan snakke sammen uden problemer. Indtil videre er mere end 200 produkter fra over 60 producenter testet og godkendt af WECA.
Løsningen på sikkerhedsproblemet kan vise sig at være en ny standard ved navn 802.11i. Den bliver klar i løbet af året, og så skulle sikkerheden være i orden på det trådløse netværk.
