SMS'ens store søskende

EMS- og MMS-teknologierne skal videreføre tekstbesked-succesen ved at gøre det muligt at overføre større mængder data. Med de nye teknologier kan man sende lyd og billeder til hinanden på en enkel måde. Endnu tøver de danske mobilselskaber.

Ikke klar i Danmark

SMS?en har de sidste par år været en betydelig succes og ikke så lidt af en pengemaskine for mobilselskaberne. Flere teknologier står klar til at tage over ved at overføre betydelig større mængder data og dermed gøre det muligt at overføre lyd og billeder i bedre kvalitet. Det drejer sig om EMS (Extended Messaging Service) og MMS (Multimedia Messaging Service).

EMS binder SMS'er sammen, så der kan overføres op til 255 gange 138 bytes ad gangen. I praksis vil de fleste mobiltelefoner dog have betydeligt lavere maksimum for, hvor mange SMS'er de kan modtage i træk. Desuden kan EMS i modsætning til SMS benyttes til lyd og billeder.

Herhjemme tøver selskaberne stadig over for EMS. De danske mobilnet er typisk klar til EMS. Gennem det seneste år er selskabernes SMS-centre, der styrer udsendelsen af tekstbeskederne, blevet opgraderet, så det nu blot kræver en software-opdatering at indføre det nye format for tekstbeskeder.

Men EMS kræver, at brugeren anskaffer en telefon, der kan håndtere standarden. Alcatel, Ericsson, Motorola, NEC og Siemens har EMS-telefoner på markedet.

Man bemærker en væsentlig undtagelse: Den mest populære producent, Nokia, har ingen EMS-telefoner. Det finske selskab benytter deres eget format, Nokia Picture Messaging, der først blev introduceret i selskabets Communicator.

De danske mobilselskaber angiver typisk det forholdsvis lave antal brugere med EMS-telefoner som årsag til, at de endnu ikke har gjort noget for at introducere formatet.

? Der er endnu ikke EMS-telefoner på markedet i større mængder, men det kan ændre sig hen over de næste par måneder. Med EMS vil brugerne kunne noget med logoer og de såkaldte polyfoniske ringetoner, som vil være meget interessante. De udvidede tekstbeskeder kommer ikke til at udgøre grundlaget for et massemarked i år, men TDC Mobil vil på linie med de øvrige selskaber køre nogle demonstrationsprojekter i år, siger vicedirektør Anders Christiansen fra TDC Mobil.

Producenterne ser EMS som en udvidelse af, men ikke nødvendigvis en afløser for SMS.

? EMS kommer til at stå for udsendelse af logoer, ringetoner og små animationer, og så vil formatet gøre det lettere at benytte unified messaging eller fælles indbakke, fordi det kan videresende såvel længere tekst-mails som telefonsvarer-beskeder til mobiltelefonen, siger Ulrik Branner Jespersen fra Ericssons Mobile Consulting & Service Platform-afdeling.

? Men jeg tror, at SMS vil blive ved med at have en berettigelse til korte, koncise meddelelser og til notifikationer. Det er en kort, hurtig og billig meddelelsesform, siger han.

MMS kræver mere

Med MMS er det kun mobiltelefonernes hukommelse, der sætter en grænse for, hvor store beskederne kan være. Mobilproducenterne forventer, at vi snart benytter dette format til at sende de billeder, vi har taget med telefonens indbyggede kamera, til hinanden. MMS kræver et pakkekoblet net, altså GPRS eller tredje generations mobilnet.

Hvor EMS er en forlængelse af den eksisterende SMS-teknologi, kræver MMS en del mere af mobilnettene. Selskabet skal opbygge et MMS-center til at styre overførslen af de større beskeder, og dette skal forbindes med det eksisterende SMS-center og med selskabets WAP-funktioner. Så kan man etablere såkaldte push-teknologier, der i givne situationer selv kan finde ud af at sende ud til brugeren.

MMS-centret skal også forbindes med selskabets unified messaging- og voice mail-systemer, med dets betalingssystem og med det system, der styrer, at brugerne kan flytte deres nummer med over til andre selskaber ? ellers bliver det i stadig flere tilfælde ikke muligt for en MMS-besked at finde brugeren.

MMS vil kunne køre over den nuværende pakkekoblede GPRS-teknologi, men telefonerne skal kunne forstå GIF- og BMP-billedfiler og midi- og iMelody-lydfiler. De første MMS-telefoner er netop ved at komme på markedet.

I øjeblikket er der ved at blive tilføjet faciliteter til MMS-standarden, så man kan svare på en MMS med en SMS, og så man kan overføre et hyperlink.

Det avancerede MMS-format er allerede i drift hos Telenor i Norge og i test hos Telia i Sverige. Det ventes, at danske mobilselskaber begynder at tage testkunder ind på MMS-forsøg i år.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld.

Aller Media A/S

Engineering Manager

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Managing Architect

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporterelever til Lokal IT på Antvorskov Kaserne

Region Sjælland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Nordhavn

SAP Excellence Day 2026

Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

Infrastruktur | København

Datacenterstrategi 2026

Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

Sikkerhed | Aarhus C

Identity Festival 2026 - Aarhus

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

Arjuna Enait

Idura

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

Joshua Pratt

Idura

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

Lars Mørch

Idura

Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

Karoline Lotz Jonassen

Forte Advice