Stortest af dvd-afspillere

Markedet for dvd-afspillere er stort, og der er rigtig mange producenter, der forsøger sig. Men kvalitet, funktioner og pris følges langt fra altid ad. Vinderen i denne stortest er ubestridt United DVD 3153, som nu er afløst af den tilsvarende model 3151. Læs den overraskende test.

Lyd, billede og faciliteter

Da dvd?en oprindeligt kom på markedet, kostede en afspiller let over 10.000 kr. Det førte til, at mange af os certificerede nørder i stedet byggede en pc med dvd-drev og, til kærestens fortrydelse, plantede den i stuen. Den fungerede fint: man kunne se film i god kvalitet, få surround-lyd ud på anlægget og fjerne de irriterende regionskoder. Men stor og klodset i både fremtoning og betjening er en pc nu alligevel. Men ? hvad gør man ikke for at spare lidt penge.

Det er ved at være nogle år siden og dvd-afspillerne har gennemgået en helt fantastisk udvikling ? både i funktionalitet og i pris. I dag koster de billigste afspillere lige under 1.000 kroner, og så kan de, som vi skal se i denne test, ikke bare afspille dvd-film, men også mp3-musik og meget andet.

Lyd, billede og faciliteter
I dag koster de billigste afspillere lige under 1.000 kroner, og så kan de, ikke blot afspille dvd-film, men også mp3-musik og meget andet.

Nogle afspillere er fri for de irriterende regionskoder, når man køber dem. Og er det ikke tilfældet, kan spærringen fjernes på en af to måder ? via software eller via hardware.

På test-anlægget, der svarer til et godt hjemmeanlæg, kan man ikke se nævneværdig forskel på billedet fra de forskellige afspillere.

Mustek V56S-afspilleren har alligevel noget, som pointsystemet ikke måler ? kald det cool-point eller hvad ved jeg.

Alt i alt har Sony lavet en særdeles lækker og elegant afspiller, og kan man undvære SVCD-afspilning, samt en SVHS- og optisk digital-udgang får man en afspiller, der i hvert fald i denne forsamling, er kvalitetsmæssigt i særklasse.

Nintaus?en er den afspiller, der har flest udgange ? det eneste, man savner, er en hovedtelefon-udgang; alt andet er der.

Sidst, men absolut ikke mindst, har vi Uniteds DVD 3153. Som pointsystemet vist ret tydeligt fortæller ? den har 30 procent flere point end den nærmeste konkurrent ? står vi her med testens ubestridte vinder.

Model 3153 er blevet til model 3151

United DVD 3151.
Denne test stammer fra PC World nr. 10/02, og efter at magasinet gik i trykken, er testens vinder, United DVD 3153, blevet afløst af modellen 3151. De to modeller er fuldstændig identiske hvad angår funktioner og faciliteter, blot præsenteres model 3151 i et nyt ? og efter manges mening pænere ? kabinet. Testens vinder kunne derfor lige så godt have været United DVD 3151.

Listen over forhandlere af DVD-afspilleren har også forandret sig en smule siden deadline. Harald Nyborg forhandler ikke længere hverken model 3153 eller 3151. Blockbuster derimod forhandler United DVD 3151 til en pris af kr. 1.095,-. Bemærk dog, at Blockbuster typisk sælger afspilleren som en del af et særligt tilbud, hvori også indgår et antal DVD-film. Den typiske pris for tilbudet er kr. 1.299,-.

For alle tilfældes skyld kan vi også oplyse, at den danske distributør er Dangaard Electronics, tlf. 73 30 33 80, der vil kunne oplyse nærmeste forhandler.

Hele testen kan læses i PC World nr. 10/02.

Sådan testede vi

Sådan testede vi
Selve testen blev udført med et godt Nokia-fjernsyn og en Sony surround-forstærker. Dvd-delen blev testet med en række forskellige dvd-film, både kode 1 og kode 2, resten med hjemmebrændte cd?er.

MP3-delen blev testet med to forskellige cd?er ? en med mp3-filer, der udelukkende lå i roden, og en hvor der var lavet en række underbiblioteker med mp3-filer. VCD-testen blev udført med en enkelt VCD-skive lavet og brændt med WinOnCD i VCD version 2.0.

SVCD-testen blev lavet med to forskellige SVCD-skiver ? en var et dvd-rip lavet med DVD2SVD, den anden var et MPEG2-videoklip lavet til SVCD med VCDEasy og brændt med CD Mate. De afspillere, der kunne afspille begge SVCD?er har fået et ?Ja? ud for SVCD i tabellen, dem, der kun kunne afspille den ene, har fået et ?(Ja)?.

Tidtagningen blev udført ved at sætte en skive i afspilleren og så trykke start på stopuret, samtidig med, at der blev trykket på play. Der blev så trykket stop igen, så snart der var lyd eller billede. Resultaterne er samlet i en tabellen.

Den ubestridte vinder

Testvinder
United DVD 3153
United-afspilleren er testens hurtigste, den kan afspille flest forskellige medier, og så har den endda et par overraskelser i ærmet.
Samlet vurdering: 75 / 100

Som pointsystemet vist ret tydeligt fortæller står vi her med testens ubestridte vinder. Længere er den ikke. Og ikke bare slår den alle andre afspillere med flere længder ? det er også feltet billigste afspiller ? utroligt, men sandt.

Men hvad er det så, der gør United-afspilleren så suveræn? Hovedsagligt to ting: antallet af forskellige medier, den kan afspille og hastigheden.

For United-afspilleren slugte ikke bare alt vi smed i den af dvd, vcd og svcd?er, den har også et par ekstra tricks oppe i ærmet. For eksempel kan den afspille MPEG-filer brændt på en almindelig cd. Ikke noget med at skulle overholde VCD/SVCD-formater, bruge specielle brændeprogrammer og så videre. Bare smid et par MPEG 1 eller 2-filer på en cd og sæt den i afspilleren ? så kører den lystigt derudaf.

Og så favorit-funktionen ? den kan gøre det samme med JPEG-billeder. Vi tog et bundt digitale fotos fra det digitale kamera og brændte dem på en cd. Satte den i afspilleren, og så var det ellers billedfremvisningstid for familien (hvad enten de ville det eller ej). Man kan frit vælge mellem billederne på cd?en, sætte afspilleren til at lave slideshow, rotere billeder eller endda zoome ind på dem. Simpelthen genialt ? og utroligt let at bruge.
Og så er det tilmed den hurtigste afspiller i feltet.

Et par enkelte minus?er? Der er ikke nogen RGB-udgang. Scart-stikket er der ganske vist, men der er ikke noget RGB i det, og det vil sikkert genere nogle filmfanatikere. Men alt i alt er det ikke noget, der skal afholde nogen fra at købe denne fabelagtige dvd-afspiller, specielt ikke når det samtidigt er feltets billigste.

De øvrige modeller

De øvrige modeller

Kiss DP330
Den danske spiller
Dvd-afspilleren fra Nordsjælland er feltets mest langsomme spiller, til gengæld har den et meget særpræget design, som måske vil score point hos nogle.
Samlet vurdering: 48,5 / 100

Mustek V56S-2
En elegant lille afspiller
Fjernbetjening og manual er ikke imponerende, men det positive ved Mustek V56S-2 er det beskedne fysiske omfang.
Samlet vurdering: 48 / 100

Mustek V560
En af feltets mest langsomme
Det kan siges meget præcist: Man får, hvad man betaler for og Mustek V560 er en billig afspiller, som ikke har meget at byde på.
Samlet vurdering: 50 / 100

Nintaus N9738
Den fornuftige spiller
Denne afspiller viser sig gennemgående som et hæderligt produkt, som sagtens kan anbefales.
Samlet vurdering: 56,5 / 100

Sony NS-305
Stråler af kvalitet
Det er en både lækker og hurtig afspiller, Sony har med i feltet, men den mangler stadig en del småting.
Samlet vurdering: 46 / 100

En mere udførlig vurdering af hver enkelt af modellerne kan læses i PC World nr. 10/02.

Testresultater

Fakta og testresultater

Vurdering

Mustek, V56S-2
Sony NS-305
Mustek, V560
Nintaus N9738
Kiss DP330
United DVD 3153
Fjernbetjening (maks 15) 9 9 9 10,5 12 6
Menusystemer (maks 10) 5,5 9 5,5 6,5 6,5 5,5
Afspilning (maks 30) 18 12 15 15 15 30
Udgange (maks 10) 5 2,5 10 7,5 7,5 7,5
Tider (maks 15) 7,5 13,5 7,5 10,5 4,5 15
Regionsfri (maks 10) 10 0 10 10 10 10
Manual (maks 10) 2 9 2 7 5 7
Samlet vurdering 48 46 50 56,5 48,5 75

Resultater

Mustek, V56S-2 Sony NS-305 Mustek, V560 Nintaus N9738 Kiss DP330 United DVD 3153
Kan afspille: SVCD Ja Nej (Ja) (Ja) (Ja) Ja
VCD 2.0 Ja Ja Ja Ja Ja Ja
JPG Nej Nej Nej Nej Nej Ja
MP3 Ja Ja Ja Ja Ja Ja
MPEG-filer Nej Nej Nej Nej Nej Ja
Tider, afspilning (sek) DVD 19,5 8 18 15 17 11,5
VCD 2.0 9,5 9,5 10 12 15 10
MP3 17 19 18 14 21 10,5
Sum 46 36,5 46 41 53 32

Fakta

Mustek, V56S-2
Sony NS-305
Mustek, V560
Nintaus N9738
Kiss DP330
United DVD
3153

Regions-
lås

Regionsfri Nej Nej Nej Ja Nej Ja
Softwarefiks Ja Nej Ja - Ja -
Lyd-
dekoder
Dolby Digital dekoder Nej Nej Ja Ja Ja Nej
Video-
udgange
Scart Ja Ja Ja Ja Ja Ja
SVHS Ja Nej Ja Ja Ja Ja
Composite Ja Ja Ja 2 Ja Ja
RGB Ja Ja Ja Ja Ja Nej
Y/Cb/Gr Nej Nej Nej Ja Nej Nej
Digital
lyd:
Optisk Nej Nej Ja Ja Ja Ja
Kobber Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Dolby Digital Ja Ja Ja Ja Ja Ja
DTS Nej Ja Ja Ja Ja Ja
Diverse: Hovedtlf Nej Nej Ja Nej Nej Ja
Microfon Nej Nej Nej Ja Nej Nej
Speks Størrelse (BxHxD) 36x5,2x26 43x6,2x24,5 43x8x30 43x7,9x28,5 43x8,4x29 43x8,7x26
Farve Grå Grå Sort Grå Sort/Grå Grå
Med-
følger
Composite-kabel Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Scart-kabel Nej Nej Nej Nej Ja Nej
Pris
1.495,00
1.999,00
1.195,00
1.995,00
1.995,00
995,00
Lånt af/set hos MM-vision.dk Sony.dk Gayadata.dk Softb.dk MM-vision.dk Blockbuster
.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere