Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Kritik af Sander: Svigter danskernes it-sikkerhed

Danskerne har akut behov for at vide mere om it-sikkerhed. Politikere kritiserer videnskabsminister Helge Sander (V) for at have svigtet befolkningens it-sikkerhed

Videnskabsminister Helge Sander (V) gør alt for lidt for at løfte danskernes it-sikkerhed.

Det mener en række eksperter og politikere.

"Ministeren undervurderer groft behovet for en indsats for større it-sikkerhed. Det viser en eklatant mangel på rettidig omhu. Vi har behov for, at færdselssikkerheden på nettet kommer øverst på dagsordenen.", siger digitaliseringsordfører Morten Østergaard fra De Radikale.

Han mener, at Danmark faktisk som foregangsland på dette område kunne få en vare med global værdi.

Men det er ministeren en stopklods for, mener han.

Ansvarsforflygtigelse

"Ministerens mest skelsættende handling har været at lukke det råd, som var for åbenmundet om behovet for en større indsats. Det er en falliterklæring. Det er et offentligt anliggende at fremme it-sikkerheden, og problemet bliver kun større. Ministeren krydser fingre og håber på det bedste - men det er ikke godt nok. Det er ansvarsforflygtigelse.", siger ordføreren.

Han bakkes op af it-ordfører Magnus Heunicke fra Socialdemokraterne.

"Det er alarmerende og en alvorlig hæmsko for udviklingen. Det virker, som om man i regeringen har haft den opfattelse, at danskernes fokus på og viden om it-sikkerhed automatisk ville følge med udviklingen af de digitale muligheder. Men det er jo slet ikke tilfældet. Det paradoksale er, at Helge Sander faktisk har skåret ned på dette område.", siger han.

Dårlig sikkerhed

Hver anden dansker dårlig til it-sikkerhed, viste en rapport fra IT- og Telestyrelsen for nylig.

Og det bekymrer eksperter.

"Det vil hæmme it-udviklingen i Danmark", frygter direktør Christian Wernberg-Tougaard fra UNISYS, der sidder i den arbejdsgruppe under Teknologirådet, der arbejder med it-sikkerhed..

Sikkerhed er forudsætningen for tryghed, der igen er forudsætningen for, at befolkningen vil bruge de digitale services, forklarer han.

"Derfor er det en katastrofe, hvis vi ikke får rettet op på det vidensunderskud, som danskerne har", siger Christian Wernberg-Tougaard.

Hos Dansk Industri og DK Cert, der er en organisation som overvåger it-sikkerheden i Danmark, mener man også, at advarselslamperne lyser for fuld styrke.

"Det er et kerneområde, som vi ikke har råd til at overse", siger sikkerhedskonsulent Preben Andersen fra DK Cert.

Minister henviser til kampagne

Videnskabsminister Helge Sander har tidligere peget på, at kampagnen Netsikker nu! skal løfte danskernes viden om it-sikkerhed.

Til kampagnen er tilknyttet to fuldtidsansatte i IT – og Telestyrelsen. Og i 2006 var afsat 900.000 kroner til markedsføring.

En anden kampagne under Den Digitale Taskforce, der skulle få borgerne til at bruge de digitale services, blev brugt tolv millioner kroner. Heraf blev de seks millioner kroner alene brugt til reklame.

Bag kampagnen stod udover Den Digitale Taskfoce et par håndfulde myndigheder, der alle var med til at finansiere kampagnen.

Også til Netsikker Nu! kampagnen er der tilknyttet en række partnere som Microsoft og Nordea. De bidrager til kampagnen ved at afholde udgifterne til deres egne events i forbindelse med kampagnen.

Minimal effekt

I evalueringen af Netsikker Nu! kampagnen henvises der til sikkerhedsrapporten fra IT - og Telestyrelsen, der viste, at kampagnen havde en minimal effekt.

Det får nu ikke Christian Wernberg-Tougaard til at kalde kampagnen en dårlig idé.

Han mener blot, at den er for lille og rammer for smalt.

"Et år vil man ramme kvinder, og i år vil man ud til de ældre. Det er slet ikke godt nok. Der er behov for decideret bred folkeoplysning", siger han.

Henning Mortensen fra Dansk Industri supplerer.

"Helt overordnet bør man lære af Rådet for Større Færdselssikkerhed både i forhold til at skrue kampagner sammen, men også i forhold til budgetter", siger han.

Rådet for Større Færdelssikkerhed er på finansloven og fik tolv millioner fra staten, men har et samlet budget på små 50 millioner kroner inklusiv bidrag fra private virksomheder, fonde og indtægter fra undervisning.

Videnskabsminister Helge Sander er i Australien i denne uge, og det har derfor ikke været muligt at få hans kommentar til kritikken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere